Post by Haagen P. Cumlet on Feb 22, 2016 12:09:04 GMT
Deltagere: Haagen Cumlet, Poul Erik Hansen, Henrik Stirø-Larsen samt Henrik Kohl
Afbud: Jette Flach Bundgaard, Mona Camilla Petersen, Victor Lee, og Ole M. Frederiksen
Mødeprocent: 50 % inkl. honorært medlem.
Referent: Henrik Kohl
Mødet blev gennemført på Skype, som stort set fungerede godt, men vi savnede virkeligt videokontakt med vor foredragsholder, Siegfried Matlok. Vi gennemførte mødet trods dette.
Efter præsidentens introduktion af foredragsholderen Siegfried Matlok og et referat af foredraget om sameksistensen i det dansk-tyske grænseland kan hele foredraget, fulgt af spørgsmål og svar, høres med et klik på en lydfil nederst.
1: (Vice)præsident Haagens velkomst
Velkommen til klubmøde i Rotary E-Club One of Denmark, vort lands internetbaserede rotaryklub.
2: (Vice)præsidentens meddelelser
Henrik Kohl er fra sin udkikspost i Florida referent.
Poul Erik har jeg vist vækket mit om natten, der hvor han befinder sig netop nu (Poul Erik var i Kurtsk i Rusland).
Vi er desværre ikke så mange i aften, men jeg har fået lov til at videooptage aftenens foredrag, der dermed vil få en langt større kontaktflade via e-klubbens Diskussionsforum på vores egen hjemmeside. Henriks foredrag om Frøslevlejren er for nærværende oppe på omkring 30 besøgende.
En særlig velkomst til vores foredragsholder, Siegfried Matlok, ansvarshavende redaktør og chefredaktør gennem 40 år, fra 1973 til 2013, på Der Nordschleswiger, der er det tyske mindretals’ avis i Danmark og med udgivelsessted i Aabenraa. Der Nordschleswiger er pendant til Flensborg Avis syd for grænsen.
Undervejs har Matlok også været sekretariatsleder for det tyske mindretals kontor på Christiansborg fra oprettelsen i 1983 og 24 år frem og har siddet i det tyske mindretals kontaktudvalg til regering og Folketing. Han bruges vedvarende i danske medier, især tv og radio, som kommentator om politiske forhold i Tyskland og dansk-tyske relationer.
Faktisk hørte jeg ham så sent som i morges i radioavisen om spændinger i den tyske koalitionsregering på grund af asylpolitikken. Desuden kender nogen ham sikkert fra programmet »Dansk-tysk med Matlok«på DK4. Han er stadig politisk kommentator og politisk lederskribent på sin gamle avis. Og han er konsulent for Schackenborg Fonden, den institution, der overtog slottet i Møgeltønder efter prins Joachim, og som har til formål at bevare herresædet som en af landsdelens vigtigste historiske ejendomme.
Matlok fyldte 70 sidste år.
Siegfried Matlok har fået flere hædersbevisninger, både danske og tyske. På den danske side er han Ridder af Dannebrog af 1. grad, han har fået Den Danske Publicistklubs Jubilæumslegat, og i november sidste år blev han tildelt Ebbe Muncks hæderspris for sin indsats som journalist - og særligt for sit utrættelige virke - i grænselandet til gavn for både danske og tyske. Matlok fik prisen overrakt af dronning Margrethe på Christiansborg.
Jeg ved, at Matlok var meget glad og rørt over Ebbe Munck-prisen, der jo har navn efter journalisten, modstandsmanden, grønlandsfareren og diplomaten Ebbe Munck, og han omtaler sig selv og prisen i ydmyge vendinger.
Og så er Matlok selvfølgelig også hædret med Rommelpot-prisen, der spøgefuldt omtales som den sønderjyske nobelpris. Rommelpotten er et satirisk skrift med tysk og dansk humor, der udkommer i ugerne op mod jul. Matlok blev gjort til årets Rommelpot i 2014.
Blandt tyske priser finder man på listen Bundesverdienstkreuz 1. klasse og Großes Verdienstkreuz.
