Post by Haagen P. Cumlet on Jan 28, 2016 13:22:59 GMT
Rotary E-Club One of Denmark – Resume møde den 26-1-2016
Deltagere: Haagen Cumlet, Poul Erik Hansen, Henrik Kohl
Afbud: Jette Flach Bundgaard, Henrik Stirø-Larsen (afbrudt internetforbindelse), Mona Camilla Petersen, Victor Lee og honorært medlem Ole M. Frederiksen
Mødeprocent: 40 % inkl. honorært medlem.
Referent: Henrik Kohl
Mødet blev gennemført på Adobe Connect, prøveversion
Vi kom i gang efter nogle problemer med at downloade billeder til Adobe Connect, men som Haagen konstaterede, så lærte vi noget, og Poul Erik konstaterede, at det bedste format er Powerpoint, som han så vil afprøve ved et kommende møde den 9. februar.
1: (Vice)præsidentens velkomst
Haagen bød velkommen til møde i Danmarks internetbaserede rotaryklub.
2: (Vice)præsidentens meddelelser
Velkommen til vores sidste klubmøde på trialversionen af Adobe Connect.
I denne uge anskaffer vi et årsabonnement, som er sponseret af Rotary Danmarks Råd, og det har vi takket for.
Klubben har modtaget en anmodning fra et medlem i Egedal Morning RK i Distrikt 1470 om overførsel til e-klubben pr. 1. april. Han hedder Frank Jelmo og begrunder ønsket om overflytning med, at morgenmøder ikke længere er forenelige med væksten i hans virksomhed.
Vicepræsidenten har bedt Frank sende nogle korte oplysninger om sig selv, der så vil blive rundsendt i medlemskredsen for en høringsfrist på en uge, jævnfør vedtægterne. Husk at et eventuelt nej skal være meget velbegrundet, og at præsidenten altid har det sidste ord.
I forvejen har vi fået Henrik Stirø-Larsen fra Egedal Morning. Frank Jelmo er tilmeldt som gæst til vort hybridmøde med DG Marianne Løje.
Bestyrelsen besluttede i øvrigt på sit møde i aftes, at prospektive medlemmer først kan nævnes ved navn i vore referater, når de rent faktisk har søgt om optagelse eller overflytning. Det hænger også lidt sammen med, at vore referater er offentligt tilgængelige. I praksis kan vi derfor anonymisere henvendelser i de almindelige mødereferater, indtil den pågældende eventuelt når frem til at takke ja til en optagelsesproces.
DG-mødet den 2. Februar rykkes med en time, fra 18:00 til 19:00, og bestyrelsens formøde rykkes til 17:30. Selve klubmødet begynder på traditionel rotarymødevis med en sang og spisning. DG Marianne Løje har bedt om 40 minutters taletid og 10 minutter til den medbragte guvernørassistent. Overskuddet fra kuvertprisen går direkte i e-klubbens projektkasse.
Møderne med distriktsguvernøren holdes som tidligere meddelt på Greve Borgerhus, Greveager nr. 9 i værelse 7. Der er wi-fi, så alla ikke fysisk tilstedeværende kan være med via Adobe Connect. Den ny URL-adresse, som man blot klikker på for at komme ind i det virtuelle mødelokale, vil blive rundsendt.
E-klubbens bankkonto viser et indestående på godt 10.300 kr., hvorfra skal trækkes udgifter til vores hjemmeside og kontingentet til Rotary International. Vi ser frem til, at de, der mangler kontingentindbetaling, snarest gør det.
HUSK, at vores projektpenge, altså svarende stort set til vores overskud ved rotaryårets afslutning, i år går til et grønlandsprojekt i et samarbejde med Nordatlantudvalget i Distrikt 1470. Det er en legeplads i den sydgrønlandske kommune, hvortil også bidrager en klub i Distrikt 1470.
