Post by Haagen P. Cumlet on Feb 11, 2016 23:02:30 GMT
Deltagere: Ole Frederiksen, Henrik Stirø-Larsen, Poul Erik Hansen, Haagen Cumlet (Referent Henrik måtte opgive at være med fra Florida på grund af tekniske problemer).
Gæster: DG Marianne Løje, AG-elect Lena Lyngby Olsen (Roskilde Østre Rk), PDG Bent Michael Nielsen (D-1470) og Isabella Lo.
(Vice)præsident Haagens meddelelser til hybrid-DG-mødet tirsdag den 2. febnruar 2016.
Det har altid været en del af min favorittid som præsident eller præsidentvikar i Rotary at kunne sætte mig på nogle minutter og fabulere lidt over ting og sager, der berører klublivet eller Rotary generelt, det, man jo også kender som præsidentens meddelelser. Jeg har hele mit voksne liv været en skrivende person, og hvis jeg skulle huske at sige det samme uden manuskript som med manuskript, ville jeg skulle lære teksten udenad. Og udenadslæren er ikke mit speciale lige bortset fra, måske, at jeg i min skoletid lærte de danske oversættelser til alle teksterne i Mikkelsens latinbog udenad. Det imponerede i øvrigt min latinlærer ved eksamensbordet, en lokal præst. Så derfor vil jeg læse mine fabulerende meddelelser, der begynder med et:
Velkommen til e-klubbens hybridmøde, der er sammenfaldende med dette rotaryårs besøg af distriktsguvernøren.
Derfor en særlig velkomst til DG Marianne Løje og den kommende AG i område 4, Lena Lyngby Olsen. Også en særlig velkomst til vores andre gæster, PDG Bent Michael Nielsen, D-1470, og ligeledes en særlig velkomst til Isabella Lo, som vi jo kender i e-klubben som foredragsholder, mens hun var med i Egedal Morning. Prospektivt medlem Frank Jelmo, der har anmeldt et ønske om at blive overflyttet til e-klubben fra Egedal Morning med virkning fra den 1. april, er kommet på afbudslisten i sidste øjeblik. Frank er på forretningsrejse i USA, hvor han i øvrigt i dag har tænkt at besøge en rotaryklub i North Carolina.
Til ære for distriktsguvernøren vil jeg forsøge at sætte nogle navne ind i mine meddelelser:
Isabella, og altså Frank, hvis han have været hjemme, er inviteret med af vores nyeste medlem, Henrik Stirø-Larsen, der blev overflyttet fra Egedal Morning ved årsskiftet.
Vores normale mødereferent, Henrik Kohl, som jeg desværre ikke fik held med at få med på storskærm fra Florida, er en af de bedste mødereferent, jeg har oplevet i mit rotarianske klubliv, og jeg har været med i Rotary siden 1999. Henrik er en meget aktiv mødedeltager og en meget aktiv gæst i andre rotaryklubber. Helt igennem en fin rollemodel for andre, der kunne tænke sig at være med i e-klubben på langdistancen.
Det glæder mig at kunne rapportere til distriktsguvernøren, at jeg føler, vi er godt rustet til i hvert fald også næste rotaryår, hvor præsidentelect Poul Erik Hansen rykker op på førersædet.
Poul Erik har inden for de seneste år kraftigt udvidet sin rotaryviden, dels med RLI-grundkurset, dels med RLI’s overbygningskursus.
Både Henrik Kohl og Poul Erik er ofte trådt til som foredragsholdere, og mangler vi at få et historisk perspektiv på klublivet, har vi Ole Frederiksen, som i sommer kunne markere 40 års medlemskab af Rotary.
Vores nyeste medlem, Henrik Stirø-Larsen, er tilmeldt RLI-grundkurset her til foråret. Det lykkedes ham kort efter sin transfer at blive optage som nummer 26 på et kursus med plads til 25 og flere uger efter tilmeldingsfristens udløb. Henrik Stirø har påtaget sig at sætte sig virkeligt godt ind i Adobe Connect, og for den ulejlighed har han fået titel af klubmester. Jamen, hvad skal en klubmester ellers lave i en e-klub? Det er jo kun en gang i kvartalet, at vi mødes fysisk til et klubmøde.
