Post by Haagen P. Cumlet on Aug 26, 2016 17:42:54 GMT
REFERAT
Klubmødet den 23. august 2016
Rotary E-Club One of Denmark – Resume af klubmøde den 23-8-2016
Deltagere: Poul Erik Hansen, Haagen Cumlet, Henrik Stirø-Larsen og Henrik Kohl.
Afbud: Victor Lee, Kirsten Neel Harry, Claus Nielsen.
Mødeprocent: 50% ekskl. honorære medlemmer.
Gæster: Professor Peter Westh, Roskilde Universitet
Referent: Henrik Kohl
Vi mødte og startede til tiden. CICO’en sørgede for at få de sidste detailler på plads med aftenens foredragsholder.
Velkomst v/præsidenten
Præsidenten bød velkommen på klokkeslæt.
2. Indledende bemærkninger v/præsidenten.
Præsidenten havde fået tilbud fra en italiensk pianist om en gratis koncert. Vi lader sagen ligge.
3. Foredrag v/professor Peter Westh, Roskilde Universitet, ”Bliver bioraffinaderier krumtappen i fremtidens industri?"
Peter Westh startede med at give os det store perspektiv på, hvorfor man for ikke så længe siden regnede med at kunne løse energi- og klimaproblemer ved, at verden skiftede til bioøkonomi.
Peter Wesths slides til foredraget lægges på hjemmesiden – de er meget oplysende.
Udgangspunktet er Solens utrolige energitilførsel til Jorden, som både har sørget for den nuværende fossile energi (olie, kul) og de nuværende store mængder af plantestoffer/cellulose på Jorden (planter, træer, alger m.m. Når vi bruger fossile brændstoffer, er det gammel cellulose, oplagret i jorden, og når vi forbruger bioenergi, så er det ny cellulose, som vi måske først bruger til et hovedformål (føde, foder, produktionsmaterialer) og så anvender resten til at producere biomasse og ethanol (industrisprit) og plastmaterialer.
Processen for omdannelse af cellulosen, som produceres af planter og træer, til sprit har været kendt til alle tider og brugt i mange tusinde år. Det nye er, at man nu kan anvende restmaterialer til effektivt at producere ethanol ved at gøre det i industriel målestok og ved at speede processerne op med effektive enzymer.
Problemerne ved at gå til den industrielle målestok er, at det koster meget store investeringer i anlæg, og at rentabiliteten er helt afhængig af, om produktionen er konkurrencedygtig i forhold til, hvad tilsvarende energienhed koster fra fossile brændstoffer, specielt olie. Det er den ikke nu og vil ikke være det, før prisen er meget højere (måske 3-4 gange) end nu.
Anlæggene findes i dag som 1.- og 2.-generations anlæg, hvor 1.-generationsanlæg er udbredte bl.a. i Brasilien og USA, der blander ethanolen i benzinen.
Der findes indtil nu kun syv 2.-generationsanlæg, og der skal bruges 10.000 for at ændre verdens energiforbrug fra oliebaseret til at være baseret på bioenergi.
Verdens største virksomhed inden for omdannelse af cellulose til ethanol er danske Novozymes. RUC arbejder sammen med Novozymes på at finde nye måder at speede processen og effektivisere enzymerne ved at fjerne hindringer for enzymernes funktion. Dette kan ske ved at foretage genændringer i enzymerne.
Peter Westh beskrev med letforståelige eksempler, hvordan RUC’s forskere arbejder.
Se følgende link’s for at få en uddybende forklaring www.youtube.com/watch?v=Hf4IiVo1xyY
www.ruc.dk/om-universitetet/nyhedsportal/ruc-nyheder/vis/article/billigere-braendstof-med-bedre-enzymer/
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/biler-skal-kore-pa-landbrugsaffald
Konklusionen, som Peter Westh drog, var:
Teknologien findes, men et egentligt gennembrud er forsinket og kommer måske aldrig, fordi solcellernes teknologi udvikles og verdens energiforbrug dermed i stort omfang kan skiftes til dette.
