Post by Haagen P. Cumlet on Mar 8, 2016 20:41:49 GMT
Deltagere:, Haagen Cumlet, Poul Erik Hansen, Henrik Stirø-Larsen, Ole E. Frederiksen,samt Henrik Kohl.
Afbud: Jette Flach Bundgaard, Mona Camilla Petersen, Victor Lee,
Mødeprocent: 66 % inkl. honorært medlem.
Referent: Henrik Kohl
1. Velkomst
Velkommen til klubmøde på Skype i Rotary E-Club One of Denmark.
2. Meddelelser fra Præsidenten.
Ifølge kalenderen er det i Danmark den første forårsdag, og vi går da i hvert fald lysere tider i møde, selv om der er lovet sne i de første forårsdøgn.
Henrik Kohl har forladt sit vinterhi i Florida og er tilbage i Sydfrankrig. Han er som sædvanlig vores mødereferent.
Henrik Stirø-Larsen har påtaget sig både De 3 Minutter og aftenens lidt større indlæg, som vil dreje sig om flyvevåbnets redningseskadrille. Som vi ved, har Henrik Stirø både en fortid i flyvevåbnet og som civil luftkaptajn.
Næste uges klubmøde bliver debut for et nyt månedligt møde, hvor vi vil beskæftige os med deciderede rotarianske ting og sager. Det sker efter en beslutning i bestyrelsen. Distriktsguvernøren har jo opfordret os til at få indskrevet medlemsprofilerne på My Rotary, og det vil vi så forsøge at gøre. Det bliver selvfølgelig noget, hvert enkelt medlem skal gøre individuelt, så derfor holder vi en pause, så folk lige kan tjekke ind på My Rotary. Sørg derfor forlods at få en pinkode. Linket til My Rotary kan enten findes på nettet eller på vore to hjemmesider under datoen den 8. marts.
Hvis jeg lige må gøre kalenderen for marts færdig for de næste uger, så mangler vi p.t. et program til den 15. marts (er i mellemtiden fastlagt til et møde om Inter-Country-Committees); ugen derefter er påske, så klubben holder påskeferie den 22. marts. Den 29. marts har vi bestyrelsesmøde og samtidig asynkronuge, hvor medlemmerne kan tage til andre rotaryklubbers møder.
Så kan jeg fortælle, at Poul Erik og Haagen med ægtefæller har købt billet til operaen i Hedeland den 6. august, premiereaftenen på Bellinis Søvngængersken (La Sonnambula). Vi mødes som sidste år før operaen og spiser sammen i det grønne, og andre interesserede er naturligvis velkommen til at deltage. Vi har jo vores billetsamarbejde med Opera Hedeland, så billetter, der bestilles på et særligt link, der ligger på forsiden af vores egen hjemmeside, giver et afkast på 10 procent til klubbens grønlandsprojekt.
I øvrigt kan jeg tilføje, at kasserer Henrik regner med, at klubben fortsat kan nå de budgetterede 10.000 kr. til grønlandsprojektet, der drejer sig om støtte til anlæg af en legeplads for vores vedkommende.
Poul Erik og Haagen, begge med ægtefæller, har også købt billet til Det Kongelige Teater friluftsforestilling Kong Arthur i Jægersborg Dyrehave lørdag den 11. juni og med spisning forinden på Restaurant Peter Lieps Hus. Det er som sædvanlig Polioudvalget i Distrikt 1470, der står for sommerens poliokampagnearrangement. Billetbestilling til Rotarys forestilling skal ske på rotary.dk-hjemmesiden.
Distrikt 1480 har været nødt til at aflyse det planlagte PR.- og membershipmøde i Karrebæksminde den 10. marts på grund af for ringe tilslutning. Fra e-klubben var tilmeldt præsidentelect Poul Erik, som var blevet sat på programmet for at fortælle lidt om Rotary E-Club One of Denmark. Næste chance for Poul Erik bliver PETS den 9. april, hvor han også er programsat om samme emne, der foregår på Kursuscenteret Smålandshavet i Karrebæksminde.
Henrik Stirø-Larsen er jo i gang med RLI-kursusforløbet, der strækker sig over tre lørdage.
På bestyrelsesmødet i sidste uge indfriede vi Jettes ønske om at fratræde som præsident for resten af indeværende rotaryår.
Bestyrelsesmedlemmerne Poul Erik Hansen og Henrik Kohl foreslog Haagen Cumlet som efterfølger og dermed præsident for det resterende rotaryår, og det ligger måske også i den omstændighed, at jeg jo har været vicepræsident. Efterfølgende har Poul Erik Hansen så overtaget funktionen som vicepræsident.
Til slut vil jeg af hensyn til bogføringen lige nævne, at ekspræsident Jette har afleveret præsidentkæden til Poul Erik, der jo har lovet at foranledige, at den opståede skade bliver repareret. Skaden skete i rotaryåret 2014-15 i forbindelse med, at den da netop fratrådte præsident i Jylland skulle sende den til Sjælland, det var altså før Jettes tid.
Nu vil jeg give ordet til Henrik Stirø-Larsen og De 3 Minutter
3. 3 Minutter om eskimo og inuit v/Henrik Stirø-Larsen
Henrik havde læst, at (tv-vært, journalist, sangerinde og tegnefilmsdubber) Annette Heick, der bor i Malmø, havde skrevet om, at hendes søn havde fået en påtale for at kalde en eskimo for en eskimo. Henrik vidste godt, at ordet neger ikke længere accepteres i Sverige, men at eskimo, nu også var et fyord, vidste han ikke. Derfor havde han slået op og set, at Inuit Circumpolar Council havde vedtaget, at nu hedder alle eskimoer inuitter. Dog ikke i Alaska, hvor man gerne vil hedde eskimoer. Men frem over skal vi altså vænne os til at kalde eskimoer for inuitter.