Matlok er blevet kaldt det tyske mindretals store stemme i Danmark, en brobygger mellem dansk og tysk kultur i grænselandet - om det tvenationale kulturforløb, Zweiströmigkeit, som det vist hedder på tysk. For egen regning og risiko tør jeg godt kalde Matlok for et grænselandsikon – i betydningen forbillede.
Siegfried Matlok er født i Flensborg i juni 1945 i en tysktalende familie, og han har naturligvis oplevet de tysk-danske spændinger gennem barndom, ungdom og ind i voksenalderen. Hans far faldt som soldat i Anden Verdenskrig. Hans mor fik ham ind på den danske Christian Paulsen-skolen i Flensborg, hvor hans to ældre brødre også kom til at gå, og hans nære familie sluttede sig til den danske linje.
Matlok begyndte som journalistelev på den tysksprogede, men dansksindede avis Südschleswigsche Heimatzeitung (udgivet fra Husum 1948-74) og fortsatte siden hen på Jyske Tidendes lokalredaktion i Tønder.
Det var en drøm for Matlok, der gik i opfyldelse, da JyskeVestkysten og Der Nordschleswiger i 2014 kunne flytte sammen i et fælles mediehus i Aabenraa, eller som han selv udtrykker det: Endnu for 10-20 år siden ville det nok have været nærmest utænkeligt.
Matlok er forfatter til en meget rost biografi om dr. Werner Best fra 1989, bl.a. baseret på samtaler med besættelsestidens tyske chef i Danmark, og han er i gang med en bog om Der Nordschleswiger i anledning af avisens 70-års jubilæum i år. Bogen skal udkomme til november og ramme julehandlen.
Der Nordschleswiger udkom første gang i 1946 som ugeavis og siden 1951 som dagblad. (Avisen blev den første, frie tysksprogede avis i Vesteuropa).I 40 af de 70 år har Siegfried Matlok altså været avisens chefredaktør, fra 1973 til 1979 som ansvarshavende redaktør for den daværende chefredaktør, der var kommet i Folketinget, og det var så sammenfaldende med, at Matlok i 1973 blev dansk statsborger. I 1979 fik Siegfried Matlok så eneansvaret som chefredaktør for den tyske mindretalsavis.
Må jeg slutte af med lidt om Istedløven, hvor to journalister, den ene Siegfried Matlok, har haft en ledende rolle i dens nyere historie.
Ved krigsafslutningen i 1945 var Henrik V. Ringsted, den danske korrespondent i Berlin, initiativtager til at føre Istedløven til København fra det slagne Tysklands hovedstad.
Og hvad angår bestræbelserne på at få Istedløven tilbage til Flensborg, så kan man i en artikel af cand.mag. Anders Bager Eriksen læse: Særligt redaktøren på avisen Der Nordschleswiger, Siegfried Matlok, har været fortaler for at bringe løven tilbage til Flensborg … og dermed vise danskerne, at tyskerne endelig og aldeles er Danmark venligt stemt. Istedløven blev, som det sikkert vil være bekendt, ført tilbage til Flensborg Gamle Kirkegård i 2011 efter at have stået ved Tøjhusmuseet i København siden rejsen fra Berlin.
Inden jeg overlader den virtuelle talerstol til Siegfried Matlok, vil jeg lige minde om, at Rotary International kan fejre sin 111-års fødselsdag på tirsdag i næste uge, altså den 23. februar.
Og selvfølgelig er der fra Rotarys hovedkvarter i Evanston, Chicago, udsendt diverse ideer til, hvordan man i klubber verden over kan fejre fødselsdagen. En af ideerne går ud på, at klubberne passende kan benytte anledningen til arrangementer, der er forbundet til medlemshvervning.
Rotary E-Club One of Denmark har programsat den 23. februar til det månedlige bestyrelsesmøde, og her vil vi selvfølgelig også på dagsordenen have det traditionelle punkt om medlemshvervning. Næste uge er altså asynkronsk for den øvrige del af medlemmerne uden for bestyrelsen, og næste ordinære klubmøde bliver så tirsdag den 1. marts.
Men nu altså, vil jeg overlade ordet til Siegfried Matlok.
3: De 3 Minutter
Udgik.