Miljøhensynene taler tungt – CO2, men staterne (skatteyderne) vil ikke betale omkostningerne, og solcellerne kan også løse opgaven.
Mængden af bioraffinaderier skal forøges voldsomt
Enzymerne og udvikling af disse er en vigtig nøgle til bioøkonomien.
Vi takkede Peter Westh for et virkeligt interessant foredrag, og på spørgsmål fortalte Peter Westh bl.a.:
Om aftalerne om samarbejdet med Novozymes. Patenterbarhed er krumtappen.
Vi fik indblik i de danske biomasse- og ethanolanlægs rolle og betydningen af, at vi i Danmark har så mange andre muligheder for at anvende restcellulose (bl.a. i halmanlæg).
Mulighederne for at anvende RUC’s erfaringer fra genændringer i enzymer til andre områder (et forskningsprojekt går netop i gang).
Vi klappede og takkede igen Peter Westh.
4 Andet af interesse for klubben og dens medlemmer.
Poul Erik arbejder med at færdiggøre september måneds program. Vil kontakte PDG Anette Løwert, Distrikt 1461, som tidligere har givet tilsagn om at fortælle om Rotarys mange pins ("sildesalat"), om muligt til den 20. september.
Poul Erik har set på materiale til powerpointpræsentation af e-klubben til brug ved besøg i interesserede klubber. Haagen blev opfordret til at samle det, han mente relevant, og Henrik Stirø-Larsen samler op.
Haagen havde sendt mail til fire af DG’erne om at sørge for omtale af, at e-klubben nu har et direkte link på forsiden af www.rotary.dk, så det er let at finde klubben. (Vi har selv lagt info om emnet ud på D-1480's Facebook).
Henrik Stirø oplyste, at han nu bruger det link til vores virtuelle mødelokale, der ligger på forsiden af rotary.dk.
6. Afslutning.
Præsidenten takkede for et godt møde.
Næste møde den 30. august er asynkront (bestyrelsesmøde og fri til medlemmerne for andre rotarianske aktiviteter)
Vi sluttede til tiden.
Se powerpointen, der ledsagede foredraget, med et klik nedenfor:
Klubmødet den 23. august 2016
Rotary E-Club One of Denmark – Resume af klubmøde den 23-8-2016
Deltagere: Poul Erik Hansen, Haagen Cumlet, Henrik Stirø-Larsen og Henrik Kohl.
Afbud: Victor Lee, Kirsten Neel Harry, Claus Nielsen.
Mødeprocent: 50% ekskl. honorære medlemmer.
Gæster: Professor Peter Westh, Roskilde Universitet
Referent: Henrik Kohl
Vi mødte og startede til tiden. CICO’en sørgede for at få de sidste detailler på plads med aftenens foredragsholder.
Velkomst v/præsidenten
Præsidenten bød velkommen på klokkeslæt.
2. Indledende bemærkninger v/præsidenten.
Præsidenten havde fået tilbud fra en italiensk pianist om en gratis koncert. Vi lader sagen ligge.
3. Foredrag v/professor Peter Westh, Roskilde Universitet, ”Bliver bioraffinaderier krumtappen i fremtidens industri?"
Peter Westh startede med at give os det store perspektiv på, hvorfor man for ikke så længe siden regnede med at kunne løse energi- og klimaproblemer ved, at verden skiftede til bioøkonomi.
Peter Wesths slides til foredraget lægges på hjemmesiden – de er meget oplysende.
Udgangspunktet er Solens utrolige energitilførsel til Jorden, som både har sørget for den nuværende fossile energi (olie, kul) og de nuværende store mængder af plantestoffer/cellulose på Jorden (planter, træer, alger m.m. Når vi bruger fossile brændstoffer, er det gammel cellulose, oplagret i jorden, og når vi forbruger bioenergi, så er det ny cellulose, som vi måske først bruger til et hovedformål (føde, foder, produktionsmaterialer) og så anvender resten til at producere biomasse og ethanol (industrisprit) og plastmaterialer.
