Post by Haagen P. Cumlet on Sept 1, 2016 11:19:04 GMT
Rotary E-Club One of Denmark – Besøg på Koldkrigsmuseet Stevnsfortet den 27-8-2016
Deltagere: Poul Erik Hansen, Haagen Cumlet, Kirsten Neel Harry, Henrik Stirø-Larsen, og Henrik Kohl.
Gæster: Cynthia Grund (Haagen), Birgit Stirø-Larsen og Jakob Stirø-Larsen (Henrik), Kim Reich (Kirsten)
Resumant: Henrik Kohl
En lørdag på Stevns.
Det var det allerbedste sensommervejr. Høj, blå himmel med sol og få drivende skyer. Alle (undtagen referenten) mødtes med medbragt mad til udendørsfrokost fik varmet fint op til besøget på fortet og museet.
I god tid før hentede vi billetter, fik udleveret sort halsbånd, og rundvisningen startede til tiden. Vor rundviser var så kyndig, at nogle mente, han selv havde deltaget i de sidste faser af fortets historie (før år 2000).
Vi var en del af en gruppe på 32 (der blev holdt mandtal undervejs, så ingen strandede i det underjordiske).
Rundvisningen startede med at bese fortets udvendige dele, kystfortet og missilbasen, samt udstyr, som nu er kommet med på museet (en kanon fra 1864).
Vi fik historien om Danmarks Nato-medlemskab med storpolitiske detaljer og baggrunden for Hawk-missil- batterierne, beså udstyret til styring og opfølgning af fjendtlige fly (meget kort responstid) og mange detaljer om Warszawapagtens angrebsplaner.
Derefter gik vi til et af kystfortets store kanontårne. Kystfortet var det oprindelige fort fra 1952, som sammen med søminer i Øresund kunne lukke af for ud- og -indsejling til Østersøen og dermed flådebaserne i øst og syd. Vi hørte kanonernes historie (stammede fra det tyske slagskib Gneisenau og tidligere placeret på Fanø). Kystfortet (Øresund) og Langelandsfortet (Storebælt) var de 2 væsentligste forter til at lukke Østersøen.
Et besøg i kanontårnet og senere dets 18 meter dybe forsyningssystem viste os, at det har været hårde arbejdsvilkår, som de mange tjenstgørende militærfolk havde arbejdet under.
Og så gik turen til det underjordiske. Der var 18 meter under kalklaget og et luftslusesystem, så man kunne klare sig i lange tider i tilfælde af et angreb med atom- eller biologisk-kemiske våben. Rundvandringen bragte os til operatørrum, forsyningssystemer og mandskabsrum. Under kanontårnene var der ammunitionslagre og transportsystemer.
Vort sagkyndige medlem Henrik Stirø-Larsen, som er tidligere pilot, stillede gode spørgsmål om udstyr og anvendelse. Vi andre beundrede den daværende teknologi, der havde fungeret som en del af det afskrækkelsessystem, der holdt Warszawa-pagten stangen.
Efter at have beset udgangen i strandniveau til Østersøen, hvorfra hele udgravningen af fortets gange og materialebortskaffelsen var foretaget, gik turen igen op til overfladen. Undervejs hørte vi om det nye biologiske liv, der var opstået i tunnelerne.
Oppe i solskinnet igen – og efter at have beundret den fantastiske udsigt over Østersøen - gik vi tilbage og aftalte, at nu var det tid til eftermiddagskaffe.
Vi kørte til Traktørstedet Højeruplund i Højerup, tæt ved klinten og den gamle kirke.
Her stødte Birgit og Jakob igen til, og vi fik ”kaffe med lagkage”, alt efter ønske, inkl. te og chokolade.
Både rotarianske og mange andre emner blev drøftet en god times tid i sommereftermiddagen, inden nogle skulle videre til andre gøremål og andre hjem.
Alt i alt en hyggelig tur og en fin eftermiddag for kammeratskabet.
Interesserede bør se på:
www.kalklandet.dk/attraktioner/koldkrigsmuseum-stevnsfort, samt de mange sites, som omhandler søforterne, Hawk-missilsystemerne og historiske sites om Nato i den kolde krigs tid.
HERUNDER KAN DU SE EN BILLEDKAVALKADE FRA BESØGET:
(CYNTHIA M. GRUND VAR VORES IPHONEFOTOGRAF MED OG UDEN SELFIESTICK).