4: Sameksistensen i det dansk-tyske grænseland v/Siegfried Matlok
Siegfried Matlok takkede for introduktionen og åbnede sit foredrag med at fortælle om skolegangen. Matlok mente selv, at han var blevet en god tysker af at gå i en dansk skole. På det politiske og menneskelige plan var der efter krigen voldsomme modsætninger i familierne og i grænselandet.
I perioden fra 1947 og frem spidsede det til, bl.a. så langt, at det fra den nye slesvig-holstenske landsregering side blev foreslået, at man udskiftede det danske og det tyske mindretal, så man blot flyttede ind i hinandens boliger og endda en overgang kunne leje hinandens møbler. Forslag om Danmark til Ejderen kom også frem, men både den danske og nye vesttyske regering havde dog et overordnet, sikkerhedspolitisk interesse i at få spørgsmålet løst.
Det afgørende år for en fredelig løsning blev 1955. Den danske statsminister, H.C. Hansen, sørgede for, at Danmark, som allerede i 1949 var blevet medlem af Nato, accepterede Vesttysklands medlemskab samtidig med, at Tyskland og Danmark indgik en vigtig bilateral aftale (København-Bonn-erklæringerne) om støtte til mindretallene på begge sider af grænsen.
Denne aftale udgør stadig grundlaget for specielt det danske mindretals unikke placering i Schleswig-Holstein, idet mindretallets parti, SSW, sidenhen er fritaget for frem-procent-spærregrænsen. Begge mindretal var i 1955 dog imod aftalen, som efter deres mening den gang ikke tilgodeså deres ønsker og krav. Det gjaldt især for det tyske mindretal efter besættelsestidens alvorlige belastninger.
Men de nye rammer gav trods skepsis alligevel muligheder for udvikling. I 1972 blev Danmark medlem af EF med stor tilslutning i Sønderjylland. Og med EU’s udvikling er samarbejdet blevet større i grænseregionen. Og siden 1990 har også Tysklands genforening hjulpet på dette.
Matlok nævnte dog, at der fortsat var problemer i det tyske mindretal med at anerkende sit historiske ansvar. Men udviklingen er i dag gået så langt, at Flensborg i dag kan have en dansk borgmester. Ligeledes har den danske vælgerforening nu et medlem, Anke Spoorendonk, som minister for kultur, justits og Europa i delstatsregeringen i Schleswig-Holstein.
Der er hele tiden en frygt for mindretallenes eksistens, men det viser sig, at når der er gode folk i begge lejre, så stemmer danskere på tyskere og omvendt.
Matlok tog derefter aktuelle emner under behandling:
Den nuværende danske regerings 16-sider Tysklandsstrategi handler mest om eksport, hvor Nordtyskland aftager for 3000 kr. pr. indbygger og Sydtyskland kun for 600 kr. Matlok mente nok, at denne forskel kunne mindskes, men det handler også meget om kultur/sprog.
Men så bliver det tyske mindretals opgave og rolle endnu mere væsentlig, bl.a. også i lyset af, at man nu endda overvejer at slette undervisningen i tysk på Københavns Universitet.
Matlok konstaterede, at den nuværende stikprøvevise grænsekontrol i form af visning af pas m.m. for personer ikke er nogen hindring for samarbejdet i grænselandet, men hvis bomme og pigtråd skulle blive resultatet, så bliver det et alvorligt problem.
Matlok håber, at Danmark ikke går med på en udbygget grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland, som Sverige praktiserer over for Danmark ved grænsen i Øresund. Matlok håber, at problemerne ikke forværres, idet dette slet ikke vedrører grænselandet, men er problemer, der påtvinges udefra.
På spørgsmål, om den tyske regering kan holde til det interne pres, som indvandringen skaber, svarede Matlok, at det mente han nok p.t., men hvis dette fortsætter, ville Merkel kunne blive presset til at gå af, men en efterfølger er ikke tydelig i dag.
