Post by Haagen P. Cumlet on Aug 24, 2015 18:51:49 GMT
Rotary E-Klub One of Denmark
Møderesume, klubmødet på Skype 18. august 2015
Deltagere: Jette Flach Bundgaard, Haagen Cumlet, Poul Erik Hansen, Ole Frederiksen, Henrik Kohl
Afbud: Sajitha Sureshkanna, Mona Camilla Petersen og Victor Lee. (Har meddelt, at han er på rejse i Europa).
Mødeprocent inkl. honorært medlem Ole: 63
Mødeleder: Præsident Jette.
Referent: Henrik Kohl
1. Præsidentens Velkomst
Præsidenten bød velkommen til alle og glædede sig over at se Ole til mødet.
2. Præsidentens meddelelser
Haagen fik umiddelbart ordet med reference til sidste mødes forslag fra
PDG Bent Michael Nielsen, Distrikt 1470 om en speciel placering på RD's kommende hjemmeside og Haagens eget forslag om et mere effektivt kommunikationssystem.
Han var i gang med at indsamle svar vedr. andre kommunikationssystemer end Skype. Han havde modtaget svar fra Jari i Finland vedr. Adobe Connect Pro. Ligeledes forespørger han hos den Londonbaserede e-klub, der har skiftet fra Skype til Zoom. Et rundspørge på Rotarian E-Club Fellowships (REF) Facebook ville være på vej (når diverse it-spørgsmål på hjemmeadressen var løst).
Vedr. kontakt til RDR om opkobling på Rotarys nye it-platform. DG Helge Hess, Distrikt 1440, har overdraget sagen til formanden for Rotary Danmarks Råd, PDG Werner Kahle. Haagen bad Jette overveje vor henvendelse.
Haagen ville overveje et budget for et nyt kommunikationssystem i stedet for Skype.
3. 3 Minutter v/Haagen – Om rotarianske udtryk på dansk.
Haagen holdt et meget spændende indlæg om de mange alternative måder, rotarytitler og skriveformer som Rotaryklub, rotaryklub, Rotary klub gengives på i forskellige sammenhænge. Haagens indlæg ligger nederst på siden efter møderesumeet.
4. Foredrag v/Henrik: 1864 – Hvorfor ?
Henrik understregede, at han ikke havde set tv-serien 1864, men havde måttet forklare bekendte i Skåne, hvad baggrunden for 1864 var rent økonomisk og historisk.
Henrik gennemgik 7 slides med forklaringer på den europæiske baggrund fra den franske revolution, udviklingen i økonomi og samfund og den nærmeste danske historie specielt med vægt på problemerne, som blev skabt igennem grundloven af 1849 med senere tillæg. Herefter påviste Henrik Schleswig-Holsteins betydning i dansk økonomi i datiden.
Henriks vurdering er, at tabet af hertugdømmerne var et resultat af danske aftalebrud og det danske politiske systems afgørende mangler/umodenhed, herunder ikke mindst manglen på forståelse af og respekt for de politiske forhold i Europa.
Hvis personspørgsmål også spillede ind, så måtte ansvaret placeres hos de grupper, der havde foretaget valget af politiske ledere.
Henriks slides kan ses her:
5. Spørgsmål og svar – kommentarer
På spørgsmål om den i tv-serien anførte kritik af statsminister D.G. Monrad, der fremstilles som mentalt syg og dermed skyld i ulykkerne (ifgl. Buk-Swienty, som har givet anledning til seriens fremstilling), nævnte Henrik, at der findes helt andre vurderinger (bl.a. Kai Holmgaard Just), f.eks. at regeringen helt bevidst valgte den stærkt troende biskop D.G. Monrad til statsminister.
Han så sig selv som en national frelser. Det var måske derfor, at Monrad fastholdt umulige mål, men altså med regeringens opbakning. Ansvaret kan derfor nok ikke placeres hos en enkelt person alene.
