Post by Haagen P. Cumlet on May 2, 2015 6:48:37 GMT
Klubmøde på Skype tirsdag den 28. april 2015 i Rotary E-Club One of Denmark
Møderesume
Deltagere: Haagen Cumlet, Poul Erik Hansen, Sajitha Sureshkanna, Henrik Kohl
Afbud: Jette Flach Bundgaard, Mona Camilla Petersen, Mikkel Dybvad-Ntarampa Andersen og Victor Lee, som på grund af tidsforskellen er undskyldt.
Mødeprocent: 50
Mødeleder: Præsident Haagen
Referent: Henrik Kohl
1. Præsidentens velkomst
Velkommen til skypemøde i Rotary E-Club One of Denmark – Danmarks første internetbaserede Rotaryklub.
Vi kan byde Sajitha velkommen tilbage i flokken efter det færdselsuheld, hun har været ude for og derfor har været nødt til at holde sig i ro på en måde, der vist ligger langt fra vores klubmesters normale aktivitetsniveau.
Når vi nu er ved personalia, så kan e-klubben ønske præsidentelect Jette tillykke med fødselsdagen den 6. maj.
Næste uge er jo en såkaldt asynkronuge uden klubmøde, og i samme uge holder bestyrelsen sit månedlige møde. Derfor denne tidlige fødselsdagshilsen.
Ugebrevsredaktør Henrik er traditionen tro referent, og tak for det Henrik.
2. Meddelelser fra Præsidenten
Jeg vil på klubbens vegne udtrykke en særlig tak til Poul Erik, der så villigt stiller op med både kortere og længere indlæg. Til trods for sin relativt korte tid som medlem af e-klubben har Poul Erik allerede holdt flere foredrag, og i aften vil kemiprofessoren fra RUC elaborere over temaet ”hårdfavning, er det farligt?”. Poul Erik flyttede over i e-klubben i midten af december fra Gundsø Rotary Klub.
Kemiprofessoren afprøvede foredraget i sidste uge under Forskningens Døgn - en årligt tilbagevendende landsbegivenhed, der faktisk strækker sig over tre døgn. I løbet af torsdag-fredag-lørdag stiller forskere fra diverse højere læreanstalter sig til rådighed for folkeskoler og gymnasier og andre, der i gruppevis higer efter viden. Andre vidensøgende kan være sådan noget som højskoler og efterskoler af alskens slags. Poul Erik var rundt med foredraget til to skoler.
Jeg har tidligere på dagen kommunikeret med vores tavse medlem i Hongkong, Victor Lee, der fortæller mig på foranledning, at han har haft vedvarende internetproblemer i Kina og derfor ikke har reageret på diverse mails fra os. Victor blev overført fra den internationale rotaryklub i Aarhus i slutningen af december sidste år i forbindelse med, at han ville slå sig ned i Hongkong som forretningsmand i Fjernøsten.
Vores mødeplatform omhandler allerede to muligheder for at være med i e-klubben på distancen fra fjerne tidszoner ud over skypemøderne, men stadigvæk afhængig af internettet, og hvis der opfindes en fjerde mulighed, er jeg meget lydhør.
Victor kommer til Danmark i begyndelsen af juni, så måske har han lyst til at komme forbi et skypemøde og fortælle os om sine oplevelser i Fjernøsten.
Præsidenten har nu givet ham en forlænget tidsfrist til sin hjemkomst for kontingentbetalingen og kautionerer over for klubben for restancen. Så det vil til syvende og sidst ikke komme til at gå ud over e-klubbens opsparing af projektmidler via vores såkaldte Kaffeklub.
Når jeg nu er ved Kaffeklubben, så husk venligst omtalen i vores vedtægter, der foreskriver en frivillig indbetaling af et beløb pr. møde, der svarer til, hvad en kop kaffe koster på en lokal restaurant eller lignende. Det kunne f.eks. være 25 kroner. På halvårsbasis kan det derfor ligne noget med 650 frivillige kroner pr. medlem, som man kan indsætte på e-klubbens bankkonto.
I det nuværende Rotaryår går vores projektpenge som bekendt til Rotary Internationals kampagne for End Polio Now.
Asynkronugen, og det er jo altså næste uge, kan for ikkebestyrelsesmedlemmer bruges til at foretage sig noget rotariansk på egen hånd, f.eks. med besøg i en anden rotaryklub.