Situationen, som den er i dag, er, at den tyske ”velkomstkultur” fortsat lever, men fortsætter denne indvandring, så vil der kunne ske noget. Sagen er nemlig den, at det er middelklassen, som repræsenterer denne ”velkomstkultur”, og ser den samfundet blive så presset, at den mister egne rettigheder, så har den ingen steder – politisk – at gå hen. På den måde ligner situationen, som kan opstå, 30’erne, hvor usikkerheden førte til en meget destabil politisk situation. Højrefløjen betragtes ikke i dag som et seriøst alternativ. Og en konservativ vælger stemmer ikke socialdemokratisk i Tyskland.
Et forhold, som de fleste danskere ikke er opmærksomme på, er, at gruppen af mennesker med meget lave indkomster/slet ingen er meget større i Tyskland end i Danmark. I Tyskland er det i høj grad de i forvejen velhavende, som har fået velstandsfremgang efter genforeningen, mens lavindkomsterne forholdsmæssigt ikke har fået det bedre.
Derfor er det lavindkomsterne, som kommer til at lide mest under indvandringen og tilgangen af uuddannet arbejdskraft. Matlok nævnte det på overfladen velstående Flensburg, hvor 60% af de under 15-årige børn lever i familier, der modtager ekstra sociale ydelser. Disse familier betragter indvandringen som en belastning, ja fare for deres egen situation.
På spørgsmål, om hjemsendelse af illegale og ikke asylberettigede, oplyste Matlok, at Merkels oprindelige invitation kun havde været til de syriske flygtninge. Og nu viser det sig endog, at netop syrerne er stort set uuddannede, i modsætning til, hvad man oprindeligt troede. Integration bliver derfor meget tung og afgørende, om det kan lykkes.
For at give problemet en størrelsesorden fortalte Matlok, at Schleswig-Holstein med 3 ½ millioner indbyggere havde modtaget 60.000 indvandrere i 2015, hvilket sammenholdes med Danmarks 21.000 indvandrere og 5 1/2 millioner indbyggere. Hamburg med 2 millioner indbyggere havde modtaget 60.000 indvandrere. Og som Matlok sagde: det endda bliver flere ved familiesammenføring.
På spørgsmål, om skolernes rolle i Grænselandet, oplyste Matlok, at begge mindretal havde haft stigende tilgang til deres skoler. Det var vigtigt at konstatere. Men skolerne skal også huske, at de ikke kun er neutrale sprogskoler, men bærere af kultur, historie og traditioner. Det er en ekstra dimension, som skal fastholdes, for at bevare deres betydning. Ellers bliver grænselandet blot en slags Lolland-Falster. Det tyske mindretals skoler kan levere noget værdifuldt til det danske samfund.
At være bærer af kultur, historie og traditioner er mindretallenes kerneområder, og derved bidrager de til mangfoldigheden.
Vi takkede Siegfried Matlok mange gange for et spændende og informativt indlæg og klappede som en beskeden kvittering.
5: Andet af interesse for klubben og dens medlemmerne.
Henrik Stirø-Larsen havde været på 1. dag af RLI. Han havde forhørt sig og ingen havde hørt om E-klubben. Brevet til klubpræsidenterne havde DG Marianne Løje ikke set – Haagen forklarede, at ML havde forsøgt at åbne det i et forkert program.
Henrik Stirø-Larsen ville bede om 5 minutter på næste RLI-dag, så han kan orientere om E-klubben, men for at andre virkeligt kan se noget, så skal vi først have URL-adressen til Adobe Connect på plads. Hvis DG Marianne Løje også er der på RLI 2. dagen, ville han tage fat i spørgsmålet igen om brevet igen.
Haagen opfordrede til, at vi bruger flyer-teksten, når vi vil informere, indtil brevet om en vennekreds er godkendt. Henrik Stirø vil tage nogle kopier med, så interesserede kunne få den (ikke til almindelig uddeling).
I øvrigt bør alle AG’ere have flyerbrevet og have det med, når de besøger klubberne.
Haagen oplyste, at han havde sendt spørgsmålet om vennekredsen til Rotary i Zürich. DG Marianne Løjes forelægger samme sag i RDRs forretningsudvalg på møde i april. Det er vigtigt at få en udtalelse om, hvorvidt der er noget i modstrid med Rotarys regler.
Poul Erik har mulighed for at fortælle om e-klubben på pr/extensionmødet i Distrikt 1480 den 10. marts og på PETS.
