Referat af klubmødet 16. april 2017 (Rejsekortes direktør)

Diasshow nederst på siden

Rotary E-Club One of Denmark – Resume af medlemsmøde den 16-5-2017

Deltagere: Poul Erik Hansen, Haagen Cumlet, Henrik Stirø-Larsen, Claus Nielsen og Henrik Kohl.
Afbud: Victor Lee, Frank Jelmo. Henrik Stirø-Larsen havde inviteret en række gæster, hvoraf AG, Anette Hansen og AG Jens Kaul havde givet afbud. De øvrigt inviterede havde ikke ladet høre fra sig.
Mødeprocent: 71% ekskl. honorært medlem.
Gæst: Adm. direktør Bjørn Wahlsten, Rejsekort A/S
Referent: Henrik Kohl

1. Velkomst v/præsidenten
Præsidenten bød velkommen på klokkeslæt.
Der var ikke 3 minutter i dag, så præsidenten gik umiddelbart videre til præsentationen af dagens foredragsholder, adm. direktør Bjørn Wahlsten, Rejsekort A/S

2. Adm. direktør Bjørn Wahlsten om rejsekortets historie og udvikling.

Bjørn Wahlsten indledte med en kort præsentation af forløbet op til, at han blev direktør i Rejsekort A/S. Efter mange problemer, skandaler og vanskeligheder i udviklingen af rejsekortet bad DSB’s daværende administrerende direktør, Søren Eriksen, Bjørn Wahlsten om at overtage direktørposten med følgende bemærkning: ”DSB kan ikke overleve at bære både IC4- og rejsekortskandalerne” (frit efter BW).
Og sådan blev det; se bl.a. forklaringen på www.business.dk/navne/talknuseren-paa-uriasposten.

Bjørn Wahlsten mente, at det var årenes erfaringer fra de forskellige poster i DSB’s mange forretningsområder, som førte dertil. Og nu havde han så været leder af den sidste del af udrulningen af rejsekortet og så en epoke være ved at blive afsluttet.

Bjørn Wahlsten gennemgik derefter 6 slides med os (ligger på hjemmesiden).
BW startede med STATUS: hvoraf fremgår, at ca. 50% af alle i Hovedstadsområdet anvender kortet hyppigt, at 40% af alle danskere har et rejsekort svarende til 70% af alle, der bruger offentlig transport, og at antallet af klager er faldende.
Dette suppleres fint af KUNDEUNDERSØGELSEN, som viser fine resultater, men ulemperne med at huske ind- og specielt udcheck er fortsat det afgørende negative punkt. BW tilføjede, at vedr. det sidste har man nu kommet med en udcheck-app, så man kan gøre det efterfølgende.

Helt aktuelt er kortet nu blevet næsten landsdækkende, og periodekort inkorporeres.

BW gik så over til at beskrive forløbet fra 1995 og frem til nu – se for forståelsen bl.a da.wikipedia.org/wiki/Rejsekort og da.wikipedia.org/wiki/RFID,
men fremhævede den specielle struktur, hvor det reelt er de 2 leverandører, franske Thales og amerikanske Accenture, som ejer og driver systemerne og de tekniske installationer, mens det er danske Rejsekort A/S, som sælger og formidler.
Det betød/betyder naturligvis meget spændende samarbejdskonstellationer og lejlighedsvise hårde forhandlingsknuder, når kulturerne stødte sammen. BW’s slide REJSEKORT A/S OPGAVER OG ROLLE siger intet om dette. BW fremhævede dog situationen i 2010, hvor leverandørerne forsøgte at presse flere penge ud af projektet efter langvarige forsinkelser – uden held.
REJSEKORTET A/S har rettigheder til salg af systemet i Danmark i fortsat 15 år, og leverandørernes driftskontrakt løber fortsat i 10 år.

BW sluttede sin gennemgang med VISION-MISSION-STRATEGISKE SATNINGSOMRÅDER – portalen, som skulle realiseres for at fastholde et sikkert og velfungerende rejsekort og skabe et nyt og mere effektivt kort.

På spørgsmål om fremtiden nævnte BW, at kortet jo havde samme teknologiske base som bl.a. hollandske OV-chipkaart, og at teknologien rummer, at det ligger på smartphonen. Derudover kan man på sigt måske regne med en integration med visse kreditkort og automatisk opladning herfra, som f.eks. fungerer i UK.
Vi fik også forklaret filosofien bag takstreformen, så en enkeltbillet fortsat forbliver dyrere end kortet.
På spørgsmål om teknologien bag standere og afregninger forstod vi, at hver stander ind/ud er kabelforbundet til en computer, der – uanset om den findes i en bus eller på en station - aflæses med en tidsforsinkelse til afregningscentralen hos Rejsekortet A/S. På sigt kan man forestille sig, at Flexbus og Taxa kobles på systemet på samme måde som busserne.
Fordelingen mellem selskaberne udregnes af computeren, som også f.eks. deler billetindtægterne i Øresundstrafikken mellem DSB og Region Skåne.

Vi sluttede med mødedeltagerne gav udtryk for deres store tilfredshed med brugen af systemet og klappede og takkede Bjørn Wahlsten for denne spændende gennemgang.

3. Andet at interesse for foreningen og dens medlemmer.

- Velkommen tilbage til Haagen, vi glædede over at se ham i god bedring.
- Præsidenten erindrede om ajourføring af det internationale medlemskartotek.
- Præsidenten noterede sig og støttede forslaget om, at vi bruger de 2 ledige PHF’er til at gøre pr. for klubben, selv om vi selv skal betale nåle etc.
- Vi havde fået besked om, at Hjælpefonden fortsat havde midler, men konstaterede, at vi ikke havde et projekt til sagen.
- Henrik S-L oplyste, at vi p.t. forventes at blive 13 til præsidentskiftet den 17. juni. Henrik S-L udarbejder endelig deltagerliste. Haagen kontakter Ole.
- Claus havde været til Protection Officer-møde i Distrikt 1480. Det var et ret stille møde, eneste punkt at bemærke var, at det blev foreslået, at straffeattesten skulle sendes med mail, hvilket ikke er tilladt (skal personligt videregives).

4. Afslutning.
Præsidenten takkede alle. Vi sluttede til tiden ved, at præsidenten ringede af med en virtuel klokke med personlig lyd.