Det er faktisk en spændende tid for e-klubben, kan man godt sige, vi går i møde. Det nye kommunikationssystem, Adobe Connect, skal virkelig køres ind i klublivet og bidrage til vækst, som Skype kun med plads til en halv snes deltagere ikke har kunnet. Det sker takket være en bevilling fra forretningsudvalget i Rotary Danmarks Råd.
Adobe Connect kan tilgås ikke bare fra computere, men også fra smartphones og andre mobile enheder ved hjælp af en Adobe-app, der kan downloades fra app-butikken. Det har jeg selv fået gjort på min iPhone. Vores virtuelle mødelokale kan faktisk også tilgås, foreløbig dog kun i en lidt handicappet version, fra vores egen hjemmeside, www.rotaryeclubonedenmark.com, hvor vi netop har lagt et klik ind i menubjælken. Så har man glemt urlen til det virtuelle mødeværelse af den ene eller anden grund, kan man altså bare gå omkring vores hjemmeside.
Foreløbig har vi dog kun en prøveversion af Adobe Connect, og prøvefristen udløb faktisk for nogle dage siden, og der er p.t. problemer med at få et abonnement.
Selvfølgelig skal vi have tilgangen via hjemmesiden gjort mere synlig, og jeg håber selvfølgelig også, at noget tilsvarende måske kan lægges ind på forsiden af Rotary Danmarks hjemmeside.
Det helt overordnede for e-klubben er at kunne tilbyde sig til hele rotarymiljøet og blive en fuldstændig naturlig del. Måske e-klubben kan blive et naturligt ståsted for medlemmer fra andre klubber, der har brug for noget andet for fortsat medlemskab i Rotary. Og vil man tilbage igen, vil der ikke være nogen sure miner. Det kan man nemlig udlede at e-klubbens vedtægter.
E-klubben skal ikke gå på strandhugst i andre klubber for at få flere medlemmer. Vi skal bare have udbredt kendskabet til e-klubben som et alternativ, hvis man føler, man mangler tid til at være med i en almindelig rotaryklub.
Jeg er bekendt med, at Rotary Nordens danske landeredaktør netop har fanget den del af vores platform og har menneskeliggjort problematikken med et interview med Henrik Stirø-Larsen, der så optræder som case i en omtale af vores flyer.
E-klubben i Danmark kan vel nærmest sammenlignes med et lille firma, som har en god ide, men kæmper med at få markedsføringen til at bryde gennem lydmuren og ud til det store publikum.
Vi har på intet tidspunkt bare været i nærheden af at kunne betragtes som bæredygtige og selvkørende. Vores maksimale medlemstal nåede op på 11.
Derfor er jeg også meget glad over de positive tilbagemeldinger, vi har fået fra RDR-FU, og det begyndte vel egentlig i forrige rotaryår, da formand Jan Brinck, omtalte os som hele landes e-klub. Det er glædeligt at se de fem nuværende guvernører bakke op om e-klubben som et fælles anliggende for alle danske rotarydistrikter. Det siger vi hjertelig tak for.
PDG Bent Michael har gjort markedsføringstiltag i Grønland for e-klubben til en mærkesag, og det kan da tænkes, at vi med Adobe Connect, hvor man selv kan komme ind til klubmøderne uden at skulle skypes, kan være med at få markedsføringen til at give afkast.
Og markedsføring af e-klubben er et nøgleord. Det får mig i øvrigt til at tænke på Isabella Los e-bog "Google Yourself, CEO - Brand Your Company by Branding Yourself", som hun holdt foredrag om i e-klubben for et par år siden. Isabella brugte lejligheden til også at give os råd om netop branding af e-klubben, og som man sikkert kan udlede af medlemstallet, er emnet stadig brand aktuelt.
Vi har tre medlemskampagner i gang. 1) Flyeren, som RDR-FU godkendte i november sidste år kunne rundsendes til klubpræsidenterne via landssekretæren. Denne kampagne er underskrevet af vores præsident på orlov, Jette Bundgaard;
2) oprettelse af en venneskreds, Friends of the Club, som det hedder på rotaryengelsk. Alle medlemmer i distriktsledelserne nogle år tilbage i tiden, alle tidligere e-klub-medlemmer og tidligere gæstemedlemmer foruden andre udvalgte vil få en invitation til at blive friend of the club for 100 kr. om året, der samtidig vil fungere som fundraising. Jeg har erfaret, at PDG Bent Michael er blevet vennekredsens første medlem. Denne kampagne styres af præsidentelect Poul Erik. Det kan ende med at blive rigtigt mange penge, der kan komme ind på denne måde for en meget lille rotaryklub.