6: (Vice)præsidentens afslutning.
Vi sluttede næsten til tiden.
Afbud: Jette Flach Bundgaard, Mona Camilla Petersen, Victor Lee, og Ole M. Frederiksen
Mødeprocent: 50 % inkl. honorært medlem.
Referent: Henrik Kohl
Mødet blev gennemført på Skype, som stort set fungerede godt, men vi savnede virkeligt videokontakt med vor foredragsholder, Siegfried Matlok. Vi gennemførte mødet trods dette.
Efter præsidentens introduktion af foredragsholderen Siegfried Matlok og et referat af foredraget om sameksistensen i det dansk-tyske grænseland kan hele foredraget, fulgt af spørgsmål og svar, høres med et klik på en lydfil nederst.
1: (Vice)præsident Haagens velkomst
Velkommen til klubmøde i Rotary E-Club One of Denmark, vort lands internetbaserede rotaryklub.
2: (Vice)præsidentens meddelelser
Henrik Kohl er fra sin udkikspost i Florida referent.
Poul Erik har jeg vist vækket mit om natten, der hvor han befinder sig netop nu (Poul Erik var i Kurtsk i Rusland).
Vi er desværre ikke så mange i aften, men jeg har fået lov til at videooptage aftenens foredrag, der dermed vil få en langt større kontaktflade via e-klubbens Diskussionsforum på vores egen hjemmeside. Henriks foredrag om Frøslevlejren er for nærværende oppe på omkring 30 besøgende.
En særlig velkomst til vores foredragsholder, Siegfried Matlok, ansvarshavende redaktør og chefredaktør gennem 40 år, fra 1973 til 2013, på Der Nordschleswiger, der er det tyske mindretals’ avis i Danmark og med udgivelsessted i Aabenraa. Der Nordschleswiger er pendant til Flensborg Avis syd for grænsen.
Undervejs har Matlok også været sekretariatsleder for det tyske mindretals kontor på Christiansborg fra oprettelsen i 1983 og 24 år frem og har siddet i det tyske mindretals kontaktudvalg til regering og Folketing. Han bruges vedvarende i danske medier, især tv og radio, som kommentator om politiske forhold i Tyskland og dansk-tyske relationer.
Faktisk hørte jeg ham så sent som i morges i radioavisen om spændinger i den tyske koalitionsregering på grund af asylpolitikken. Desuden kender nogen ham sikkert fra programmet »Dansk-tysk med Matlok«på DK4. Han er stadig politisk kommentator og politisk lederskribent på sin gamle avis. Og han er konsulent for Schackenborg Fonden, den institution, der overtog slottet i Møgeltønder efter prins Joachim, og som har til formål at bevare herresædet som en af landsdelens vigtigste historiske ejendomme.
Matlok fyldte 70 sidste år.
Siegfried Matlok har fået flere hædersbevisninger, både danske og tyske. På den danske side er han Ridder af Dannebrog af 1. grad, han har fået Den Danske Publicistklubs Jubilæumslegat, og i november sidste år blev han tildelt Ebbe Muncks hæderspris for sin indsats som journalist - og særligt for sit utrættelige virke - i grænselandet til gavn for både danske og tyske. Matlok fik prisen overrakt af dronning Margrethe på Christiansborg.
Jeg ved, at Matlok var meget glad og rørt over Ebbe Munck-prisen, der jo har navn efter journalisten, modstandsmanden, grønlandsfareren og diplomaten Ebbe Munck, og han omtaler sig selv og prisen i ydmyge vendinger.
Og så er Matlok selvfølgelig også hædret med Rommelpot-prisen, der spøgefuldt omtales som den sønderjyske nobelpris. Rommelpotten er et satirisk skrift med tysk og dansk humor, der udkommer i ugerne op mod jul. Matlok blev gjort til årets Rommelpot i 2014.
Blandt tyske priser finder man på listen Bundesverdienstkreuz 1. klasse og Großes Verdienstkreuz.
Matlok er blevet kaldt det tyske mindretals store stemme i Danmark, en brobygger mellem dansk og tysk kultur i grænselandet - om det tvenationale kulturforløb, Zweiströmigkeit, som det vist hedder på tysk. For egen regning og risiko tør jeg godt kalde Matlok for et grænselandsikon – i betydningen forbillede.