Jette oplyste, at hendes oldefar havde kæmpet på dansk side i 1864. Henrik fortalte, at hans familie (der stammer fra Schleswig), hele tiden havde været dansksindede og var flyttet nord for Kongeåen efter 1864. Præsidenten opfordrede Henrik til en anden gang at tage fat på historiske emner, f.eks. hvad der så skete efter 1864.
6. Andet af interesse for klubben og dens medlemmer
Poul Erik påpegede problemer med tilmeldingen på hjemmesidens tilmeldingsform. Jette ville se på det, når hun opretter møder i fremtiden.
Jette har udsendt rettet udgave af mødekalenderen.
Næste almindelige Skypemøde er den 1. september. Der er asynkront møde/bestyrelsesmøde næste tirsdag. Medlemmerne må meget gerne rapportere om deltagelse i andre klubbers møder/aktiviteter.
7. Præsidentens afslutning.
Vi sluttede 10 min over tiden. Præsidenten takkede for et interessant møde.
------
Haagens 3 minutter. Jævnfør de i referatet omtalte 3-minutter om rotaryudtryk på dansk, så læs det her:
Om rotaryengelske udtryk på dansk (3 minutter, 18.08.2015)
Jeg vil gerne elaborere over en flig af alt det engelske, der i disse år trænger ind i dansk.
Tv-værter er efter min mening slemme til at bruge engelske ord og vendinger, og man kan gætte på, at på sigt vil det påvirke det danske sprog. Et sådan udtryk, jeg kommer i tanker om her og nu, er ”overnight”, men hvorfor så ikke sige natten over eller noget i den retning.
Engelske stillingsbetegnelser har også fået et enormt indpas i dansk, og inden for nogen fagområder kan man vel næsten sige, at engelske titler nærmest hærger i jobannoncer.
Jeg udarbejdede i min tid som nyhedsredaktør på Ritzaus Bureau nogle bogversioner om korrekt dansk, som vi skulle bruge det på netop denne journalistiske arbejdsplads.
Disse udgivelser blev distribueret til alle bureauets kunder i mediemiljøet, og andre interesserede kunne så købe eksemplarer.
I den sidste version fra 2010, der kom i en papirversion, slog vi vedrørende de engelske titler til lyd for at bruge de danske sprogregler om sammensatte navneord og små bogstaver for såkaldte fællesnavne/appellativer.
En engelsk titel som General Manager kunne så skrives som generalmanager.
Vi har i årtier haft netop dette problem om engelske titler tæt inde på livet i Rotary.
Årsagen hertil er selvfølgelig, at Rotary er en organisation grundlagt i USA, og at så meget i den rotarianske verden foregår på engelsk.
Titler som President Elect og Past President kan – og bør efter min mening – skrives efter de danske sprogregler som præsidentelect og pastpræsident, altså i et ord og med små begyndelsesbogstav.
De er sammensatte navneord. Navneord på dansk skrives jo ikke med stort, og sammensatte navneord skrives ud i et på dansk.
Det gælder selvfølgelig så også titler som pastguvernør og guvernørelect.
Faktisk er det en grundregel i dansk retskrivning, at ordforbindelser med navneord og udsagnsord skal skrives i et, om end der i nogen tilfælde kan tilrådes brug af en bindestreg, især hvis ordforbindelserne bliver rigtigt lange.
Kun tillægsord kan stå foran andre ord og lægge sig til dem, uden at de skal skrives sammen med dem.
Ex. En billig bog (billigbog)
Konklusion: Da stillingsbetegnelserne som pastpræsident og præsidentelect jo ikke er egennavne/proprier, skal de selvfølgelig heller ikke skrives med stort i en dansk kontekst.
Ordet ”elect” eksisterer endnu ikke i Retskrivningsordbogen, så vi slipper for at udskifte c’et med et k.
Men Rotaryklub, rotaryklub eller Rotary klub giver køb på alle tre hylder:
De fleste sammensætninger, der indeholder et egennavn/proprium, f.eks. Rotary, men som ikke i sig selv er proprier, f.eks. det med rotaryklubber/Rotaryklubber, kan skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav:
Her er nogle eksempler fra Retskrivningsordbogen:
Atlanterhavskyst el. atlanterhavskyst
Blicherforsker el. blicherforsker
Christiansborgjournalist el. christiansborgjournalist
Gentofteborger el. gentofteborger
Nørrebrolejlighed el. nørrebrolejlighed
Londontur el. londontur
Afrikakyndig el. afrikakyndig
Men så kommer der en tredje valgmulighed, hvad angår det der med Rotaryklubber/rotaryklubber, og det er den version i to ord som Rotary klub, som man ofte ser i rotarianske tekster, inklusive elektroniske.
Jeg har spurgt Rotary Nordens danske landeredaktør, Jens Otto Kjær Hansen, der er rektor for Dannmarks Medie- og Journalisthøjskole, om, hvad han synes. Her er hans svar:
”Jeg foretrækker personligt rotaryklub, men i Rotary Norden har vi som standard Rotaryklub, som så forkortes til Rk, når det bruges sammen med klubnavn.
I løbende tekst er det normalt overflødigt at skrive andet end klub eller klubben, så der retter jeg det, hvis der optræder f.eks. ’at fire Rotaryklubber gik sammen’ om dette eller hint. Den amerikansk inspirerede version anser jeg for at være en fejl”.
Og den amerikanske version er jo altså formen Rotary klub i to ord.
Hvad siger du/I så til titlerne Præsident Elect, præsidentelect, Past Præsident, pastpræsident og deres sproglige slægtninge, har jeg så spurgt Journalisthøjskolens rektor om. Hans svar: - På dansk - et ord - med småt. Alt andet er krukkeri eller selvhøjtidelighed.
Jeg har også spurgt i Dansk Sprognævns oplysning om den fra engelsk inspirerede version Rotary Club/Rotary klub – og jeg vil ikke lægge skjul på, at det var i håb om at skaffe sprogvidenskabelig opbakning til at få den afskaffet.
Men, men, men: Umiddelbart foretrak hun vist versionen rotaryklub, men efter nogen tids overvejelse og søgning fastslog medarbejderen i Dansk Sprognævns oplysning, at versionen i to ord, altså Rotary klub, kan henføres til paragraf 61, der handler ”Om stavning af proprier uden for Retskrivningsordbogens område”.
Det er især paragraffens stykke 3, der kommer i spil, om personavne og firmanavne m.v. Her hedder det bl.a.:
”Sådanne navne staves ofte efter andre principper end dem, der gælder for sprogets almindelige ord og stednavne … og om former, der ikke er i overensstemmelse med principperne for, hvornår man skriver i ét, og hvornår man skriver i flere ord”.
Denne paragraf kan vel så også bruges til at retfærdiggøre de engelske titelformer President Elect, Past President, Govenor Elect og Past Govenor, men det vil jeg slet ikke promovere.
Landssekretær, PDG Asbjørn Isaksen svarer på et spørgsmål fra mig, at han ”synes, at” formen Rotary klub, altså i to ord, ”er den rigtige”, og han bruger stillingsbetegnelserne Præsident, Præsident elect og Pastpræsident.
Det er også de former, der optræder under klubnavnene i Medlemshåndbogen.
Alle gode gange tre, så optræder der dog endnu en udfordring af de danske sprogregler i listen over bestyrelsesmedlemmer i klubberne. Det er stillingsbetegnelsen PastPræsident, altså i et ord med to store bogstaver.
Hvor står jeg i det her rotarianske sprogroderi: Jo, jeg vil anbefale Rotary i Danmark at bruge de danske sprogregler på området for sammensatte navneord samt om store og små bogstaver. Men den anbefaling vinder jo nok ikke gehør.
Møderesume, klubmødet på Skype 18. august 2015
Deltagere: Jette Flach Bundgaard, Haagen Cumlet, Poul Erik Hansen, Ole Frederiksen, Henrik Kohl
Afbud: Sajitha Sureshkanna, Mona Camilla Petersen og Victor Lee. (Har meddelt, at han er på rejse i Europa).
Mødeprocent inkl. honorært medlem Ole: 63
Mødeleder: Præsident Jette.
Referent: Henrik Kohl
1. Præsidentens Velkomst
Præsidenten bød velkommen til alle og glædede sig over at se Ole til mødet.
2. Præsidentens meddelelser
Haagen fik umiddelbart ordet med reference til sidste mødes forslag fra
PDG Bent Michael Nielsen, Distrikt 1470 om en speciel placering på RD's kommende hjemmeside og Haagens eget forslag om et mere effektivt kommunikationssystem.
Han var i gang med at indsamle svar vedr. andre kommunikationssystemer end Skype. Han havde modtaget svar fra Jari i Finland vedr. Adobe Connect Pro. Ligeledes forespørger han hos den Londonbaserede e-klub, der har skiftet fra Skype til Zoom. Et rundspørge på Rotarian E-Club Fellowships (REF) Facebook ville være på vej (når diverse it-spørgsmål på hjemmeadressen var løst).
Vedr. kontakt til RDR om opkobling på Rotarys nye it-platform. DG Helge Hess, Distrikt 1440, har overdraget sagen til formanden for Rotary Danmarks Råd, PDG Werner Kahle. Haagen bad Jette overveje vor henvendelse.
Haagen ville overveje et budget for et nyt kommunikationssystem i stedet for Skype.
3. 3 Minutter v/Haagen – Om rotarianske udtryk på dansk.
Haagen holdt et meget spændende indlæg om de mange alternative måder, rotarytitler og skriveformer som Rotaryklub, rotaryklub, Rotary klub gengives på i forskellige sammenhænge. Haagens indlæg ligger nederst på siden efter møderesumeet.
4. Foredrag v/Henrik: 1864 – Hvorfor ?
Henrik understregede, at han ikke havde set tv-serien 1864, men havde måttet forklare bekendte i Skåne, hvad baggrunden for 1864 var rent økonomisk og historisk.
Henrik gennemgik 7 slides med forklaringer på den europæiske baggrund fra den franske revolution, udviklingen i økonomi og samfund og den nærmeste danske historie specielt med vægt på problemerne, som blev skabt igennem grundloven af 1849 med senere tillæg. Herefter påviste Henrik Schleswig-Holsteins betydning i dansk økonomi i datiden.
Henriks vurdering er, at tabet af hertugdømmerne var et resultat af danske aftalebrud og det danske politiske systems afgørende mangler/umodenhed, herunder ikke mindst manglen på forståelse af og respekt for de politiske forhold i Europa.
Hvis personspørgsmål også spillede ind, så måtte ansvaret placeres hos de grupper, der havde foretaget valget af politiske ledere.
Henriks slides kan ses her:
5. Spørgsmål og svar – kommentarer
På spørgsmål om den i tv-serien anførte kritik af statsminister D.G. Monrad, der fremstilles som mentalt syg og dermed skyld i ulykkerne (ifgl. Buk-Swienty, som har givet anledning til seriens fremstilling), nævnte Henrik, at der findes helt andre vurderinger (bl.a. Kai Holmgaard Just), f.eks. at regeringen helt bevidst valgte den stærkt troende biskop D.G. Monrad til statsminister.
Han så sig selv som en national frelser. Det var måske derfor, at Monrad fastholdt umulige mål, men altså med regeringens opbakning. Ansvaret kan derfor nok ikke placeres hos en enkelt person alene.
Jette oplyste, at hendes oldefar havde kæmpet på dansk side i 1864. Henrik fortalte, at hans familie (der stammer fra Schleswig), hele tiden havde været dansksindede og var flyttet nord for Kongeåen efter 1864. Præsidenten opfordrede Henrik til en anden gang at tage fat på historiske emner, f.eks. hvad der så skete efter 1864.
6. Andet af interesse for klubben og dens medlemmer
Poul Erik påpegede problemer med tilmeldingen på hjemmesidens tilmeldingsform. Jette ville se på det, når hun opretter møder i fremtiden.
Jette har udsendt rettet udgave af mødekalenderen.
Næste almindelige Skypemøde er den 1. september. Der er asynkront møde/bestyrelsesmøde næste tirsdag. Medlemmerne må meget gerne rapportere om deltagelse i andre klubbers møder/aktiviteter.
7. Præsidentens afslutning.
Vi sluttede 10 min over tiden. Præsidenten takkede for et interessant møde.
------
Haagens 3 minutter. Jævnfør de i referatet omtalte 3-minutter om rotaryudtryk på dansk, så læs det her:
Om rotaryengelske udtryk på dansk (3 minutter, 18.08.2015)
Jeg vil gerne elaborere over en flig af alt det engelske, der i disse år trænger ind i dansk.
Tv-værter er efter min mening slemme til at bruge engelske ord og vendinger, og man kan gætte på, at på sigt vil det påvirke det danske sprog. Et sådan udtryk, jeg kommer i tanker om her og nu, er ”overnight”, men hvorfor så ikke sige natten over eller noget i den retning.
Engelske stillingsbetegnelser har også fået et enormt indpas i dansk, og inden for nogen fagområder kan man vel næsten sige, at engelske titler nærmest hærger i jobannoncer.
Jeg udarbejdede i min tid som nyhedsredaktør på Ritzaus Bureau nogle bogversioner om korrekt dansk, som vi skulle bruge det på netop denne journalistiske arbejdsplads.
Disse udgivelser blev distribueret til alle bureauets kunder i mediemiljøet, og andre interesserede kunne så købe eksemplarer.
I den sidste version fra 2010, der kom i en papirversion, slog vi vedrørende de engelske titler til lyd for at bruge de danske sprogregler om sammensatte navneord og små bogstaver for såkaldte fællesnavne/appellativer.
En engelsk titel som General Manager kunne så skrives som generalmanager.
Vi har i årtier haft netop dette problem om engelske titler tæt inde på livet i Rotary.
Årsagen hertil er selvfølgelig, at Rotary er en organisation grundlagt i USA, og at så meget i den rotarianske verden foregår på engelsk.
Titler som President Elect og Past President kan – og bør efter min mening – skrives efter de danske sprogregler som præsidentelect og pastpræsident, altså i et ord og med små begyndelsesbogstav.
De er sammensatte navneord. Navneord på dansk skrives jo ikke med stort, og sammensatte navneord skrives ud i et på dansk.
Det gælder selvfølgelig så også titler som pastguvernør og guvernørelect.
Faktisk er det en grundregel i dansk retskrivning, at ordforbindelser med navneord og udsagnsord skal skrives i et, om end der i nogen tilfælde kan tilrådes brug af en bindestreg, især hvis ordforbindelserne bliver rigtigt lange.
Kun tillægsord kan stå foran andre ord og lægge sig til dem, uden at de skal skrives sammen med dem.
Ex. En billig bog (billigbog)
Konklusion: Da stillingsbetegnelserne som pastpræsident og præsidentelect jo ikke er egennavne/proprier, skal de selvfølgelig heller ikke skrives med stort i en dansk kontekst.
Ordet ”elect” eksisterer endnu ikke i Retskrivningsordbogen, så vi slipper for at udskifte c’et med et k.