Vicepræsident Haagen oplyste, at han som fungerende formand i vores orlovspræsident Jettes fravær har bedt Henrik Stirø-Larsen om at påtage sig hvervet som klubmester i den tid, hvor han leder klubben som vikar. Klubmesterjobbet vil her og nu dreje sig om at få vores Adobe Connect-system til at fungere, og Stirø har allerede øvet sig på at lave en flot dekoration, som møder folk, der logger sig ind til vores eget virtuelle møderum. Klubmesterfunktionen er ikke umiddelbart en del af bestyrelsen.
E-klubbens teaterbesøg i Opera Hedeland ser ud til at skulle finde sted på præmiereaftenen, lørdag den 6. august. HUSK, at billetter kan købes via et særligt rotarylink på vor egen hjemmeside, og for hver solgt billet på dette link, får vi 10 procent af billetprisen. Pengene herfra går ligesom for 2015-operaen ind i projektkassen til fordel for grønlandsprojektet. Forud for forestillingen vil vi jo kunne spise sammen i det grønne. Foreløbig har to par bebudet deres deltagelse, det ene par muligvis med to gæster.
Den anden teaterforestillingen, den hvor Rotary har købt Det Kongelige Teaters udendørsforestilling i Dyrehaven den 11. juni, giver også mulighed for samvær for e-klubbens medlemmer. Præsidentelect Poul Erik står for bordbestillingen på restaurant Peter Lieps Hus, der jo ligger lige over for Dyrehavsbakken. Foreløbig har to par tilmeldt sig spisningen. Interesserede bedes melde sig til Poul Erik.
Bestyrelsen har udpeget to lokaliteter som potentielle mål for fremtidige udendørshybridmøder. Det kan være dronetestcentret i Odense Lufthavn og selvfølgelig gerne kombineret med en eller anden form for droneopvisning. Det huskes måske, at vi tidligere har haft dronecentrets projektchef, Michael Larsen (tidligere rotaracter), som foredragsholder.
Den anden lokalitet kan være Stevns Klint, der jo i 2014 kom på UNESCOs verdensnaturarvsliste.
I klinten kan man se sporene af det asteroidenedslag, der ramte Jorden for 65,5 millioner år siden og udslettede det meste af det daværende plante- og dyreliv, heriblandt dinosaurerne. Jeg besøgte i øvrigt nedslagsstedet på Mexicos Yucatán-halvø for et par år siden og den lille by Chicxulub, epicenter for nedslaget, der også ragede ud i det, vi nu kender som den Mexicanske Bugt.
Ved samme lejlighed, altså turen til Stevns, skal vi, hvis udebesøget gennemføres, naturligvis også lige inden om Koldkrigsmuseet, der har kilometervis af tunneler inde i klinten. Det er det gamle Stevnsfort, der jo spillede en vigtig rolle under den kolde krig, men altså endte med at blive nedlagt.
3: De 3 Minutter
Udgik.
4: Everglades National Park v/Henrik Kohl
Henrik startede med at tage os på flyvetur ned langs Floridas østkyst. Vi opdagede, hvor meget vand der er i Sydflorida. Kaldes også de 10.000 søers (store og små) land.
Det sydlige Florida er som Lolland, flad, hævet havbund af kalk, sand og limsten. Intet sted er mere end 2 meter over grundvandshøjde.
Vandet flyder mod syd fra den store sø Lake Okeechobee i nord ud over et hundrede kilometer bredt område, som så bliver til det, der hedder Everglades.
Ude ved kysterne ligger mod Atlanterhavet de store millionbyområder med Miami, Lauderdale, West Palm Beach og på østkysten mod Den Mexikanske Golf, de hurtigt voksende bysamfund Naples, Cape Corel og byerne Fort Myers og Tampa. Og i midten så dette hundrede km brede bælte af lavområder med sivende vand overalt. De floder, der er, er normalt kun 1 – 2 m dybe, og ind imellem er der forhøjninger, hvor også større træer kan vokse. Ellers er hele området sumpe, mangrove, marsk og store flade græsområder med spredt bevoksning.