Processen for omdannelse af cellulosen, som produceres af planter og træer, til sprit har været kendt til alle tider og brugt i mange tusinde år. Det nye er, at man nu kan anvende restmaterialer til effektivt at producere ethanol ved at gøre det i industriel målestok og ved at speede processerne op med effektive enzymer.
Problemerne ved at gå til den industrielle målestok er, at det koster meget store investeringer i anlæg, og at rentabiliteten er helt afhængig af, om produktionen er konkurrencedygtig i forhold til, hvad tilsvarende energienhed koster fra fossile brændstoffer, specielt olie. Det er den ikke nu og vil ikke være det, før prisen er meget højere (måske 3-4 gange) end nu.
Anlæggene findes i dag som 1.- og 2.-generations anlæg, hvor 1.-generationsanlæg er udbredte bl.a. i Brasilien og USA, der blander ethanolen i benzinen.
Der findes indtil nu kun syv 2.-generationsanlæg, og der skal bruges 10.000 for at ændre verdens energiforbrug fra oliebaseret til at være baseret på bioenergi.
Verdens største virksomhed inden for omdannelse af cellulose til ethanol er danske Novozymes. RUC arbejder sammen med Novozymes på at finde nye måder at speede processen og effektivisere enzymerne ved at fjerne hindringer for enzymernes funktion. Dette kan ske ved at foretage genændringer i enzymerne.
Peter Westh beskrev med letforståelige eksempler, hvordan RUC’s forskere arbejder.
Se følgende link’s for at få en uddybende forklaring www.youtube.com/watch?v=Hf4IiVo1xyY
www.ruc.dk/om-universitetet/nyhedsportal/ruc-nyheder/vis/article/billigere-braendstof-med-bedre-enzymer/
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/biler-skal-kore-pa-landbrugsaffald
Konklusionen, som Peter Westh drog, var:
Teknologien findes, men et egentligt gennembrud er forsinket og kommer måske aldrig, fordi solcellernes teknologi udvikles og verdens energiforbrug dermed i stort omfang kan skiftes til dette.
Miljøhensynene taler tungt – CO2, men staterne (skatteyderne) vil ikke betale omkostningerne, og solcellerne kan også løse opgaven.
Mængden af bioraffinaderier skal forøges voldsomt
Enzymerne og udvikling af disse er en vigtig nøgle til bioøkonomien.
Vi takkede Peter Westh for et virkeligt interessant foredrag, og på spørgsmål fortalte Peter Westh bl.a.:
Om aftalerne om samarbejdet med Novozymes. Patenterbarhed er krumtappen.
Vi fik indblik i de danske biomasse- og ethanolanlægs rolle og betydningen af, at vi i Danmark har så mange andre muligheder for at anvende restcellulose (bl.a. i halmanlæg).
Mulighederne for at anvende RUC’s erfaringer fra genændringer i enzymer til andre områder (et forskningsprojekt går netop i gang).
Vi klappede og takkede igen Peter Westh.
4 Andet af interesse for klubben og dens medlemmer.
Poul Erik arbejder med at færdiggøre september måneds program. Vil kontakte PDG Anette Løwert, Distrikt 1461, som tidligere har givet tilsagn om at fortælle om Rotarys mange pins ("sildesalat"), om muligt til den 20. september.
Poul Erik har set på materiale til powerpointpræsentation af e-klubben til brug ved besøg i interesserede klubber. Haagen blev opfordret til at samle det, han mente relevant, og Henrik Stirø-Larsen samler op.
Haagen havde sendt mail til fire af DG’erne om at sørge for omtale af, at e-klubben nu har et direkte link på forsiden af www.rotary.dk, så det er let at finde klubben. (Vi har selv lagt info om emnet ud på D-1480's Facebook).
Henrik Stirø oplyste, at han nu bruger det link til vores virtuelle mødelokale, der ligger på forsiden af rotary.dk.
6. Afslutning.
Præsidenten takkede for et godt møde.
Næste møde den 30. august er asynkront (bestyrelsesmøde og fri til medlemmerne for andre rotarianske aktiviteter)
Vi sluttede til tiden.
Se powerpointen, der ledsagede foredraget, med et klik nedenfor: