Post by Haagen P. Cumlet on Nov 21, 2015 17:47:18 GMT
Rotary E-Club One of Denmark – Resume af klubmøædemøde på Skype den 17-11-2015
OBS: KOMMENTARER TIL DETTE REFERAT KAN ENTEN SENDES TIL OS PÅ MAILADRESSEN eclub@1480.dk ELLER I FELTET REPLY (sidstnævnte nødvendiggør, at du lader dig registrere som bruger af forummet)
Deltagere: Haagen Cumlet, Poul Erik Hansen (for en meget kort bemærkning fra Østrig), Ole E. Frederiksen, Henrik Kohl
Afbud:, Jette Flach Bundgaard, Mona Camilla Petersen, Victor Lee,
Mødeprocent: 57 % inkl. honorært medlem.
Referent: Henrik Kohl
Inden mødets formelle åbning meldte Poul Erik sig fra Østrig.
Mødet 1. december sammen med Gundsø Rk på RUC koster 125,- kr. og starter kl. 18.30. Poul Erik sender nærmere besked om mødestedet.
Haagen sørger for, at Lene Ekholm Petersen får indbydelse.
Den 10. dec. er der PrePets-møde i minidistriktet med AG Carsten Kruse. Poul Erik vil også der orientere om klubben og mulighederne for at deltage i e-klubbens møder, bl.a. som erstatningsmøder - også uden at være medlem af e-klubben.
1. Velkomst
Vicepræsident Haagen bød velkommen til skypemøde i vort lands nationale rotary-e-klub.
Præsident Jette har måttet melde afbud og bliver derfor erstattet af vicepræsidenten som mødeleder.
Ole har et flag ved sit navn på kalendersiden i denne uge, og det betyder jo, at han har fødselsdag. Ole fyldte 86 år i går, og e-klubben ønsker ham hjertelig tillykke.
Henrik er tilbage fra en nordafrikansk ferie og derfor igen referent, og han har også ansvaret for aftenens foredrag.
Haagen står på præsidentens mødeplan som ansvarlig for de 3 minutter.
2. Meddelelser fra Vicepræsidenten.
- Siden forrige møde er der sket det, at Rotary Danmarks Råd har bevilget e-klubben penge til anskaffelse af kommunikationssystemet Adobe Connect og vil rundsende den flyer, som vi har produceret, til alle klubpræsidenter. Teksten på flyeren appellerer til, at man i klubberne er opmærksom på medlemmer, der af en eller anden grund overvejer udmeldelse af Rotary, og henviser dem til e-klubben. Det kan måske i nogen tilfælde være med til dels at bremse lidt på medlemsfrafaldet i Rotary generelt, dels øge medlemstallet i e-klubben. Flyeren vil, som jeg har forstået det på guvernørelect Peter Jepsen, i øvrigt blive lagt i deltagermappen på PETS i vores eget distrikt, som præsidentelect Poul Erik jo deltager i. Ved den lejlighed har e-klubben desuden fået tilbud om en udstillingsstand. Flyeren er underskrevet af klubpræsident Jette.
- Desuden har præsidentelect Poul Erik jo forsynet DGE’en med en orienterende skrivelse om e-klubben til brug for guvernørelectens informationsstøtte til os.
- Præsident Jette rundsendte i søndags følgende mail fra PDG Werner Kahle, der jo i år er formand for Rotary Danmarks Råd: ”Godmorgen Jette, RD råd besluttede i går at bevilge et årsabonnement på Adobeversion dvs. et beløb på 3550 kr. Du sender regningen til RD landsformand Asbjørn Isaksen. Rådet håber og ser frem til, at det vil medføre en medlemstilgang. Mange hilsener Werner”
- Efterfølgende kom der så denne besked fra præsident Jette: Ekstra besked: flyeren bliver sendt til alle klubpræsidenter via RD.
- Den 28. oktober fik vi, som tidligere meddelt, svar på vores tredje forespørgsel/anmodning til Rotary Danmarks Råd. Det var om en særlig placering på Rotary Danmarks nye hjemmeside. Svaret kom fra distriktstræner, PDG Henning Damtoft Pedersen, der kunne fortælle:”I øvrigt kan jeg oplyse, at på den nye hjemmeside vil e–klubben figurere i en af ”bjælkerne” øverst på hjemmesiden, uanset hvilket distrikt man er logget ind på, hvorved klubben bliver mere synlig. E-klubben hedder i dag Rotary E-Club One of Denmark og er hele RD’s e-klub, men den er administrativt tilknyttet distrikt 1480.”