Sydflorida ligger i kanten af den tropiske zone, så der er kun 2 årstider, den tørre: november-marts og den våde: april-oktober.
Everglades størrelse kan beskrives med oplysninger som:
Danmark: 43.000 km2
Staten Florida: 170.000 km2
Everglades nationalpark, som ligger i den sydligste spids, er små 7.000 km2 – hele Everglades området ca. 7 gange større, altså ca. 50-000 km2 eller små 30 % af Floridas areal.
Everglades nationalpark er den 3. største i USA efter Dead Valley og Yellowstone
Til sammenligning er den verdensberømte Serengeti i Tanzania ca. 12.000 km2.
Everglades omfatter meget store områder mod kysten: saltvands - mangrove, marsk, skove og i en zone med skiftende salt- og ferskvand også skove og sumpe
Ferskvandsområderne inde i landet har marsk, sumpe, skove. Ferskvandsmarsken er i dag ofte afvandet uden for nationalparken og bruges til landbrug og skovbrug. Sumpene søges ofte fortsat udnyttet ved dræning.
Henrik gik ikke ind i beskrivelser af områderne, for alle ved jo, hvad en mangrove og en marsk er og har set det på film. I stedet lagde han hovedvægten på de forandringer, som menneskene havde skabt på godt og ondt.
I en hurtig rækkefølge hørte vi om Calusa- og Seminole-indianerne, om spaniernes conquistadorer, og hvordan Amerikas 7. præsident, Andrew Jackson, i sin fortid som general førte krige mod indianere og spaniere og i 1821 erobrede hele Florida, så Florida i 1848 kunne blive amerikansk stat.
Sidst i 1880’erne og frem til 1920’erne byggede storinvestorer i hoteller, f.eks. jernbanekonger som Henry Flagler, Henry Plant og Barron Collier det til at udvikle de to kyster og opkøbe områder til udvikling, landbrug og byvækst. Det gav anledning til, at Miami-entreprenøren James Jaudon fik ideen om at forbinde øst- og vestkysten med en vej, som døbtes Ta(mpa)Miami vejen. Arbejdet med vejen tværs gennem Everglades tog 12 år og indebar uddybningen af en række store kanaler og afvandingsarbejder. Vejen var færdig i 1928.
Da samtidigt landbrugsudvikling med citrus, kvægdrift, sukkerrør m.m. gik stærkt, opdagede man en stigende forurening, og landskabsarkitekten Ernst Cove fik dannet et selskab til bevarelse og samlede interessenter til at bevare naturen. Skridt til større fredningen blev taget før 2. Verdenskrig, og efter et par stormfloder, som oversvømmede store områder, var det klart, at der var behov for en helt overordnet planlægning af bevarelse af Everglades.
I 1992 udmøntedes dette i Everglades Restoration Projekt. Budgettet er på 7,8 milliarder US dollars over 30 år, altså så meget som omkring 1,3 milliarder danske kr. pr. år. Det skal sikre mod uønskede oversvømmelser, sikre øko-systemet i det store område, drikkevand til storbyområderne og bevarelse af flora og fauna - og ikke mindst bekæmpelse af invasive arter (ikke mindst den burmesiske pytonslange, som i dag virkeligt er en trussel). Projektet får midler både fra den amerikanske forbundsregering, fra delstaten Florida og fra de lokale områder og private fonde og investorer. Som besøgende kan man tydeligt notere fremskridt.
Henrik opfordrede besøgende i Florida til at opleve området med mange besøgscentre, aktiviteter og muligheder for at opleve naturen. Vi takkede for indlægget.
Henriks foredrag og billeder findes på video og lægges ud sammen med referatet på e-klubbens hjemmeside wwwrotaryeclubonedenmark.com.
5: Andet af interesse for medlemmerne.
Henrik så gerne, at vi kontaktede de fjernere medlemmer og evt. gjorde opmærksom på muligheden for bl.a. at bruge smartphonen til mødedeltagelse.
6: (Vice)præsidentens afslutning.