3) Den tredje kampagne vil blive rettet mod danskere i udlandet, fastboende og udstationerede samt deres dansksprogede foreninger. Denne kampagne styres af kasserer Henrik Kohl fra domicilet i Sydfrankrig. Vi håber så, at vi kan lokalisere prospektiver, der måske oven i købet har en fortid i Rotary.
Næste tekniske udfordring i e-klubben – efter at vi nu har fået Adobe Connect på plads på diverse platforme – vil være at kunne have live udendørs hybridmøder. To sådanne muligheder undersøges. 1) En droneflyvning på Odense Lufthavn og 2) Stevns Klint/Koldkrigsmuseet.
Nu er fabuleringen denne gang nået til vejs ende, og jeg vil give ordet til DG Marianne.
Guvernørens indlæg:
Præsentation af Ravi
Guvernørens opgaver og verdenspræsidentens temaer
Kommunikation og nye tiltag
Præsentation af mig selv
1. Præsentation af Ravi – årets logo og tema - reklamere for talen
K.R.Ravindran kommer fra Sri Lanka, hvor han er grundlægger og ejer af et af verdens største tepakkerier. Han har læst i USA, men vendte tilbage til Sri Lanka efter sin uddannelse. Hans hustru hedder Vanithy og de har tre børn, som alle blev præsenteret med familie på Convention. Hvis I vil se ham næste live, så ligger der et link til en video på distriktets hjemmeside under dokumenter og mit år. Det er en video med den tale, hvor han afslører årets tema og logo. Der ligger også en tekst med en oversættelse af talen.
Ravi som han kaldes er ca 62 år og har været medlem af Rotary fra han var 21, han har en karismatisk udstråling og bevæger sig som en langt yngre mand, da jeg så ham første gang synes jeg, han bagfra lignede Obama og det synes jeg så stadig efter at have mødt ham flere gange. Han er en medrivende taler og jeg synes, I skulle unde jer selv at se hans tale, hvor han præsenterer sit logo. Der er ingen tvivl om, at han plejer at nå de mål, han sætter sig. Han har fået flere priser for den bedste arbejdsplads og en dygtig forretningsmand. Han er mindst major donor, genopbyggede efter Tsunamien adskillige skoler, er opmærksom på pigers uddannelsesmuligheder og brænder for End Polio, fordi hans mor havde polio som barn og nu lider af Postpoliosyndrom. Han tænker og taler hurtigt, tænker i nye baner – og så er han lidt kold overfor vores undskyldninger om at vi betaler skat og derfor ikke bidrager i samme omfang til Foundation.
Mottoet Be a gift to the world er en udfordring/opfordring til os alle, som har fået meget gennem livet, til at betale noget af det videre til de, der ikke har fået samme muligheder
2. Guvernørens rolle og verdenspræsidentens temaer
Guvernørens opgave er at lede distriktet og formidle verdenspræsidentens budskaber og hvad der ellers sker i rotaryverdenen og også kontrollere om klubberne lever op til at være en Rotaryklub.
Guvernøren er RI-officer, i og med at distriktet er en administrativ konstruktion under RI. Som jeg ser det, så har Rotary International en flad struktur, hvor verdenspræsidenten har direkte linie til alle klubber. Af administrative grunde har verdensorganisationen diverse konstruktioner, som distrikterne og Zonerne – men ingen af dem kan diktere klubberne mere end det, der kræves for at være en medlemsklub under RI.
Klubberne har altid haft et stort råderum, men selvfølgelig under forudsætning at de anerkender, at de er del af en større organisation. Det er det, som Susanne Brøgger udtrykker med, at frihed er at kende nødvendigheden.
Guvernørens formidling og ledelse skal helst ske via inspiration og motivation.
Ved at lede distriktet forstår jeg at arbejde for at alle distriktets udvalg, AG-ere og guvernørgruppen har og bruger den mest opdaterede viden og hinandens ressourcer til i størst mulig udstrækning at støtte klubberne i at være/blive levende klubber med medlemstilgang og et højt aktivitetsniveau.