- Distriktets formand for Rotary Leadership Institute, PDG Jørgen Ørum, har rundsendt en reminder i dag om RLI i 2016 Jeg har videresendt mailen til e-klubbens medlemskreds, så alle selv kan forholde sig til denne ekstraordinære mulighed, som Poul Erik jo har gennemført både i form af grundkurset og det såkaldte overbygningskursus. Ansøgningsfristen er den 1. december 2015. Som tidligere meddelt deltog Poul Erik i lørdags i det første RLI-overbygningskursus.
Til slut vil jeg som mødeleder lige minde om, at næste uge er asynkronsk for alle andre end bestyrelsen, som jo holder sit månedlige møde tirsdag den 24. november. For asynkronske medlemmer er der derfor f.eks. mulighed for at bruge rotarytiden på et møde i en anden rotaryklub.
Nu vil jeg så give ordet til mig selv for 3 minutter.
3. 3 minutter v/ Haagen Cumlet om at holde partipolitik og religiøstlignende propaganda ude af Rotary.
Pastpræsident Haagen bad om, at hans 3-minutters-indlæg ikke blev refereret, men det drejede sig om, hvad der kan ske i en rotaryklub, når den fasttømrede regel om ikke at blande partipolitik og (ny)religiøs propaganda ind i rotarymiljøet bliver groft tilsidesat.
Haagen fortalte om to eksempler fra selvoplevelser i Rotary i Danmark.
4. Foredrag v/Henrik Kohl om Frøslevlejren i Sønderjylland.
Henrik havde givet sit foredrag titlen:
Fra Frøslevlejren til Fårhuslejren tilbage til Frøslevlejren – med en mellemstation som Padborglejren.
Frøslevlejren var Danmarks eneste interneringslejr under 2. Verdenskrig. Den blev etableret i 1944.
Frslevlejren 1949 oversigtsbillede.docx (85.66 KB)
Henrik indledte med at fortælle, at på den årlige Sønderjyllandstur havde han i år besøgt Frøslevlejren. Det var første gang og måske ikke sidste, fordi lejren rummede en god del af den nyere sønderjyske historie. Hvis man vil besøge Frøslevlejren, så skal man orientere sig mod den dansk–tyske grænse, noget mod vest – ca. 5 km fra Rudbøl by og klods op ad motorvejen. Hvis man tager afkørsel 76 – Padborg fra nord, så kommer man direkte ind i plantagen ved at køre th. og til det store transportcenter i Padborg, hvis man fortsætter ad afkørselsvejen.
Øst for Frøslev plantage ligger landsbyen Frøslev og nord for plantagen den mindre landsby Fårhus. Begge landsbyer indgår i dag i den store sønderjyske kommune Aabenraa, og det gør plantagen også. Plantagen er oprindeligt beplantet af det tyske forstvæsen i perioden 1883-1900 på den meget karrige og vanskelige jord i området.
Grænsedragningen i 1920 og grænseovergangen ved Padborg gjorde, at gendarmerhvervet blev det næststørste erhverv i den tidligere Frøslev Kommune, næst efter landbruget. Og tilsvarende på den anden side af grænsen.
Lejrens placering helt op til grænsen skyldes formentligt, at det danske departementchefstyre – som i 1944 varetog alle kontakter med tyskerne efter august 1943 - fik forhandlet sig frem til, at lejren skulle ligge i Danmark, så der var et interneringssted inden for de danske grænser for de danskere, som det tyske politi og værnemagten anholdt og dømte. Væsentligt for tyskerne var måske også, at der var et stort, loyalt tysk mindretal i området og nok mest nærheden til Flensborgs store kaserner og trafikale anlæg, der førte syd på.
Henrik gav derefter den korte version af historien om Frøslevlejren:
Frøslevlejren fungerede som interneringslejr under besættelsen i perioden 1944-45. Den blev etableret, efter at politiet var arresteret i 1943, og det tyske politi havde overtaget al politivirksomhed i Danmark. Det tyske politi havde indtil da brugt Horserødlejren og Vestre Fængsel, men disse var totalt overfyldte, så det tyske politi indvilgede i, at de danske myndigheder oprettede en ny dansk interneringslejr for alle, der blev dømt for forbrydelser mod værnemagten eller havde udført skadelig virksomhed mod denne.
Frslevlejren - billeder fra og efter befri....docx (248.89 KB)
Officielt nåede ca. 12.000 danskere at blive interneret i Frøslevlejren i de ni måneder, den var den eneste danske interneringslejr. 1.600 Frøslevfanger blev deporteret til kz-lejre i Tyskland. Af dem omkom ca. 220. Mod krigens slutning husede lejren omkring 5500 fanger, det største antal på en gang. Frøslevlejren var således gennemgangslejr for mange andre – som så kom til bl.a. arbejdslejre i det øvrige Jylland eller Tyskland eller blev frigivet efter nærmere undersøgelse. Kun én dansker blev dræbt under opholdet i lejren. Det lykkedes 10-12 danskere at flygte fra lejren.
Fårhuslejren 1945-49 var fangelejren for dem, der blev dømt under retsopgøret i 1945-46 af danske domstole som landssvigere og for medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland, der havde samarbejdet med besættelsesmagten. Hovedparten af de 6.000 fanger – måske op til ca. 5.000 - var fra det tyske mindretal. Da Fårhuslejren lukkede, var der omkring 600 fanger, som blev overflyttet til andre fængsler eller løsladt.
Froeslevlejren - med navnet Faarhuslejren.docx (585.63 KB)
Padborglejren blev navnet, da det danske militær overtog lejren og brugte den som kaserne. Det var den fra 1949 til 1968, da Civilforsvaret overtog lejren som uddannelsessted. Denne aktivitet ophørte i 1975, hvorefter lejren stod ubenyttet i en årrække.
Ved en ihærdig indsats fra lokale, tidligere danske fanger og private lykkedes det at bevare og delvist restaurere en del af lejrens bygninger og anlæg.
Lejren blev så igen åbnet under navnet Frøslevlejren.
I 1984 overtog Nationalmuseet lejren og startede med at udbygge Frøslevlejrens Museum.
Det informerer primært om Frøslevlejren 1944-45, da lejren husede det tyske Sikkerhedspolitis fanger i Danmark samt om deportationerne af fanger til KZ-lejre i Tyskland. Museet, som er en enhed under Nationalmuseet, ligger i lejrens fangeområde, og udstillingen er placeret i Hovedvagttårnet og den tidligere fangebarak H4. Frøslevlejren er en af Europas bedst bevarede tyske fangelejre fra 2. Verdenskrig, og fangeområdet har i dag status som nationalt mindesmærke.
På Frøslevlejrens område findes i dag det eneste danske museum om udsendte danske soldater og andre i fredsbevarende missioner og øvrig dansk indsats under FN-flag. Museet er ført helt op til nu og drives af en forening. Bemandingen er frivillige, som har været udsendt, hvilket øger autenticiteten og giver mulighed for besvarelse af mange spørgsmål.
Ligeledes findes nu et Hjemmeværnsmuseum, hvor hele hjemmeværnets historie – fra starten efter 2. Verdenkrig frem til helt aktuelle udsendelser i bl.a. Afghanistan kan beses. Også her er bemandingen frivillige, som aktuelt har været udsendt eller er med højere rang i Hjemmeværnet. Henrik talte bl.a. med en kaptajn, hvor han og ægtefællen havde været aktive i mere end 30 år.
Endvidere er der Informationsbarak for Redningsberedskabet (CB, Civilforsvaret etc.) med historien helt tilbage til oprettelsen af beredskabet under 2. Verdenskrig. Også her er det frivillige, som bemander udstillingen. Igen meget interessant.
Og i 2012 åbnede Nationalmuseet så en meget informativ og troværdig udstilling om Fårhuslejren fra 1945-1949. Her kan man se, hvordan lejren fungerede som fængsel og interneringslejr for landssvigere,
Amnesty International og Naturstyrelsen har ubemandede udstillingsbarakker.
Den 10. oktober 1995 blev Frøslevlejrens Efterskole indviet. Skolen drives på grundlag af Grundtvig og Kold.
Der findes på internettet en række oversigtshjemmesider og henvisning til enkelte gode fagbøger. Stikord: Frøslevlejren, Fårhuslejren og Hjemmetyskere.
5. Spørgsmål og svar.
På baggrund af spørgsmål drøftede vi lejrens funktioner og hjemmetyskernes situation. Haagen blev inspireret til at invitere en gl. kollega fra medieverdenen til at holde foredrag.
Ole kvitterede efter spørgerunden med, at de ikke tilstedeværende var gået glip af et meget interessant foredrag.
6. Andet af interesse for klubben og dens medlemmer.
Der var ikke nogle punkter at bringe op.
7. Afslutning.
Mødet sluttede lidt over tiden med vicepræsidentens tak for et godt møde.
OBS: KOMMENTARER TIL DETTE REFERAT KAN ENTEN SENDES TIL OS PÅ MAILADRESSEN eclub@1480.dk ELLER I FELTET REPLY (sidstnævnte nødvendiggør, at du lader dig registrere som bruger af forummet)
Deltagere: Haagen Cumlet, Poul Erik Hansen (for en meget kort bemærkning fra Østrig), Ole E. Frederiksen, Henrik Kohl
Afbud:, Jette Flach Bundgaard, Mona Camilla Petersen, Victor Lee,
Mødeprocent: 57 % inkl. honorært medlem.
Referent: Henrik Kohl
Inden mødets formelle åbning meldte Poul Erik sig fra Østrig.
Mødet 1. december sammen med Gundsø Rk på RUC koster 125,- kr. og starter kl. 18.30. Poul Erik sender nærmere besked om mødestedet.
Haagen sørger for, at Lene Ekholm Petersen får indbydelse.
Den 10. dec. er der PrePets-møde i minidistriktet med AG Carsten Kruse. Poul Erik vil også der orientere om klubben og mulighederne for at deltage i e-klubbens møder, bl.a. som erstatningsmøder - også uden at være medlem af e-klubben.
1. Velkomst
Vicepræsident Haagen bød velkommen til skypemøde i vort lands nationale rotary-e-klub.
Præsident Jette har måttet melde afbud og bliver derfor erstattet af vicepræsidenten som mødeleder.
Ole har et flag ved sit navn på kalendersiden i denne uge, og det betyder jo, at han har fødselsdag. Ole fyldte 86 år i går, og e-klubben ønsker ham hjertelig tillykke.
Henrik er tilbage fra en nordafrikansk ferie og derfor igen referent, og han har også ansvaret for aftenens foredrag.
Haagen står på præsidentens mødeplan som ansvarlig for de 3 minutter.
2. Meddelelser fra Vicepræsidenten.
- Siden forrige møde er der sket det, at Rotary Danmarks Råd har bevilget e-klubben penge til anskaffelse af kommunikationssystemet Adobe Connect og vil rundsende den flyer, som vi har produceret, til alle klubpræsidenter. Teksten på flyeren appellerer til, at man i klubberne er opmærksom på medlemmer, der af en eller anden grund overvejer udmeldelse af Rotary, og henviser dem til e-klubben. Det kan måske i nogen tilfælde være med til dels at bremse lidt på medlemsfrafaldet i Rotary generelt, dels øge medlemstallet i e-klubben. Flyeren vil, som jeg har forstået det på guvernørelect Peter Jepsen, i øvrigt blive lagt i deltagermappen på PETS i vores eget distrikt, som præsidentelect Poul Erik jo deltager i. Ved den lejlighed har e-klubben desuden fået tilbud om en udstillingsstand. Flyeren er underskrevet af klubpræsident Jette.
- Desuden har præsidentelect Poul Erik jo forsynet DGE’en med en orienterende skrivelse om e-klubben til brug for guvernørelectens informationsstøtte til os.
- Præsident Jette rundsendte i søndags følgende mail fra PDG Werner Kahle, der jo i år er formand for Rotary Danmarks Råd: ”Godmorgen Jette, RD råd besluttede i går at bevilge et årsabonnement på Adobeversion dvs. et beløb på 3550 kr. Du sender regningen til RD landsformand Asbjørn Isaksen. Rådet håber og ser frem til, at det vil medføre en medlemstilgang. Mange hilsener Werner”
- Efterfølgende kom der så denne besked fra præsident Jette: Ekstra besked: flyeren bliver sendt til alle klubpræsidenter via RD.
- Den 28. oktober fik vi, som tidligere meddelt, svar på vores tredje forespørgsel/anmodning til Rotary Danmarks Råd. Det var om en særlig placering på Rotary Danmarks nye hjemmeside. Svaret kom fra distriktstræner, PDG Henning Damtoft Pedersen, der kunne fortælle:”I øvrigt kan jeg oplyse, at på den nye hjemmeside vil e–klubben figurere i en af ”bjælkerne” øverst på hjemmesiden, uanset hvilket distrikt man er logget ind på, hvorved klubben bliver mere synlig. E-klubben hedder i dag Rotary E-Club One of Denmark og er hele RD’s e-klub, men den er administrativt tilknyttet distrikt 1480.”
- Distriktets formand for Rotary Leadership Institute, PDG Jørgen Ørum, har rundsendt en reminder i dag om RLI i 2016 Jeg har videresendt mailen til e-klubbens medlemskreds, så alle selv kan forholde sig til denne ekstraordinære mulighed, som Poul Erik jo har gennemført både i form af grundkurset og det såkaldte overbygningskursus. Ansøgningsfristen er den 1. december 2015. Som tidligere meddelt deltog Poul Erik i lørdags i det første RLI-overbygningskursus.
Til slut vil jeg som mødeleder lige minde om, at næste uge er asynkronsk for alle andre end bestyrelsen, som jo holder sit månedlige møde tirsdag den 24. november. For asynkronske medlemmer er der derfor f.eks. mulighed for at bruge rotarytiden på et møde i en anden rotaryklub.
Nu vil jeg så give ordet til mig selv for 3 minutter.
3. 3 minutter v/ Haagen Cumlet om at holde partipolitik og religiøstlignende propaganda ude af Rotary.
Pastpræsident Haagen bad om, at hans 3-minutters-indlæg ikke blev refereret, men det drejede sig om, hvad der kan ske i en rotaryklub, når den fasttømrede regel om ikke at blande partipolitik og (ny)religiøs propaganda ind i rotarymiljøet bliver groft tilsidesat.
Haagen fortalte om to eksempler fra selvoplevelser i Rotary i Danmark.
4. Foredrag v/Henrik Kohl om Frøslevlejren i Sønderjylland.
Henrik havde givet sit foredrag titlen:
Fra Frøslevlejren til Fårhuslejren tilbage til Frøslevlejren – med en mellemstation som Padborglejren.
Frøslevlejren var Danmarks eneste interneringslejr under 2. Verdenskrig. Den blev etableret i 1944.
Frslevlejren 1949 oversigtsbillede.docx (85.66 KB)
Henrik indledte med at fortælle, at på den årlige Sønderjyllandstur havde han i år besøgt Frøslevlejren. Det var første gang og måske ikke sidste, fordi lejren rummede en god del af den nyere sønderjyske historie. Hvis man vil besøge Frøslevlejren, så skal man orientere sig mod den dansk–tyske grænse, noget mod vest – ca. 5 km fra Rudbøl by og klods op ad motorvejen. Hvis man tager afkørsel 76 – Padborg fra nord, så kommer man direkte ind i plantagen ved at køre th. og til det store transportcenter i Padborg, hvis man fortsætter ad afkørselsvejen.
Øst for Frøslev plantage ligger landsbyen Frøslev og nord for plantagen den mindre landsby Fårhus. Begge landsbyer indgår i dag i den store sønderjyske kommune Aabenraa, og det gør plantagen også. Plantagen er oprindeligt beplantet af det tyske forstvæsen i perioden 1883-1900 på den meget karrige og vanskelige jord i området.
Grænsedragningen i 1920 og grænseovergangen ved Padborg gjorde, at gendarmerhvervet blev det næststørste erhverv i den tidligere Frøslev Kommune, næst efter landbruget. Og tilsvarende på den anden side af grænsen.
Lejrens placering helt op til grænsen skyldes formentligt, at det danske departementchefstyre – som i 1944 varetog alle kontakter med tyskerne efter august 1943 - fik forhandlet sig frem til, at lejren skulle ligge i Danmark, så der var et interneringssted inden for de danske grænser for de danskere, som det tyske politi og værnemagten anholdt og dømte. Væsentligt for tyskerne var måske også, at der var et stort, loyalt tysk mindretal i området og nok mest nærheden til Flensborgs store kaserner og trafikale anlæg, der førte syd på.
Henrik gav derefter den korte version af historien om Frøslevlejren:
Frøslevlejren fungerede som interneringslejr under besættelsen i perioden 1944-45. Den blev etableret, efter at politiet var arresteret i 1943, og det tyske politi havde overtaget al politivirksomhed i Danmark. Det tyske politi havde indtil da brugt Horserødlejren og Vestre Fængsel, men disse var totalt overfyldte, så det tyske politi indvilgede i, at de danske myndigheder oprettede en ny dansk interneringslejr for alle, der blev dømt for forbrydelser mod værnemagten eller havde udført skadelig virksomhed mod denne.
Frslevlejren - billeder fra og efter befri....docx (248.89 KB)
Officielt nåede ca. 12.000 danskere at blive interneret i Frøslevlejren i de ni måneder, den var den eneste danske interneringslejr. 1.600 Frøslevfanger blev deporteret til kz-lejre i Tyskland. Af dem omkom ca. 220. Mod krigens slutning husede lejren omkring 5500 fanger, det største antal på en gang. Frøslevlejren var således gennemgangslejr for mange andre – som så kom til bl.a. arbejdslejre i det øvrige Jylland eller Tyskland eller blev frigivet efter nærmere undersøgelse. Kun én dansker blev dræbt under opholdet i lejren. Det lykkedes 10-12 danskere at flygte fra lejren.
Fårhuslejren 1945-49 var fangelejren for dem, der blev dømt under retsopgøret i 1945-46 af danske domstole som landssvigere og for medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland, der havde samarbejdet med besættelsesmagten. Hovedparten af de 6.000 fanger – måske op til ca. 5.000 - var fra det tyske mindretal. Da Fårhuslejren lukkede, var der omkring 600 fanger, som blev overflyttet til andre fængsler eller løsladt.
Froeslevlejren - med navnet Faarhuslejren.docx (585.63 KB)
Padborglejren blev navnet, da det danske militær overtog lejren og brugte den som kaserne. Det var den fra 1949 til 1968, da Civilforsvaret overtog lejren som uddannelsessted. Denne aktivitet ophørte i 1975, hvorefter lejren stod ubenyttet i en årrække.
Ved en ihærdig indsats fra lokale, tidligere danske fanger og private lykkedes det at bevare og delvist restaurere en del af lejrens bygninger og anlæg.
Lejren blev så igen åbnet under navnet Frøslevlejren.
I 1984 overtog Nationalmuseet lejren og startede med at udbygge Frøslevlejrens Museum.
Det informerer primært om Frøslevlejren 1944-45, da lejren husede det tyske Sikkerhedspolitis fanger i Danmark samt om deportationerne af fanger til KZ-lejre i Tyskland. Museet, som er en enhed under Nationalmuseet, ligger i lejrens fangeområde, og udstillingen er placeret i Hovedvagttårnet og den tidligere fangebarak H4. Frøslevlejren er en af Europas bedst bevarede tyske fangelejre fra 2. Verdenskrig, og fangeområdet har i dag status som nationalt mindesmærke.
På Frøslevlejrens område findes i dag det eneste danske museum om udsendte danske soldater og andre i fredsbevarende missioner og øvrig dansk indsats under FN-flag. Museet er ført helt op til nu og drives af en forening. Bemandingen er frivillige, som har været udsendt, hvilket øger autenticiteten og giver mulighed for besvarelse af mange spørgsmål.
Ligeledes findes nu et Hjemmeværnsmuseum, hvor hele hjemmeværnets historie – fra starten efter 2. Verdenkrig frem til helt aktuelle udsendelser i bl.a. Afghanistan kan beses. Også her er bemandingen frivillige, som aktuelt har været udsendt eller er med højere rang i Hjemmeværnet. Henrik talte bl.a. med en kaptajn, hvor han og ægtefællen havde været aktive i mere end 30 år.
Endvidere er der Informationsbarak for Redningsberedskabet (CB, Civilforsvaret etc.) med historien helt tilbage til oprettelsen af beredskabet under 2. Verdenskrig. Også her er det frivillige, som bemander udstillingen. Igen meget interessant.
Og i 2012 åbnede Nationalmuseet så en meget informativ og troværdig udstilling om Fårhuslejren fra 1945-1949. Her kan man se, hvordan lejren fungerede som fængsel og interneringslejr for landssvigere,
Amnesty International og Naturstyrelsen har ubemandede udstillingsbarakker.
Den 10. oktober 1995 blev Frøslevlejrens Efterskole indviet. Skolen drives på grundlag af Grundtvig og Kold.
Der findes på internettet en række oversigtshjemmesider og henvisning til enkelte gode fagbøger. Stikord: Frøslevlejren, Fårhuslejren og Hjemmetyskere.
5. Spørgsmål og svar.
På baggrund af spørgsmål drøftede vi lejrens funktioner og hjemmetyskernes situation. Haagen blev inspireret til at invitere en gl. kollega fra medieverdenen til at holde foredrag.
Ole kvitterede efter spørgerunden med, at de ikke tilstedeværende var gået glip af et meget interessant foredrag.
6. Andet af interesse for klubben og dens medlemmer.
Der var ikke nogle punkter at bringe op.
7. Afslutning.
Mødet sluttede lidt over tiden med vicepræsidentens tak for et godt møde.