Der var enighed om, at Adobe Connect havde fungeret godt denne gang, men vi skal øve os i brugen og finde gode måder at bruge det på.
Deltagere: Haagen Cumlet, Poul Erik Hansen, Henrik Kohl
Afbud: Jette Flach Bundgaard, Henrik Stirø-Larsen (afbrudt internetforbindelse), Mona Camilla Petersen, Victor Lee og honorært medlem Ole M. Frederiksen
Mødeprocent: 40 % inkl. honorært medlem.
Referent: Henrik Kohl
Mødet blev gennemført på Adobe Connect, prøveversion
Vi kom i gang efter nogle problemer med at downloade billeder til Adobe Connect, men som Haagen konstaterede, så lærte vi noget, og Poul Erik konstaterede, at det bedste format er Powerpoint, som han så vil afprøve ved et kommende møde den 9. februar.
1: (Vice)præsidentens velkomst
Haagen bød velkommen til møde i Danmarks internetbaserede rotaryklub.
2: (Vice)præsidentens meddelelser
Velkommen til vores sidste klubmøde på trialversionen af Adobe Connect.
I denne uge anskaffer vi et årsabonnement, som er sponseret af Rotary Danmarks Råd, og det har vi takket for.
Klubben har modtaget en anmodning fra et medlem i Egedal Morning RK i Distrikt 1470 om overførsel til e-klubben pr. 1. april. Han hedder Frank Jelmo og begrunder ønsket om overflytning med, at morgenmøder ikke længere er forenelige med væksten i hans virksomhed.
Vicepræsidenten har bedt Frank sende nogle korte oplysninger om sig selv, der så vil blive rundsendt i medlemskredsen for en høringsfrist på en uge, jævnfør vedtægterne. Husk at et eventuelt nej skal være meget velbegrundet, og at præsidenten altid har det sidste ord.
I forvejen har vi fået Henrik Stirø-Larsen fra Egedal Morning. Frank Jelmo er tilmeldt som gæst til vort hybridmøde med DG Marianne Løje.
Bestyrelsen besluttede i øvrigt på sit møde i aftes, at prospektive medlemmer først kan nævnes ved navn i vore referater, når de rent faktisk har søgt om optagelse eller overflytning. Det hænger også lidt sammen med, at vore referater er offentligt tilgængelige. I praksis kan vi derfor anonymisere henvendelser i de almindelige mødereferater, indtil den pågældende eventuelt når frem til at takke ja til en optagelsesproces.
DG-mødet den 2. Februar rykkes med en time, fra 18:00 til 19:00, og bestyrelsens formøde rykkes til 17:30. Selve klubmødet begynder på traditionel rotarymødevis med en sang og spisning. DG Marianne Løje har bedt om 40 minutters taletid og 10 minutter til den medbragte guvernørassistent. Overskuddet fra kuvertprisen går direkte i e-klubbens projektkasse.
Møderne med distriktsguvernøren holdes som tidligere meddelt på Greve Borgerhus, Greveager nr. 9 i værelse 7. Der er wi-fi, så alla ikke fysisk tilstedeværende kan være med via Adobe Connect. Den ny URL-adresse, som man blot klikker på for at komme ind i det virtuelle mødelokale, vil blive rundsendt.
E-klubbens bankkonto viser et indestående på godt 10.300 kr., hvorfra skal trækkes udgifter til vores hjemmeside og kontingentet til Rotary International. Vi ser frem til, at de, der mangler kontingentindbetaling, snarest gør det.
HUSK, at vores projektpenge, altså svarende stort set til vores overskud ved rotaryårets afslutning, i år går til et grønlandsprojekt i et samarbejde med Nordatlantudvalget i Distrikt 1470. Det er en legeplads i den sydgrønlandske kommune, hvortil også bidrager en klub i Distrikt 1470.