Jeg oplever Rotary som en kinesisk æske med umådelig mange æsker inden i hinanden og der kommer hele tiden nye æsker til. Det er også guvernørens opgave at åbne så mange æsker som muligt, når jeg møder såvel rotarianere som ikke-rotarianere, men jeg får ikke åbnet alle på ½ times foredrag.
Derudover er guvernørens rolle at være synlig og til stede og tilgængelig.
Guvernørskolen i San Diego.
Verdenspræsidentens temaer
End Polio Now
Har første prioritet. Nu mangler kun to lande, Pakistan og Afghanistan. Målet er at Rotary i samarbejde med Bill og Melinda Gates fond har sørget for at der ikke mere er polio i nogen lande i verden i 2018. I de to tilbageværende lande har der i 2015 været 66 udbrud mod 400 året før. I Pakistan har man nu tvangsvaccinering og så ved vi at så går det stærkt. Afghanistans regering har også forpligtet sig til at vaccinere – og gør det også, men det er et stort og uvejsomt land.
Hvis man skal erklære polio for udryddet i 2018, må der ikke have været nogen tilfælde fra nytår 2015, så skal der i virkeligheden ikke være nogen tilfælde i 16, 17 og 18.
I har jo tidligere doneret penge til End Polio og der er brug for alle de penge, vi kan skrabe ind, hvis vi skal i mål. Så har I også i 16 en sum, I gerne vil gøre godt med, så send dem til End Polio igen.
Medlemsudvikling og klubudvikling.
Dilemmaer: I dag ved vi, at en fast sammentømret gruppe med lange medlemsskaber er det dårligste udgangspunkt for løbende udvikling og blomstrende kreativitet og i virkeligheden også kan være en barriere for at få nye medlemmer.
Medlemsudvikling og klubudvikling hænger uløseligt sammen, medlemstilgang kan ikke ses isoleret fra klubbens øvrige liv, man kan faktisk sige, at klubudvikling egentlig kommer før medlemstilgangen.
Ravis historie om skovhuggeren
Jeg har nu besøgt 85 % af klubberne og mange steder er udfordringen den samme, at de yngre mennesker ikke synes, de har tid. Det er verdens smarteste afvisning og vi kan leve videre i fred og ro, fordi det er godt, at yngre mennesker ikke har 1½ time til overs om ugen (eller mindre), så er der jo gang i erhvervslivet.
Jeg vil rokke ved den overbevisning, vi skal lade være med at lulle os ind i den tro. Det de siger, er snarere, at om de havde den tid til overs, så ville de hellere bruge den på noget andet og så er det vores opgave at gøre os så attraktive, at det gør de fremover.
RD har i slutningen af 2015 besluttet en fælles vision for Rotary i Danmark:
Rotary i Danmark skal være det mest attraktive erhvervsnetværk bestående af engagerede mennesker, der tager medansvar for humanitære opgaver globalt og lokalt.
Jeg vil anbefale, at man bruger de kompetencer omkring virksomhedsudvikling, som klubbens medlemmer har fra deres erhvervsarbejde. Poul Harris konstruktion med medlemmer repræsenterende forskellige grene var netop for at få så mange kompetencer samlet, så man kunne nå de bedste løsninger.
Så første issue er, hvordan gør vi klubben attraktiv for nye medlemmer. Vi skal stille de skarpe spørgsmål til os selv: Er vi sikre på, at yngre mennesker bliver tiltrukket af, at sidde rundt om et bord og spise en gang om ugen? Nye vaner og paradigmer.
Hvad er Rotaryklubbens omdømme i lokalområdet? Er vi gamle mænd, der spilder aske på slipset eller er vi nogle, der gør godt i verden, ved bl. a. at sende unge mennesker ud i verden?
Er vi kendt i lokalområdet for at lave noget spændende samarbejder med andre organisationer og samarbejdspartnere for at bruge pengene til velgørende arbejde lokalt og globalt?
Er de, der har været her længe, indstillet på, at Rotary ændrer sig hele tiden og at de nye skal have indflydelse?
Er der skjult ”mobning” fra de gamle, omkring hvor meget man kommer til møderne?