Vi drøftede så i øvrigt varianter og ord, som ikke længere var ønskede i en samfundsmæssig korrekt sammenhæng.
Foredrag v/Henrik Stirø-Larsen om det danske Flyvevåbens redningseskadrille 722.
Henrik indledte med at vise eskadrillens våbenskjold, med de 2 symboler, Odins hest, Slejpner (som kunne gå overalt), og den latinske tekst, som betød: Intet uforsøgt.
Henrik gennemgik så eskadrillens historie med billeder, som gjorde foredraget meget levende. Hvis man vil læse om eskadrillen kan man f.eks. se en kort historiebeskrivelse på: denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Milit%C3%A6r/Flyvev%C3%A5bnet/Redningseskadrille_722.
Henrik fortalte om, redningseskadrillen, som af tv altid fejlagtigt kaldes Søværnets redningshelikopter, men jo er Flyvevåbnets. Det er blot Søredningscentralen, som dirigerer til opgaverne.
Redningseskadrillen udfører SAR (Search and Rescue) opgaver overalt på dansk territorium, specielt havområderne. Henriks foredrag var ledsaget af en lang række af de illustrative billeder, som eskadrillen benytter om aktiviteterne.
Henrik har været ”skipper” (det hedder luftkaptajnen i Flyvevåbnet) på Sikorsky S-61 helikopterne, før han flyttede til SAS.
Henrik fortalte om, hvordan man startede med, at et Catalinafly fandt de nødstedte, og så kunne S-61’erens forgænger, som havde kort rækkevidde, flyve direkte fra stranden ud til de nødstedte og tilbage, tanke op og ud igen. På den tid havde man tankvogne, ambulancer og teknisk personale, som stod bi på stranden.
Det var ofte svært at overbevise bl.a. politikerne om formålet med eskadrillen, men efter 1966, hvor færgen MF Skagerak forliste, og Sikorsky S-61-helikopterne fløj i pendulfat mellem skibet og Nordjylland, har ingen senere spurgt til meningen med eskadrillen.
Den populære Sikorsky-helikopter klarede opgaverne frem til 2010, hvor de store EH-101-Merlin tog over. Der blev indkøbt 14 helikoptere, hvoraf de 8 anvendes til SAR-opgaver og de 6 til TTT-opgaver. Disse sidste havde med de militære opgaver at gøre, og det var kendt, at de bl.a. havde været anvendt i Afghanistan. Henrik havde aldrig fløjet TTT-opgaver og kunne ikke udtale sig nærmere om disse.
Prisen for de 14 helikoptere havde været 3 mia kr.
SAR-opgaverne blev udført ved, at der var en helikopter på fast vagt i henholdsvis Aalborg, Skrydstrup og Roskilde. Mandskabet mødte ind i Skrydstrup, som var basen. Når et mandskab var klart, meldte man sig til afløsning efter et forud aftalt mønster. Og når man så var i luften og halvvejs, mødte man den helikopter, som man afløste. Man havde 72 timers tjeneste, permanent klar til udrykning og derefter 5 døgn fri. En del piloter havde derfor et deltidsjob ved siden af tjenesten.
Henrik fortalte levende om, hvordan en vagt foregik, og hvordan man opnåede meget hurtige udkaldstider (klart til at lette).
Opgaverne var mange: patientbefordring, pumpeassistance til skibe, farvandsovervågning, miljøflyvning og transport af de kongelige. Dronningen foretrækker dog normale fly, men benytter helikopterne til kortere transporter. Da helikopterne har et varmefølsomt overvågningssystem, som er velegnet på havet, anvendes dette også til assistance for politiet til personsøgning.
Vi fik eksempler på en typisk eftersøgning, flyvemønstre og redning og mange gode råd, hvis vi selv kom i situationen. Der flyves op til 800 redningsopgaver om året.
Henrik tog os en tur ind i cockpittet og beskrev opgaverne og uddannelserne for de enkelte medlemmer af besætningen. At være besætningsmedlem er en livsopgave, hvor man avancerer efter stigende anciennitet og erfaring. Det betyder, at danske SAR-besætninger er utroligt veluddannede, fleksible og alsidige, f.eks. sammenlignet med de besætninger, vi ser på amerikanske film.
Og så fik vi anekdoter og hændelsesberetninger, så vi virkeligt oplevede, at disse helikopterfolk er af en kaliber for sig.
Vi takkede Henrik for et virkeligt spændende og levende foredrag. Se i øvrigt vor hjemmeside med detaljer.
4. Spørgsmål og svar.
På spørgsmål fik vi at vide, at alt dette stilles gratis til rådighed for alle i dansk territorium. At der er et samarbejde med de gule helikoptere fra redningsberedskaberne i regionerne, og at kontakterne fra lægerne til sygehusene altid går via helikopterens systemoperatør. Det der med, at lægerne taler direkte med kollegerne på jorden, passer nok ikke rigtigt, for der er så meget støj i helikopteren. Apropos dårligt vejr, så udstationeres kun på Bornholm, når det trækker op til storm. Og man udfører ikke opgaver i Grønland, hvor forholdene gør, at kun inspektionsskibenes helikoptere opererer.
5. Andet af interesse for klubben og dens medlemmer.
- Intet nyt om Adobe Connect
- Præsidentkædens reparation blev drøftet
6. Afslutning.
Mødet sluttede til tiden med præsidentens tak for et godt møde.