Vicepræsident Haagen oplyste, at han som fungerende formand i vores orlovspræsident Jettes fravær har bedt Henrik Stirø-Larsen om at påtage sig hvervet som klubmester i den tid, hvor han leder klubben som vikar. Klubmesterjobbet vil her og nu dreje sig om at få vores Adobe Connect-system til at fungere, og Stirø har allerede øvet sig på at lave en flot dekoration, som møder folk, der logger sig ind til vores eget virtuelle møderum. Klubmesterfunktionen er ikke umiddelbart en del af bestyrelsen.
E-klubbens teaterbesøg i Opera Hedeland ser ud til at skulle finde sted på præmiereaftenen, lørdag den 6. august. HUSK, at billetter kan købes via et særligt rotarylink på vor egen hjemmeside, og for hver solgt billet på dette link, får vi 10 procent af billetprisen. Pengene herfra går ligesom for 2015-operaen ind i projektkassen til fordel for grønlandsprojektet. Forud for forestillingen vil vi jo kunne spise sammen i det grønne. Foreløbig har to par bebudet deres deltagelse, det ene par muligvis med to gæster.
Den anden teaterforestillingen, den hvor Rotary har købt Det Kongelige Teaters udendørsforestilling i Dyrehaven den 11. juni, giver også mulighed for samvær for e-klubbens medlemmer. Præsidentelect Poul Erik står for bordbestillingen på restaurant Peter Lieps Hus, der jo ligger lige over for Dyrehavsbakken. Foreløbig har to par tilmeldt sig spisningen. Interesserede bedes melde sig til Poul Erik.
Bestyrelsen har udpeget to lokaliteter som potentielle mål for fremtidige udendørshybridmøder. Det kan være dronetestcentret i Odense Lufthavn og selvfølgelig gerne kombineret med en eller anden form for droneopvisning. Det huskes måske, at vi tidligere har haft dronecentrets projektchef, Michael Larsen (tidligere rotaracter), som foredragsholder.
Den anden lokalitet kan være Stevns Klint, der jo i 2014 kom på UNESCOs verdensnaturarvsliste.
I klinten kan man se sporene af det asteroidenedslag, der ramte Jorden for 65,5 millioner år siden og udslettede det meste af det daværende plante- og dyreliv, heriblandt dinosaurerne. Jeg besøgte i øvrigt nedslagsstedet på Mexicos Yucatán-halvø for et par år siden og den lille by Chicxulub, epicenter for nedslaget, der også ragede ud i det, vi nu kender som den Mexicanske Bugt.
Ved samme lejlighed, altså turen til Stevns, skal vi, hvis udebesøget gennemføres, naturligvis også lige inden om Koldkrigsmuseet, der har kilometervis af tunneler inde i klinten. Det er det gamle Stevnsfort, der jo spillede en vigtig rolle under den kolde krig, men altså endte med at blive nedlagt.
3: De 3 Minutter
Udgik.
4: Everglades National Park v/Henrik Kohl
Henrik startede med at tage os på flyvetur ned langs Floridas østkyst. Vi opdagede, hvor meget vand der er i Sydflorida. Kaldes også de 10.000 søers (store og små) land.
Det sydlige Florida er som Lolland, flad, hævet havbund af kalk, sand og limsten. Intet sted er mere end 2 meter over grundvandshøjde.
Vandet flyder mod syd fra den store sø Lake Okeechobee i nord ud over et hundrede kilometer bredt område, som så bliver til det, der hedder Everglades.
Ude ved kysterne ligger mod Atlanterhavet de store millionbyområder med Miami, Lauderdale, West Palm Beach og på østkysten mod Den Mexikanske Golf, de hurtigt voksende bysamfund Naples, Cape Corel og byerne Fort Myers og Tampa. Og i midten så dette hundrede km brede bælte af lavområder med sivende vand overalt. De floder, der er, er normalt kun 1 – 2 m dybe, og ind imellem er der forhøjninger, hvor også større træer kan vokse. Ellers er hele området sumpe, mangrove, marsk og store flade græsområder med spredt bevoksning.
Sydflorida ligger i kanten af den tropiske zone, så der er kun 2 årstider, den tørre: november-marts og den våde: april-oktober.
Everglades størrelse kan beskrives med oplysninger som:
Danmark: 43.000 km2
Staten Florida: 170.000 km2
Everglades nationalpark, som ligger i den sydligste spids, er små 7.000 km2 – hele Everglades området ca. 7 gange større, altså ca. 50-000 km2 eller små 30 % af Floridas areal.
Everglades nationalpark er den 3. største i USA efter Dead Valley og Yellowstone
Til sammenligning er den verdensberømte Serengeti i Tanzania ca. 12.000 km2.
Everglades omfatter meget store områder mod kysten: saltvands - mangrove, marsk, skove og i en zone med skiftende salt- og ferskvand også skove og sumpe
Ferskvandsområderne inde i landet har marsk, sumpe, skove. Ferskvandsmarsken er i dag ofte afvandet uden for nationalparken og bruges til landbrug og skovbrug. Sumpene søges ofte fortsat udnyttet ved dræning.
Henrik gik ikke ind i beskrivelser af områderne, for alle ved jo, hvad en mangrove og en marsk er og har set det på film. I stedet lagde han hovedvægten på de forandringer, som menneskene havde skabt på godt og ondt.
I en hurtig rækkefølge hørte vi om Calusa- og Seminole-indianerne, om spaniernes conquistadorer, og hvordan Amerikas 7. præsident, Andrew Jackson, i sin fortid som general førte krige mod indianere og spaniere og i 1821 erobrede hele Florida, så Florida i 1848 kunne blive amerikansk stat.
Sidst i 1880’erne og frem til 1920’erne byggede storinvestorer i hoteller, f.eks. jernbanekonger som Henry Flagler, Henry Plant og Barron Collier det til at udvikle de to kyster og opkøbe områder til udvikling, landbrug og byvækst. Det gav anledning til, at Miami-entreprenøren James Jaudon fik ideen om at forbinde øst- og vestkysten med en vej, som døbtes Ta(mpa)Miami vejen. Arbejdet med vejen tværs gennem Everglades tog 12 år og indebar uddybningen af en række store kanaler og afvandingsarbejder. Vejen var færdig i 1928.
Da samtidigt landbrugsudvikling med citrus, kvægdrift, sukkerrør m.m. gik stærkt, opdagede man en stigende forurening, og landskabsarkitekten Ernst Cove fik dannet et selskab til bevarelse og samlede interessenter til at bevare naturen. Skridt til større fredningen blev taget før 2. Verdenskrig, og efter et par stormfloder, som oversvømmede store områder, var det klart, at der var behov for en helt overordnet planlægning af bevarelse af Everglades.
I 1992 udmøntedes dette i Everglades Restoration Projekt. Budgettet er på 7,8 milliarder US dollars over 30 år, altså så meget som omkring 1,3 milliarder danske kr. pr. år. Det skal sikre mod uønskede oversvømmelser, sikre øko-systemet i det store område, drikkevand til storbyområderne og bevarelse af flora og fauna - og ikke mindst bekæmpelse af invasive arter (ikke mindst den burmesiske pytonslange, som i dag virkeligt er en trussel). Projektet får midler både fra den amerikanske forbundsregering, fra delstaten Florida og fra de lokale områder og private fonde og investorer. Som besøgende kan man tydeligt notere fremskridt.
Henrik opfordrede besøgende i Florida til at opleve området med mange besøgscentre, aktiviteter og muligheder for at opleve naturen. Vi takkede for indlægget.
Henriks foredrag og billeder findes på video og lægges ud sammen med referatet på e-klubbens hjemmeside wwwrotaryeclubonedenmark.com.
5: Andet af interesse for medlemmerne.
Henrik så gerne, at vi kontaktede de fjernere medlemmer og evt. gjorde opmærksom på muligheden for bl.a. at bruge smartphonen til mødedeltagelse.
6: (Vice)præsidentens afslutning.
Der var enighed om, at Adobe Connect havde fungeret godt denne gang, men vi skal øve os i brugen og finde gode måder at bruge det på.