Men Rotaryklub, rotaryklub eller Rotary klub giver køb på alle tre hylder:
De fleste sammensætninger, der indeholder et egennavn/proprium, f.eks. Rotary, men som ikke i sig selv er proprier, f.eks. det med rotaryklubber/Rotaryklubber, kan skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav:
Her er nogle eksempler fra Retskrivningsordbogen:
Atlanterhavskyst el. atlanterhavskyst
Blicherforsker el. blicherforsker
Christiansborgjournalist el. christiansborgjournalist
Gentofteborger el. gentofteborger
Nørrebrolejlighed el. nørrebrolejlighed
Londontur el. londontur
Afrikakyndig el. afrikakyndig
Men så kommer der en tredje valgmulighed, hvad angår det der med Rotaryklubber/rotaryklubber, og det er den version i to ord som Rotary klub, som man ofte ser i rotarianske tekster, inklusive elektroniske.
Jeg har spurgt Rotary Nordens danske landeredaktør, Jens Otto Kjær Hansen, der er rektor for Dannmarks Medie- og Journalisthøjskole, om, hvad han synes. Her er hans svar:
”Jeg foretrækker personligt rotaryklub, men i Rotary Norden har vi som standard Rotaryklub, som så forkortes til Rk, når det bruges sammen med klubnavn.
I løbende tekst er det normalt overflødigt at skrive andet end klub eller klubben, så der retter jeg det, hvis der optræder f.eks. ’at fire Rotaryklubber gik sammen’ om dette eller hint. Den amerikansk inspirerede version anser jeg for at være en fejl”.
Og den amerikanske version er jo altså formen Rotary klub i to ord.
Hvad siger du/I så til titlerne Præsident Elect, præsidentelect, Past Præsident, pastpræsident og deres sproglige slægtninge, har jeg så spurgt Journalisthøjskolens rektor om. Hans svar: - På dansk - et ord - med småt. Alt andet er krukkeri eller selvhøjtidelighed.
Jeg har også spurgt i Dansk Sprognævns oplysning om den fra engelsk inspirerede version Rotary Club/Rotary klub – og jeg vil ikke lægge skjul på, at det var i håb om at skaffe sprogvidenskabelig opbakning til at få den afskaffet.
Men, men, men: Umiddelbart foretrak hun vist versionen rotaryklub, men efter nogen tids overvejelse og søgning fastslog medarbejderen i Dansk Sprognævns oplysning, at versionen i to ord, altså Rotary klub, kan henføres til paragraf 61, der handler ”Om stavning af proprier uden for Retskrivningsordbogens område”.
Det er især paragraffens stykke 3, der kommer i spil, om personavne og firmanavne m.v. Her hedder det bl.a.:
”Sådanne navne staves ofte efter andre principper end dem, der gælder for sprogets almindelige ord og stednavne … og om former, der ikke er i overensstemmelse med principperne for, hvornår man skriver i ét, og hvornår man skriver i flere ord”.
Denne paragraf kan vel så også bruges til at retfærdiggøre de engelske titelformer President Elect, Past President, Govenor Elect og Past Govenor, men det vil jeg slet ikke promovere.
Landssekretær, PDG Asbjørn Isaksen svarer på et spørgsmål fra mig, at han ”synes, at” formen Rotary klub, altså i to ord, ”er den rigtige”, og han bruger stillingsbetegnelserne Præsident, Præsident elect og Pastpræsident.
Det er også de former, der optræder under klubnavnene i Medlemshåndbogen.
Alle gode gange tre, så optræder der dog endnu en udfordring af de danske sprogregler i listen over bestyrelsesmedlemmer i klubberne. Det er stillingsbetegnelsen PastPræsident, altså i et ord med to store bogstaver.
Hvor står jeg i det her rotarianske sprogroderi: Jo, jeg vil anbefale Rotary i Danmark at bruge de danske sprogregler på området for sammensatte navneord samt om store og små bogstaver. Men den anbefaling vinder jo nok ikke gehør.