Sender klubben medlemmer af sted på kurser i distriktet? Og får de lov at fortælle om det, når de kommer hjem i klubben? Og indarbejder klubben de ændringer, der kommer fra RI?
Er vores introduktion god nok, formidler den et nutidigt billede af Rotary, fortæller den kun om klubben, fortæller I om hvad man kan finde på rotary.dk og på Rotary.org? Bliver de sendt på kurser?
Være opmærksom på alle de steder, hvor ting kan gøres anderledes og mere tidsaktuelt.
På Rotary.org ligger der flere værktøjer til at udvikle klublivet. Gøre klubben attraktiv, finde nye medlemmer og fastholde dem, man har.
Det er langt billigere at holde dem i klubben, man engang har.
D. 10.3. er der et aftenkursus for PR- formænd og nyere medlemmer. Det er Medlemsudvalget og PR-udvalget, der er gået sammen, så der er et fælles oplæg og derefter går de to grupper ud til hver deres egne rum. RLI er nu lukket for flere tilmeldinger, der er 25 tilmeldte + nogen, der mangler et modul eller to fra forrige kurser. Jeg vil meget anbefale at I sender nogle til begge arrangementer.
Vi tror, at jo mere, man ved om Rotary, jo flere æsker, man får åbnet, jo større netværk udenfor klubben jo mere loyalitet og engagement, vil man lægge i sagen.
Vi tror også, at kan vi holde kontakten til udvekslingsstudenter, RYLAdeltagere, rotaracter, new generation-udsendte, så har vi en langsigtet mulighed for at få nye medlemmer.
Det handler også om åbenhed og at være i omdrejningstakt med omverdenen, så vi kan opbygge finde samarbejdsrelationer til organisationer udenfor vores familie.
Åbenheden er også nødvendig, når vi i tyndt befolkede områder skal finde nye medlemmer. Vi skal ikke finde bare have øje for dem, der ligner os selv – mangfoldigheden er en vigtig forudsætning i Rotary.
Som jeg sagde før, så udvikler Rotary International sig meget i disse år, et af de steder er forståelsen af det amerikanske ord leaders. I dag oversættes det som engagerede mennesker, altså vi vil gerne have medlemmer, der arbejder med hænder og hjerte og ikke med sin titel. Ikke at jeg mener, man kan udelukke at mennesker i en ledende stilling arbejder med hjerte og hænder også, men begrebet er bredere end det tidligere har været.
Historien om manden med kuglepennene og Gary Huang.
PR og PI.
Vi er 1,2 medlemmer i verden, og det må jo siges at være en lille eksklusiv klub i forhold til verdens befolkning, hvis jeg kan regne er det omkring 0,1 %. Vi var også 1,2 mill. medlemmer i 2000 og lige så mange har været inde og er gået igen i de sidste 15 år. De fleste er gået efter 2 – 3 år, fordi det ikke i den periode var gået op for dem, hvorfor de var her. Det skal enhver organisation reagere på.
Rotarys visuelle identitet, som blev vedtaget i 2013/14, som man kan se på rotary.org under branding er en hel forelæsning i sig selv. Henvise til rolluppen. Er alle jeres PR-materialer, hjemmeside m.m. tilpasset den visuelle identitet
Åbn klubben, find samarbejdspartnere også uden for Rotaryfamilien, brug pressen, de sociale medier m.m., først og fremmest fortæl de gode historier.
Fortælle om Folkemødet på Bornholm.
Bidrag til Foundation.
Alle medlemmer i danske klubber betaler 150 kr. ind til Foundation, som er en fællesbetegnelse for flere kasser, der administreres af RI. RI har en målsætning om, at alle 1.2 mill. rotarianere i verden skal betale mindst 100 USD hvert år til Foundation .
Her er Danmark og de øvrige nordiske lande ikke helt enige. Vi synes, at det, vi betaler i skat på en eller anden måde skal indgå i beregningen. Og desuden regnes de beløb, som vi selv samler sammen og bruger til lokale projekter ikke i regnestykket. Prøv at regne på, hvad I giver til Hjælpefonden, til andre godgørende formål i løbet af et år. Det ville hjælpe guvernørerne i diskussionen med RI, hvis klubberne kan dokumentere, at de bruger 100 USD pr medlem hvert år.