Siegfried Matlok er født i Flensborg i juni 1945 i en tysktalende familie, og han har naturligvis oplevet de tysk-danske spændinger gennem barndom, ungdom og ind i voksenalderen. Hans far faldt som soldat i Anden Verdenskrig. Hans mor fik ham ind på den danske Christian Paulsen-skolen i Flensborg, hvor hans to ældre brødre også kom til at gå, og hans nære familie sluttede sig til den danske linje.
Matlok begyndte som journalistelev på den tysksprogede, men dansksindede avis Südschleswigsche Heimatzeitung (udgivet fra Husum 1948-74) og fortsatte siden hen på Jyske Tidendes lokalredaktion i Tønder.
Det var en drøm for Matlok, der gik i opfyldelse, da JyskeVestkysten og Der Nordschleswiger i 2014 kunne flytte sammen i et fælles mediehus i Aabenraa, eller som han selv udtrykker det: Endnu for 10-20 år siden ville det nok have været nærmest utænkeligt.
Matlok er forfatter til en meget rost biografi om dr. Werner Best fra 1989, bl.a. baseret på samtaler med besættelsestidens tyske chef i Danmark, og han er i gang med en bog om Der Nordschleswiger i anledning af avisens 70-års jubilæum i år. Bogen skal udkomme til november og ramme julehandlen.
Der Nordschleswiger udkom første gang i 1946 som ugeavis og siden 1951 som dagblad. (Avisen blev den første, frie tysksprogede avis i Vesteuropa).I 40 af de 70 år har Siegfried Matlok altså været avisens chefredaktør, fra 1973 til 1979 som ansvarshavende redaktør for den daværende chefredaktør, der var kommet i Folketinget, og det var så sammenfaldende med, at Matlok i 1973 blev dansk statsborger. I 1979 fik Siegfried Matlok så eneansvaret som chefredaktør for den tyske mindretalsavis.
Må jeg slutte af med lidt om Istedløven, hvor to journalister, den ene Siegfried Matlok, har haft en ledende rolle i dens nyere historie.
Ved krigsafslutningen i 1945 var Henrik V. Ringsted, den danske korrespondent i Berlin, initiativtager til at føre Istedløven til København fra det slagne Tysklands hovedstad.
Og hvad angår bestræbelserne på at få Istedløven tilbage til Flensborg, så kan man i en artikel af cand.mag. Anders Bager Eriksen læse: Særligt redaktøren på avisen Der Nordschleswiger, Siegfried Matlok, har været fortaler for at bringe løven tilbage til Flensborg … og dermed vise danskerne, at tyskerne endelig og aldeles er Danmark venligt stemt. Istedløven blev, som det sikkert vil være bekendt, ført tilbage til Flensborg Gamle Kirkegård i 2011 efter at have stået ved Tøjhusmuseet i København siden rejsen fra Berlin.
Inden jeg overlader den virtuelle talerstol til Siegfried Matlok, vil jeg lige minde om, at Rotary International kan fejre sin 111-års fødselsdag på tirsdag i næste uge, altså den 23. februar.
Og selvfølgelig er der fra Rotarys hovedkvarter i Evanston, Chicago, udsendt diverse ideer til, hvordan man i klubber verden over kan fejre fødselsdagen. En af ideerne går ud på, at klubberne passende kan benytte anledningen til arrangementer, der er forbundet til medlemshvervning.
Rotary E-Club One of Denmark har programsat den 23. februar til det månedlige bestyrelsesmøde, og her vil vi selvfølgelig også på dagsordenen have det traditionelle punkt om medlemshvervning. Næste uge er altså asynkronsk for den øvrige del af medlemmerne uden for bestyrelsen, og næste ordinære klubmøde bliver så tirsdag den 1. marts.
Men nu altså, vil jeg overlade ordet til Siegfried Matlok.
3: De 3 Minutter
Udgik.