Deltagere: Poul Erik Hansen, Haagen Cumlet, Kirsten Neel Harry, Henrik Stirø-Larsen, og Henrik Kohl.
Gæster: Cynthia Grund (Haagen), Birgit Stirø-Larsen og Jakob Stirø-Larsen (Henrik), Kim Reich (Kirsten)
Resumant: Henrik Kohl
En lørdag på Stevns.
Det var det allerbedste sensommervejr. Høj, blå himmel med sol og få drivende skyer. Alle (undtagen referenten) mødtes med medbragt mad til udendørsfrokost fik varmet fint op til besøget på fortet og museet.
I god tid før hentede vi billetter, fik udleveret sort halsbånd, og rundvisningen startede til tiden. Vor rundviser var så kyndig, at nogle mente, han selv havde deltaget i de sidste faser af fortets historie (før år 2000).
Vi var en del af en gruppe på 32 (der blev holdt mandtal undervejs, så ingen strandede i det underjordiske).
Rundvisningen startede med at bese fortets udvendige dele, kystfortet og missilbasen, samt udstyr, som nu er kommet med på museet (en kanon fra 1864).
Vi fik historien om Danmarks Nato-medlemskab med storpolitiske detaljer og baggrunden for Hawk-missil- batterierne, beså udstyret til styring og opfølgning af fjendtlige fly (meget kort responstid) og mange detaljer om Warszawapagtens angrebsplaner.
Derefter gik vi til et af kystfortets store kanontårne. Kystfortet var det oprindelige fort fra 1952, som sammen med søminer i Øresund kunne lukke af for ud- og -indsejling til Østersøen og dermed flådebaserne i øst og syd. Vi hørte kanonernes historie (stammede fra det tyske slagskib Gneisenau og tidligere placeret på Fanø). Kystfortet (Øresund) og Langelandsfortet (Storebælt) var de 2 væsentligste forter til at lukke Østersøen.
Et besøg i kanontårnet og senere dets 18 meter dybe forsyningssystem viste os, at det har været hårde arbejdsvilkår, som de mange tjenstgørende militærfolk havde arbejdet under.
Og så gik turen til det underjordiske. Der var 18 meter under kalklaget og et luftslusesystem, så man kunne klare sig i lange tider i tilfælde af et angreb med atom- eller biologisk-kemiske våben. Rundvandringen bragte os til operatørrum, forsyningssystemer og mandskabsrum. Under kanontårnene var der ammunitionslagre og transportsystemer.
Vort sagkyndige medlem Henrik Stirø-Larsen, som er tidligere pilot, stillede gode spørgsmål om udstyr og anvendelse. Vi andre beundrede den daværende teknologi, der havde fungeret som en del af det afskrækkelsessystem, der holdt Warszawa-pagten stangen.
Efter at have beset udgangen i strandniveau til Østersøen, hvorfra hele udgravningen af fortets gange og materialebortskaffelsen var foretaget, gik turen igen op til overfladen. Undervejs hørte vi om det nye biologiske liv, der var opstået i tunnelerne.
Oppe i solskinnet igen – og efter at have beundret den fantastiske udsigt over Østersøen - gik vi tilbage og aftalte, at nu var det tid til eftermiddagskaffe.
Vi kørte til Traktørstedet Højeruplund i Højerup, tæt ved klinten og den gamle kirke.
Her stødte Birgit og Jakob igen til, og vi fik ”kaffe med lagkage”, alt efter ønske, inkl. te og chokolade.
Både rotarianske og mange andre emner blev drøftet en god times tid i sommereftermiddagen, inden nogle skulle videre til andre gøremål og andre hjem.
Alt i alt en hyggelig tur og en fin eftermiddag for kammeratskabet.
Interesserede bør se på:
www.kalklandet.dk/attraktioner/koldkrigsmuseum-stevnsfort, samt de mange sites, som omhandler søforterne, Hawk-missilsystemerne og historiske sites om Nato i den kolde krigs tid.
HERUNDER KAN DU SE EN BILLEDKAVALKADE FRA BESØGET:
(CYNTHIA M. GRUND VAR VORES IPHONEFOTOGRAF MED OG UDEN SELFIESTICK).