Post by Haagen P. Cumlet on Feb 28, 2015 9:27:30 GMT
CCF03032015_0000.pdf (531.45 KB)Rotary E-Club One of Denmark
Deltagere: Haagen Cumlet, Jette Flach Bundgaard, Poul Erik Hansen, Henrik Kohl
Afbud: Ole Frederiksen, Mona Camilla Petersen, Sajitha Sureshkanna, Mikkel Dybvad-Ntarampa Andersen og Victor Lee, som på grund af tidsforskellen er undskyldt, indtil vi får etableret ny hjemmeside.
Mødeprocent: 45
Mødeleder: Præsident Haagen Cumlet
Referent: Henrik Kohl
1. Velkomst
Velkommen til skypemøde i Rotary E-Club One of Denmark – Danmarks første internetbaserede Rotaryklub.
2. Meddelelser fra præsidenten
Først lidt teknisk information: Som man har kunnet se, var det videooptagerprogram, vi skulle afprøve i aften, tilsyneladende ikke forligeligt med Skype på min skærm. Der bliver derfor ikke nogen testkørsel i denne omgang. Desværre.
Videoptagelser af foredrag og andet på vores skypemøder kan komme til at spille en vigtig rolle for den udvidede platform, vi skal have etablereret, så også medlemmer i fjerntliggende tidszoner kan få mulighed for at følge med i klubben.
Vores næste hybridmøde er aftalt med klubmester Sajitha Sureshkanna til tirsdag den 24. marts hos Ret & Råd i Glostrup. Det er med mødetid kl. 19:00 og spisning, hvortil man skal tilmelde sig i god tid til klubmesteren, men herom senere.
Hybridmødet i andet kvartal bliver samtidig præsidentskiftedag, og det er aftalt med klubmesteren og præsidentelect Jette Flach Bundgaard til tirsdag den 30. juni hos Ret&Råd i Glostrup.
Jeg håber selvfølgelig, at vore udlandsboende medemmer også er i Danmark og vil kunne deltage i præsidentskiftet. Og det er jo så også med mødetid kl. 19 og spisning.
Medlemmer er naturligvis velkommen til at invitere ægtefælle, partner, kæreste med til vores hybridmøder.
Men ellers er det jo i dag, dagen derpå, at Rotary International, altså den 23. februar, fyldte 110 år.
Det går jo desværre ikke lige godt med Rotary overalt i verden. I USA, Rotarys fødested, er der tilbagegang, og det er der f.eks. også i Danmark.
Det gør det ekstra spændende, om e-klub-konceptet, personificeret ved Rotary E-Club One of Denmark, før eller siden kan være med til at bremse lidt op for afgangen og lægge nye spor for Rotary ud i den danske Rotaryfremtid, sagde præsidenten.
Præsident Haagen havde i øvrigt modtaget en mail fra en præsident i en jysk Rotaryklub, som har et medlem boende i Thailand, men er med i den jyske klub, når han er i Danmark. Nu har den pågældende meddelt, at han hellere må melde sig ud af Rotary, og det er så det, klubpræsidenten gerne vil undgå sker, fordi, som klubpræsidenten skriver, han har været et aktivt og godt medlem. Præsidenten i den jyske klub vil derfor foreslå den pågældende at søge om overførsel til Rotary E-Club One of Denmark, fortalte Haagen.
Det er i øvrigt det brev, som vi rundsendte i januar via Rotarys landsekretær til klubpræsidenterne, der gav den jyske præsident ideen om at forsøge at få det pågældende medlem til at søge om at blive overført til e-klubben frem for at melde sig ud af Rotary.
På torsdag, den 26. februar, deltager præsident Haagen i et medlemsseminar i Karrebæksminde. På programmet står bl.a. noget om en rotariansk tænketank. Og, tror vores præsident, der rigelig plads til nye tanker, hvis Rotarys fremtid skal sikres.
I næste uge, som er den første uge i marts, har vi bestyrelsesmøde tirsdag den 3., og alle er velkommen til at sende præsidenten forslag og emner, der ønskes behandlet.
For ikkebestyrelsesmedlemmer er det en såkaldt asynkronuge, som kan bruges til andre rotarianske aktiviteter, f.eks. besøg i en almindelige Rotaryklub.
Vi har modtaget et brev fra Rotary Foundation, dateret den 12. februar 2015, med tak for de 4000 kr., e-klubben har overført til End Polio-programmet. Beløbet er bogført hos Foundation som 684 dollar.
Det hedder bl.a. i brevet: ”It is very gratifying to see so many children protected against this crippling disease , through the support and dedication of Rotarians. Generosity such as this facilitates world peace and understanding.” Brevet er underskrevet af Rotary Foundation Service Manager Espen Malmberg. (Se brevet i attachmentfilen øverst).
Præsidenten mindede også om, at markedsanalyseinstituttet Opeepl har et partnerskab kørende med Rotary Danmark, hvor deltagerne i et responspanel samtidig får Opeepl til at donere to portioner poliovaccine til Rotary Internationals End Polio Now-kampagne.
Spørgsmålene til panelet udsendes som sms, og hvis man vil være med, har man en svarfrist på noget med en time.
Virksomheder og organisationer laver selv spørgsmålene og udsender også selv deres markedsanalyser til paneldeltagerne. Der er meget få spørgsmål i undersøgelserne, så sms-skemaet kan besvares på ganske få minutter.
Præsidenten er selv med i panelet, og hvis nogen skulle være interesseret, kan man tilmelde sig på Rotarysiden www.endpolio.dk/ med sit mobiltelefonnummer.
Her i formiddags kom endnu en sms-undersøgelse, og præsidenten noterede, at der nu er skaffet penge til 14.638 poliovaccinationer.
Udgiften til at vaccinere et barn er mindre end fire kroner. Dertil skal så lægges udgifter til transport under køl, køling frem til vaccinationsstedet, personale og uddannelse. To dråber vaccine er nok til at redde et barn for den frygtede sygdom.
3. 3 minutter: Om Rotarys 4-punkts prøve
Henrik brugte de 3 minutter til at sige noget om Rotarys 4-punkts-prøve, som rotarianere normalt får oplæst sammen med optagelsen i Rotary:
4-punkts-prøven gælder for det, som vi tænker, siger eller gør - som rotarianere. -
Prøven stiller spørgsmålene:
1. Er det sandt?
2. Er det rimeligt for alle involverede?
3. Vil det skabe god vilje og fremme venskab?
4. Vil det være til gavn for alle involverede?
Iens Kristiansen, PDG 1440, skrev i 2011, at ideen med at oplæse 4-punkts- prøven, er at gøre det klart for det nye medlem, at samfundet vurderer vedkommende, - klubben og hele Rotaryorganisationen efter den måde, som man som rotarianer lever og forholder sig på både privat og arbejdsmæssigt – over for alle omkring en.
Det tilkendegives altså, at der er en moralsk side ved Rotary, og at medlemskabet af en Rotaryklub kræver en særlig måde at leve og at virke på, både i arbejdslivet og i privatlivet – vi stiller krav til hinanden om at opføre os ordentligt og at bruge 4-punkts-prøven som målestok for alt det, vi tænker, siger eller gør.
Det betyder ikke, at rotarianere skal gå og vogte på hinanden, men at man positivt skal forsøge at hjælpe hinanden til at huske på, at som rotarianere er vi ikke bare os selv, men at vi i enhver henseende både på arbejde og privat tegner ”firmaet” Rotary over for andre.
4-punkts-prøven stammer ikke fra Paul Harris, men den blev udviklet i 1934 af en rotarianer, Herbert J. Taylor, som var medlem af en klub i Chicago, til brug i hans egen virksomhed. I 1943 tilbød han Rotary International at anvende den, og i 1954 fik Rotary eneretten til brug.
Som bekendt har 4-punkts-prøven siden 1950'erne været en del af Rotarys Internationale DNA.
Henriks synspunkt var, at der er forskellige anvendelser af 4-punkts-prøven, alt efter, hvor man er i verden.
I USA erklærer medlemmerne sig personligt og direkte enige ved de fleste møder, i de franske klubber, som Henrik kender, anvender man tydeligvis principperne til at skabe sammenhold, mens de danske klubber kan synes påvirket af den sociale individualisering, sekularisering og frygt for at angive fastere rammer for noget fælles.
PDG Jens Kristiansens artikel findes på linket: www.rotarynyt.dk/distrikter/distrikt1440/blog/artikel/decorum-1/
4. Poul Erik Hansen fortalte om sølv, sølvsmedning og sølvsmede.
Præsidenten introducerede foredraget som følger:
Det har vist sig at være en overordentlig god handel, klubmester Sajitha gjorde sidste år som deltager på Rotary Leadership Institute, hvor hun byttede sig til et foredrag med en kursusdeltager fra en anden klub mod en times advokatrådgivning. Og oven i købet fik vi så et nyt klubmedlem. Det er naturligvis Poul Erik.
Det har nemlig vist sig, at det ikke bare var et, men to foredrag, som Sajitha fik hjemført til e-klubben, og som en bonus har vi allerede programsat det tredje foredrag af Poul Erik.
I aften drejer det sig om sølv, sølvsmedning og sølvsmede, og i marts vil kemiprofessoren fra Roskilde Universitet fortælle os om et ulandsprojekt, ”der virker”, og her står RUC i centrum.
Tak for din indsats, Poul Erik, og til Sajitha vil jeg sige, at jeg godt tør sende dig i byen en anden gang på klubbens vegne.
Poul Erik startede med at præsentere, Sølv
(Efterfølgende er Poul Eriks PowerPoint dias rundsendt i medlemskredsen og længerwe nede i referatet er indføjet en video med Poul Eriks foredrag)
Grundstof, Ag
Metal
Smeltepunkt 960 oC
Vægtfylde 10.5
Ædelmetal
Høj varmeledningsevne
Nemt at forme
Forskellige slags sølv:
finsølv (rent)
Sterling sølv 925 promille – resten er oftest kobber
Tretårnet 830 promille resten er oftest kobber, for at det kan holde til bl.a. bestik
Plet – kobber med sølvovertræk
Poul Erik gennemgik herefter Sølv-kobber fasediagram – skiftet fra fast til flydende
Hvem bestemmer og kontrollerer sølvkvaliteten. I Danmark: Kaldes en Sølv-guardein – nu er det en offentlig myndighed - Ædelmetalkontrollen
To vigtige faser i dansk sølvsmede historie: Ligeknæk 1725-1750 og svajknæk 1750-1775
Danske sølvsmedes nestorer: Mogens Ballin og Georg Jensen
Og herefter fulgte 2. generation - andre kendte navne som: Johan Rohde, Sigvard Bernadotte, Henning Koppel, Franz Hingelberg, Århus, Svend Weihrach og i Kolding: Kyster med designene Bindesbøl og Svend Hammershøj (bror til maleren) og Hans Hansens sølvsmedje med anden generations sølvsmeden Karl Gustav Hansen. Sidstnævnte har givet navn til en sølvpris.
Karl Gustav Hansen Prisen er uddelt siden 2001 til:
2001: Leon Kastbjerg Nielsen
2002: Erik Sjødahl
2003: Wilfried Moll
2004: Allan Scharff
2005: Carsten From Andersen
2006: Lasse Bæhring
2007: Ib Bluitgen
2008: Per Sax Møller
2009: Claus Bjerring
2010: Pétur Tryggviog hvor
2011: Sidsel Dorph-Jensen
2012: Yuki Ferdinandsen
2013: Bent Gabrielsen
Vi så billeder af emner af: Leon Kastbjerg, Allan Scharff, Carsten From Andersen, Lasse Bähring Per Sax Møller, Claus Bjerring, Yuki Ferdinansen og Lone Løvschal
Poul Erik gik derefter over til at fortælle os om arbejdet med sølv – Vi så billeder af et sølvsmedeværksted, sølvsmedning, slaglodning, smedning, koldsmedning, blødgøring og et sølv-kobber fasediagram samt af bearbejdning i form af planering og hærdning.
Sølvsmedning er håndarbejde, og hvor bearbejdning i tidligere tider var billigt, så man smedede gammelt metal om, så er håndværket i dag det dyre, Finsølvprien er i størrelsen 5-6 kr. ex moms og engros.
I dag er sølvsmeden ændret fra at være håndværker til at være kunsthåndværker. Vi fik i øvrigt at vide, at man skelner mellem sølvsmede og guldsmede, således at det store – fra bestik og opad er sølvsmedearbejde og alt det mindre guldsmedearbejde.
Hvor ser man sølv i Danmark ?
Koldinghus – Danmarks sølvmusæum
Design museum Danmark (Kunstindustrimuseet)
Den Gamle by i Aarhus
Fredericia museum, Horsens, Ålborg, Holstebro, Tønder, Assens, Åbenrå?
Galleri Montan, Bredgade
5. Spørgsmål og svar
På spørgsmål fortalte Poul Erik, at hans interesse for sølv blev vakt på en udstilling af kongehusets sølv.
Vi hørte også, at sølvsmede fortsat kunne ”gå på valsen” (rejse rundt som en slags praktik, og at Københavns Sølvsmedelaug fortsat var levende.
Poul Erik fortalte til sidst om sine egne spæde forsøg som sølvsmed og frem til, at han for nylig havde lavet et dåbskrus til sit barnebarn. Det var en tradition i familien.
Vi takkede Poul Erik for et godt og levende foredrag.
Poul Eriks foredrag kan ses på denne video:
6. Andet af interesse for klubben og dens medlemmer[/i]
Navneskilte m.m. drøftes på det kommende bestyrelsesmøde.
Jette takkede præsidenten for det store arbejde med den nye hjemmeside.
7. Afslutning
Præsidenten afsluttede mødet til tiden og med et ”kom godt hjem”.
Deltagere: Haagen Cumlet, Jette Flach Bundgaard, Poul Erik Hansen, Henrik Kohl
Afbud: Ole Frederiksen, Mona Camilla Petersen, Sajitha Sureshkanna, Mikkel Dybvad-Ntarampa Andersen og Victor Lee, som på grund af tidsforskellen er undskyldt, indtil vi får etableret ny hjemmeside.
Mødeprocent: 45
Mødeleder: Præsident Haagen Cumlet
Referent: Henrik Kohl
1. Velkomst
Velkommen til skypemøde i Rotary E-Club One of Denmark – Danmarks første internetbaserede Rotaryklub.
2. Meddelelser fra præsidenten
Først lidt teknisk information: Som man har kunnet se, var det videooptagerprogram, vi skulle afprøve i aften, tilsyneladende ikke forligeligt med Skype på min skærm. Der bliver derfor ikke nogen testkørsel i denne omgang. Desværre.
Videoptagelser af foredrag og andet på vores skypemøder kan komme til at spille en vigtig rolle for den udvidede platform, vi skal have etablereret, så også medlemmer i fjerntliggende tidszoner kan få mulighed for at følge med i klubben.
Vores næste hybridmøde er aftalt med klubmester Sajitha Sureshkanna til tirsdag den 24. marts hos Ret & Råd i Glostrup. Det er med mødetid kl. 19:00 og spisning, hvortil man skal tilmelde sig i god tid til klubmesteren, men herom senere.
Hybridmødet i andet kvartal bliver samtidig præsidentskiftedag, og det er aftalt med klubmesteren og præsidentelect Jette Flach Bundgaard til tirsdag den 30. juni hos Ret&Råd i Glostrup.
Jeg håber selvfølgelig, at vore udlandsboende medemmer også er i Danmark og vil kunne deltage i præsidentskiftet. Og det er jo så også med mødetid kl. 19 og spisning.
Medlemmer er naturligvis velkommen til at invitere ægtefælle, partner, kæreste med til vores hybridmøder.
Men ellers er det jo i dag, dagen derpå, at Rotary International, altså den 23. februar, fyldte 110 år.
Det går jo desværre ikke lige godt med Rotary overalt i verden. I USA, Rotarys fødested, er der tilbagegang, og det er der f.eks. også i Danmark.
Det gør det ekstra spændende, om e-klub-konceptet, personificeret ved Rotary E-Club One of Denmark, før eller siden kan være med til at bremse lidt op for afgangen og lægge nye spor for Rotary ud i den danske Rotaryfremtid, sagde præsidenten.
Præsident Haagen havde i øvrigt modtaget en mail fra en præsident i en jysk Rotaryklub, som har et medlem boende i Thailand, men er med i den jyske klub, når han er i Danmark. Nu har den pågældende meddelt, at han hellere må melde sig ud af Rotary, og det er så det, klubpræsidenten gerne vil undgå sker, fordi, som klubpræsidenten skriver, han har været et aktivt og godt medlem. Præsidenten i den jyske klub vil derfor foreslå den pågældende at søge om overførsel til Rotary E-Club One of Denmark, fortalte Haagen.
Det er i øvrigt det brev, som vi rundsendte i januar via Rotarys landsekretær til klubpræsidenterne, der gav den jyske præsident ideen om at forsøge at få det pågældende medlem til at søge om at blive overført til e-klubben frem for at melde sig ud af Rotary.
På torsdag, den 26. februar, deltager præsident Haagen i et medlemsseminar i Karrebæksminde. På programmet står bl.a. noget om en rotariansk tænketank. Og, tror vores præsident, der rigelig plads til nye tanker, hvis Rotarys fremtid skal sikres.
I næste uge, som er den første uge i marts, har vi bestyrelsesmøde tirsdag den 3., og alle er velkommen til at sende præsidenten forslag og emner, der ønskes behandlet.
For ikkebestyrelsesmedlemmer er det en såkaldt asynkronuge, som kan bruges til andre rotarianske aktiviteter, f.eks. besøg i en almindelige Rotaryklub.
Vi har modtaget et brev fra Rotary Foundation, dateret den 12. februar 2015, med tak for de 4000 kr., e-klubben har overført til End Polio-programmet. Beløbet er bogført hos Foundation som 684 dollar.
Det hedder bl.a. i brevet: ”It is very gratifying to see so many children protected against this crippling disease , through the support and dedication of Rotarians. Generosity such as this facilitates world peace and understanding.” Brevet er underskrevet af Rotary Foundation Service Manager Espen Malmberg. (Se brevet i attachmentfilen øverst).
Præsidenten mindede også om, at markedsanalyseinstituttet Opeepl har et partnerskab kørende med Rotary Danmark, hvor deltagerne i et responspanel samtidig får Opeepl til at donere to portioner poliovaccine til Rotary Internationals End Polio Now-kampagne.
Spørgsmålene til panelet udsendes som sms, og hvis man vil være med, har man en svarfrist på noget med en time.
Virksomheder og organisationer laver selv spørgsmålene og udsender også selv deres markedsanalyser til paneldeltagerne. Der er meget få spørgsmål i undersøgelserne, så sms-skemaet kan besvares på ganske få minutter.
Præsidenten er selv med i panelet, og hvis nogen skulle være interesseret, kan man tilmelde sig på Rotarysiden www.endpolio.dk/ med sit mobiltelefonnummer.
Her i formiddags kom endnu en sms-undersøgelse, og præsidenten noterede, at der nu er skaffet penge til 14.638 poliovaccinationer.
Udgiften til at vaccinere et barn er mindre end fire kroner. Dertil skal så lægges udgifter til transport under køl, køling frem til vaccinationsstedet, personale og uddannelse. To dråber vaccine er nok til at redde et barn for den frygtede sygdom.
3. 3 minutter: Om Rotarys 4-punkts prøve
Henrik brugte de 3 minutter til at sige noget om Rotarys 4-punkts-prøve, som rotarianere normalt får oplæst sammen med optagelsen i Rotary:
4-punkts-prøven gælder for det, som vi tænker, siger eller gør - som rotarianere. -
Prøven stiller spørgsmålene:
1. Er det sandt?
2. Er det rimeligt for alle involverede?
3. Vil det skabe god vilje og fremme venskab?
4. Vil det være til gavn for alle involverede?
Iens Kristiansen, PDG 1440, skrev i 2011, at ideen med at oplæse 4-punkts- prøven, er at gøre det klart for det nye medlem, at samfundet vurderer vedkommende, - klubben og hele Rotaryorganisationen efter den måde, som man som rotarianer lever og forholder sig på både privat og arbejdsmæssigt – over for alle omkring en.
Det tilkendegives altså, at der er en moralsk side ved Rotary, og at medlemskabet af en Rotaryklub kræver en særlig måde at leve og at virke på, både i arbejdslivet og i privatlivet – vi stiller krav til hinanden om at opføre os ordentligt og at bruge 4-punkts-prøven som målestok for alt det, vi tænker, siger eller gør.
Det betyder ikke, at rotarianere skal gå og vogte på hinanden, men at man positivt skal forsøge at hjælpe hinanden til at huske på, at som rotarianere er vi ikke bare os selv, men at vi i enhver henseende både på arbejde og privat tegner ”firmaet” Rotary over for andre.
4-punkts-prøven stammer ikke fra Paul Harris, men den blev udviklet i 1934 af en rotarianer, Herbert J. Taylor, som var medlem af en klub i Chicago, til brug i hans egen virksomhed. I 1943 tilbød han Rotary International at anvende den, og i 1954 fik Rotary eneretten til brug.
Som bekendt har 4-punkts-prøven siden 1950'erne været en del af Rotarys Internationale DNA.
Henriks synspunkt var, at der er forskellige anvendelser af 4-punkts-prøven, alt efter, hvor man er i verden.
I USA erklærer medlemmerne sig personligt og direkte enige ved de fleste møder, i de franske klubber, som Henrik kender, anvender man tydeligvis principperne til at skabe sammenhold, mens de danske klubber kan synes påvirket af den sociale individualisering, sekularisering og frygt for at angive fastere rammer for noget fælles.
PDG Jens Kristiansens artikel findes på linket: www.rotarynyt.dk/distrikter/distrikt1440/blog/artikel/decorum-1/
4. Poul Erik Hansen fortalte om sølv, sølvsmedning og sølvsmede.
Præsidenten introducerede foredraget som følger:
Det har vist sig at være en overordentlig god handel, klubmester Sajitha gjorde sidste år som deltager på Rotary Leadership Institute, hvor hun byttede sig til et foredrag med en kursusdeltager fra en anden klub mod en times advokatrådgivning. Og oven i købet fik vi så et nyt klubmedlem. Det er naturligvis Poul Erik.
Det har nemlig vist sig, at det ikke bare var et, men to foredrag, som Sajitha fik hjemført til e-klubben, og som en bonus har vi allerede programsat det tredje foredrag af Poul Erik.
I aften drejer det sig om sølv, sølvsmedning og sølvsmede, og i marts vil kemiprofessoren fra Roskilde Universitet fortælle os om et ulandsprojekt, ”der virker”, og her står RUC i centrum.
Tak for din indsats, Poul Erik, og til Sajitha vil jeg sige, at jeg godt tør sende dig i byen en anden gang på klubbens vegne.
Poul Erik startede med at præsentere, Sølv
(Efterfølgende er Poul Eriks PowerPoint dias rundsendt i medlemskredsen og længerwe nede i referatet er indføjet en video med Poul Eriks foredrag)
Grundstof, Ag
Metal
Smeltepunkt 960 oC
Vægtfylde 10.5
Ædelmetal
Høj varmeledningsevne
Nemt at forme
Forskellige slags sølv:
finsølv (rent)
Sterling sølv 925 promille – resten er oftest kobber
Tretårnet 830 promille resten er oftest kobber, for at det kan holde til bl.a. bestik
Plet – kobber med sølvovertræk
Poul Erik gennemgik herefter Sølv-kobber fasediagram – skiftet fra fast til flydende
Hvem bestemmer og kontrollerer sølvkvaliteten. I Danmark: Kaldes en Sølv-guardein – nu er det en offentlig myndighed - Ædelmetalkontrollen
To vigtige faser i dansk sølvsmede historie: Ligeknæk 1725-1750 og svajknæk 1750-1775
Danske sølvsmedes nestorer: Mogens Ballin og Georg Jensen
Og herefter fulgte 2. generation - andre kendte navne som: Johan Rohde, Sigvard Bernadotte, Henning Koppel, Franz Hingelberg, Århus, Svend Weihrach og i Kolding: Kyster med designene Bindesbøl og Svend Hammershøj (bror til maleren) og Hans Hansens sølvsmedje med anden generations sølvsmeden Karl Gustav Hansen. Sidstnævnte har givet navn til en sølvpris.
Karl Gustav Hansen Prisen er uddelt siden 2001 til:
2001: Leon Kastbjerg Nielsen
2002: Erik Sjødahl
2003: Wilfried Moll
2004: Allan Scharff
2005: Carsten From Andersen
2006: Lasse Bæhring
2007: Ib Bluitgen
2008: Per Sax Møller
2009: Claus Bjerring
2010: Pétur Tryggviog hvor
2011: Sidsel Dorph-Jensen
2012: Yuki Ferdinandsen
2013: Bent Gabrielsen
Vi så billeder af emner af: Leon Kastbjerg, Allan Scharff, Carsten From Andersen, Lasse Bähring Per Sax Møller, Claus Bjerring, Yuki Ferdinansen og Lone Løvschal
Poul Erik gik derefter over til at fortælle os om arbejdet med sølv – Vi så billeder af et sølvsmedeværksted, sølvsmedning, slaglodning, smedning, koldsmedning, blødgøring og et sølv-kobber fasediagram samt af bearbejdning i form af planering og hærdning.
Sølvsmedning er håndarbejde, og hvor bearbejdning i tidligere tider var billigt, så man smedede gammelt metal om, så er håndværket i dag det dyre, Finsølvprien er i størrelsen 5-6 kr. ex moms og engros.
I dag er sølvsmeden ændret fra at være håndværker til at være kunsthåndværker. Vi fik i øvrigt at vide, at man skelner mellem sølvsmede og guldsmede, således at det store – fra bestik og opad er sølvsmedearbejde og alt det mindre guldsmedearbejde.
Hvor ser man sølv i Danmark ?
Koldinghus – Danmarks sølvmusæum
Design museum Danmark (Kunstindustrimuseet)
Den Gamle by i Aarhus
Fredericia museum, Horsens, Ålborg, Holstebro, Tønder, Assens, Åbenrå?
Galleri Montan, Bredgade
5. Spørgsmål og svar
På spørgsmål fortalte Poul Erik, at hans interesse for sølv blev vakt på en udstilling af kongehusets sølv.
Vi hørte også, at sølvsmede fortsat kunne ”gå på valsen” (rejse rundt som en slags praktik, og at Københavns Sølvsmedelaug fortsat var levende.
Poul Erik fortalte til sidst om sine egne spæde forsøg som sølvsmed og frem til, at han for nylig havde lavet et dåbskrus til sit barnebarn. Det var en tradition i familien.
Vi takkede Poul Erik for et godt og levende foredrag.
Poul Eriks foredrag kan ses på denne video:
6. Andet af interesse for klubben og dens medlemmer[/i]
Navneskilte m.m. drøftes på det kommende bestyrelsesmøde.
Jette takkede præsidenten for det store arbejde med den nye hjemmeside.
7. Afslutning
Præsidenten afsluttede mødet til tiden og med et ”kom godt hjem”.