4: Sameksistensen i det dansk-tyske grænseland v/Siegfried Matlok
Siegfried Matlok takkede for introduktionen og åbnede sit foredrag med at fortælle om skolegangen. Matlok mente selv, at han var blevet en god tysker af at gå i en dansk skole. På det politiske og menneskelige plan var der efter krigen voldsomme modsætninger i familierne og i grænselandet.
I perioden fra 1947 og frem spidsede det til, bl.a. så langt, at det fra den nye slesvig-holstenske landsregering side blev foreslået, at man udskiftede det danske og det tyske mindretal, så man blot flyttede ind i hinandens boliger og endda en overgang kunne leje hinandens møbler. Forslag om Danmark til Ejderen kom også frem, men både den danske og nye vesttyske regering havde dog et overordnet, sikkerhedspolitisk interesse i at få spørgsmålet løst.
Det afgørende år for en fredelig løsning blev 1955. Den danske statsminister, H.C. Hansen, sørgede for, at Danmark, som allerede i 1949 var blevet medlem af Nato, accepterede Vesttysklands medlemskab samtidig med, at Tyskland og Danmark indgik en vigtig bilateral aftale (København-Bonn-erklæringerne) om støtte til mindretallene på begge sider af grænsen.
Denne aftale udgør stadig grundlaget for specielt det danske mindretals unikke placering i Schleswig-Holstein, idet mindretallets parti, SSW, sidenhen er fritaget for frem-procent-spærregrænsen. Begge mindretal var i 1955 dog imod aftalen, som efter deres mening den gang ikke tilgodeså deres ønsker og krav. Det gjaldt især for det tyske mindretal efter besættelsestidens alvorlige belastninger.
Men de nye rammer gav trods skepsis alligevel muligheder for udvikling. I 1972 blev Danmark medlem af EF med stor tilslutning i Sønderjylland. Og med EU’s udvikling er samarbejdet blevet større i grænseregionen. Og siden 1990 har også Tysklands genforening hjulpet på dette.
Matlok nævnte dog, at der fortsat var problemer i det tyske mindretal med at anerkende sit historiske ansvar. Men udviklingen er i dag gået så langt, at Flensborg i dag kan have en dansk borgmester. Ligeledes har den danske vælgerforening nu et medlem, Anke Spoorendonk, som minister for kultur, justits og Europa i delstatsregeringen i Schleswig-Holstein.
Der er hele tiden en frygt for mindretallenes eksistens, men det viser sig, at når der er gode folk i begge lejre, så stemmer danskere på tyskere og omvendt.
Matlok tog derefter aktuelle emner under behandling:
Den nuværende danske regerings 16-sider Tysklandsstrategi handler mest om eksport, hvor Nordtyskland aftager for 3000 kr. pr. indbygger og Sydtyskland kun for 600 kr. Matlok mente nok, at denne forskel kunne mindskes, men det handler også meget om kultur/sprog.
Men så bliver det tyske mindretals opgave og rolle endnu mere væsentlig, bl.a. også i lyset af, at man nu endda overvejer at slette undervisningen i tysk på Københavns Universitet.
Matlok konstaterede, at den nuværende stikprøvevise grænsekontrol i form af visning af pas m.m. for personer ikke er nogen hindring for samarbejdet i grænselandet, men hvis bomme og pigtråd skulle blive resultatet, så bliver det et alvorligt problem.
Matlok håber, at Danmark ikke går med på en udbygget grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland, som Sverige praktiserer over for Danmark ved grænsen i Øresund. Matlok håber, at problemerne ikke forværres, idet dette slet ikke vedrører grænselandet, men er problemer, der påtvinges udefra.
På spørgsmål, om den tyske regering kan holde til det interne pres, som indvandringen skaber, svarede Matlok, at det mente han nok p.t., men hvis dette fortsætter, ville Merkel kunne blive presset til at gå af, men en efterfølger er ikke tydelig i dag.
Situationen, som den er i dag, er, at den tyske ”velkomstkultur” fortsat lever, men fortsætter denne indvandring, så vil der kunne ske noget. Sagen er nemlig den, at det er middelklassen, som repræsenterer denne ”velkomstkultur”, og ser den samfundet blive så presset, at den mister egne rettigheder, så har den ingen steder – politisk – at gå hen. På den måde ligner situationen, som kan opstå, 30’erne, hvor usikkerheden førte til en meget destabil politisk situation. Højrefløjen betragtes ikke i dag som et seriøst alternativ. Og en konservativ vælger stemmer ikke socialdemokratisk i Tyskland.