3. Kommunikation og Nye tiltag
Internettet er kommet for at blive og i vores organisation er den nærmest en gave, fordi vi nu langt hurtigere kan kommunikere budskaber ud til hinanden.
Det indebærer naturligvis også, at der kommer mange mails, både på dansk og engelsk. Her må alle gerne tage de proaktive briller på, når der kommer en engelsk mail. Uanset hvad vi gør, så vil dansk være et lille sprogområde og det vil forsinke kommunikationen væsentligt, hvis alting skal oversættes. I de fleste klubber findes der mindst en, der er god til at læse engelsk og ellers kunne det være et krav til et nyt medlem. Vi er trods alt medlemmer af en international organisation.
Hvis man skal have en effektiv kommunikation, så kræver det at modtageren læser, og viderebringer den viden, som vedkommende får – og at man svarer, hvis der ønskes svar og at det sker til tiden.
Ud over mails kommunikeres distriktets dokumenter og mødeindkaldelser m.m. på rotary.dk, på rotary.dk’s åbne hjemmeside og på Rotary.org.
For at udvikle os er det også nødvendigt, at nye og gamle medlemmer sendes på kurser, deltager i møder, f.eks distriktskonferencen og i det hele taget får et kig på adskillige af de kinesiske æsker. Det er vigtigt for hele organisationen, at medlemmerne er åbne overfor hvad der sker andre steder i organisationen, at man har steder, hvor man kan diskutere med andre fra andre klubber – også gerne nogle fra andre lande og ud over ens venskabsklub.
Tilmeldinsfrister. RLI m.m.
Med den erfaring, jeg nu har i Rotary, så er den viden med til at skabe det engagement, som også skal bære de, der ønsker at tage ledelsesansvar i klubben, distriktet eller andre steder i organisationen. I vores distrikt er det svært at finde ledere til præsident, AG og DG – det bliver vi nødt til sammen at finde en løsning på. Det at sidde i et distriktsudvalg kan man sagtens klare ved siden af et fuldtidsjob.
Nye tiltag:
My Rotary
Rotary Club Central
Rotary Global Rewards
Ny hjemmeside
Visionen og strategiarbejdet
RLI
NGSE
GSE,
Law of legislation i 2016
4. Præsentation af mig selv
Jeg har arbejdet på biblioteker i hele mit arbejdsliv, de fleste af dem i mellem eller lederstillinger. Jeg er uddannet bibliotekar, merkonom i personaleorganisation og har en nyere master i oplevelsesledelse fra RUC. Desuden har jeg arbejdet med internationale relationer i biblioteksverdenen, været formand for et lederudvalg under BF og regionsudvalgsmedlem i Danmarks biblioteksforening og medlem af børnegruppen under Vestsjællands kultursamarbejde. Kulturnætter og mange andre events.
I min fritid har jeg siddet i en mængde bestyrelser og udvalg, begyndende med skolenævn og kommission, byråd, formand for FOF- Haslev, regionsformand og medlem af hovedbestyrelsen i FOF. Jeg har været formand for et boligselskab, siddet i fjernvarmebestyrelsen. Ledelse af frivillige er bestemt ikke fremmed for mig.
I 2004 blev jeg optaget i Korsør Rotary Klub, var præsident i 2011 – 12. Herefter blev jeg AG i minidistrikt 6 og nu er jeg her efter to års intens oplæring.
Jeg er mor til to voksne piger og mormor til en dreng på 4, så lige nu er min største udfordring at lære at bygge med Lego Shima – altså at håndtere 8 små poser og 8 manualer – men det går den rigtige vej!
Rammer og forbindelsen til omverdenen
AG-elect Lena Lyngby Olsen, der overtager jobbet som assisterende guvernør i område 4 i Distrikt 1480 til juli, havde også ordet og introducerede sig selv:
- Jeg er født i 1945. Jeg har været medlem af Roskilde Østre Rotaryklub siden 2004. Præsident i 2012-2013 i klubbens 50-års jubilæumsår. Klassifikation: ”psykologi” Privatpraktiserende psykolog. Især optaget af Foundation og Student exchange og er vicecouncellor. PHF.
Familiemæssigt er jeg gift har 3 børn og børnebørn.
SE OGSÅ BILLEDER FRA DG-BESØGET PÅ FORSIDEN AF VORES HJEMMESIDE.
www.rotaryeclubonedenmark.com