Et forhold, som de fleste danskere ikke er opmærksomme på, er, at gruppen af mennesker med meget lave indkomster/slet ingen er meget større i Tyskland end i Danmark. I Tyskland er det i høj grad de i forvejen velhavende, som har fået velstandsfremgang efter genforeningen, mens lavindkomsterne forholdsmæssigt ikke har fået det bedre.
Derfor er det lavindkomsterne, som kommer til at lide mest under indvandringen og tilgangen af uuddannet arbejdskraft. Matlok nævnte det på overfladen velstående Flensburg, hvor 60% af de under 15-årige børn lever i familier, der modtager ekstra sociale ydelser. Disse familier betragter indvandringen som en belastning, ja fare for deres egen situation.
På spørgsmål, om hjemsendelse af illegale og ikke asylberettigede, oplyste Matlok, at Merkels oprindelige invitation kun havde været til de syriske flygtninge. Og nu viser det sig endog, at netop syrerne er stort set uuddannede, i modsætning til, hvad man oprindeligt troede. Integration bliver derfor meget tung og afgørende, om det kan lykkes.
For at give problemet en størrelsesorden fortalte Matlok, at Schleswig-Holstein med 3 ½ millioner indbyggere havde modtaget 60.000 indvandrere i 2015, hvilket sammenholdes med Danmarks 21.000 indvandrere og 5 1/2 millioner indbyggere. Hamburg med 2 millioner indbyggere havde modtaget 60.000 indvandrere. Og som Matlok sagde: det endda bliver flere ved familiesammenføring.
På spørgsmål, om skolernes rolle i Grænselandet, oplyste Matlok, at begge mindretal havde haft stigende tilgang til deres skoler. Det var vigtigt at konstatere. Men skolerne skal også huske, at de ikke kun er neutrale sprogskoler, men bærere af kultur, historie og traditioner. Det er en ekstra dimension, som skal fastholdes, for at bevare deres betydning. Ellers bliver grænselandet blot en slags Lolland-Falster. Det tyske mindretals skoler kan levere noget værdifuldt til det danske samfund.
At være bærer af kultur, historie og traditioner er mindretallenes kerneområder, og derved bidrager de til mangfoldigheden.
Vi takkede Siegfried Matlok mange gange for et spændende og informativt indlæg og klappede som en beskeden kvittering.
5: Andet af interesse for klubben og dens medlemmerne.
Henrik Stirø-Larsen havde været på 1. dag af RLI. Han havde forhørt sig og ingen havde hørt om E-klubben. Brevet til klubpræsidenterne havde DG Marianne Løje ikke set – Haagen forklarede, at ML havde forsøgt at åbne det i et forkert program.
Henrik Stirø-Larsen ville bede om 5 minutter på næste RLI-dag, så han kan orientere om E-klubben, men for at andre virkeligt kan se noget, så skal vi først have URL-adressen til Adobe Connect på plads. Hvis DG Marianne Løje også er der på RLI 2. dagen, ville han tage fat i spørgsmålet igen om brevet igen.
Haagen opfordrede til, at vi bruger flyer-teksten, når vi vil informere, indtil brevet om en vennekreds er godkendt. Henrik Stirø vil tage nogle kopier med, så interesserede kunne få den (ikke til almindelig uddeling).
I øvrigt bør alle AG’ere have flyerbrevet og have det med, når de besøger klubberne.
Haagen oplyste, at han havde sendt spørgsmålet om vennekredsen til Rotary i Zürich. DG Marianne Løjes forelægger samme sag i RDRs forretningsudvalg på møde i april. Det er vigtigt at få en udtalelse om, hvorvidt der er noget i modstrid med Rotarys regler.
Poul Erik har mulighed for at fortælle om e-klubben på pr/extensionmødet i Distrikt 1480 den 10. marts og på PETS.
6: (Vice)præsidentens afslutning.
Vi sluttede næsten til tiden.