Der er som tidligere meddelt mulighed for at deltage i et hybridsk videomøde med Nuuk Rotary Klub, som Humlebæk-Nivå RK er vært for under auspicier af Nordatlantudvalget i Distrikt 1470.
Dette møde foregår hos it-firmaet Solutors A/S i Brøndby og begynder kl. 17 og slutter med spisning efter et foredrag, i øvrigt af e-klubbens gæstemedlem Jens Clausen. Menuen koster 100 kr., som skal betales forud. Et bankkontonummer til formålet blev rundsendt i sidste uge af præsidenten.
Jeg har kommunikeret med Jens Clausen om båndvidde efter sidste uges problemer for et par af deltagerne. Han har givet mig nogle råd.
Derfor vil jeg foreslå, at vi alle lukker ned for webcam og mikrofon for at skåne båndvidden, når Poul Erik bestiger den virtuelle talerstol. Jeg vil nemlig forsøge at lave et videobånd med Poul Erik som led i e-klubbens forhåbninger om en dag at kunne supplere mødereferaterne med noget video. Hvis nogen så alligevel glider ud, giv mig venligst et praj i chatten, og så vil jeg forsøge at afbryde videooptageren.
Klik på linket til e-klubbens YouTube-kanal
www.youtube.com/watch?v=6T4-oYAzaZo&feature=em-upload_owner#action=share
og se og hør Poul Eriks foredrag om "hårfarvning, er det farligt?".
3. Foredrag: Hårfarvning – er det farligt ? v/Poul Erik Hansen
De anvendte PowerPoint-slides ligger på hjemmesiden, så efterfølgende bliver ”light”-udgaven af de mange gode informationer.
Poul Erik indledte med at vise et billede af såkaldte midlertidige tatoveringer med sort henna – pas på, sort henna har intet med henna at gøre og er ret farligt.
Emnet om hårfarvning er kommet op, fordi en frisør i Aarhus havde spurgt, om man kunne udvikle/finde mindre farlige farver end de, der anvendes i dag. Hårdt ramte af allergi m.m. bliver mange frisører, som i værste fald må skifte erhverv.
Hårfarvning er Big Business – 75% af alle kvinder (antallet af mænd er ukendt) farver håret i kortere eller længere perioder af livet.
Hår har naturligt 2 farvestoffer eumelanin (mørkt) og pheomelamin (rødligt). Det er mængden af hvert, der afgør den naturlige farve. Så de sorthårede har meget af det ene og næsten intet af det andet og omvendt for de rødblonde. Farven sidder inde i håret – ikke uden på. I øvrigt er det samme farver i huden. Hårets overflade beskyttes af et naturligt fedtlag.
For at farve håret må adgangen til hårets kerne åbnes med et basisk stof. Når adgangen er åben, kan hårets kerne optage farvestoffet. Henna kan f.eks. holde i ca. 25 dage., men det varierer, og håret vokser også ud, så efter en periode vil der være hår i bunden uden farve.
Poul Erik gennemgik en liste over indholdet i et hårfarvningsmiddel. Den blev sammenlignet med en liste over EU-vurderede stoffer. Mange stoffer havde en middel til svær allergivirkning.
Det ofte forekommende PPD, para-phenyl-diamin, var meget almindeligt og svært allergifremkaldende. Poul Erik fandt, at på dette område gjorde EU nok den mest effektive indsats, idet frihandel gjorde, at forbrugerbeskyttelse måtte ske på overnational basis. Men EU mangler fortsat at bedømme og evt. forbyde mange stoffer.
Den almindelige farve, henna, indeholder stoffet lawson, som også står på EU’s liste over allergifremkaldende stoffer.
Poul Eriks projekt havde som mål at finde alternativer, men det var ikke lykkedes, og projektet blev lukket for ca. et år siden p.g.a., at midlerne slap op.
Poul Erik tilkendegav på spørgsmål, at det værste var, hvis børn får farvet hår, for der er risikoen for allergi alt for stor på grund af den følsomme hud.
I øvrigt er albinoer helt uden farve i hud og hår, hvorimod de rødblonde har mindre, men dog et farvestof i sig.
Poul Erik fik en stor tak for et oplysende og interessant indlæg.
4. Andet af interesse for klubben og dens medlemmer.
Vort honorære medlem Ole Frederiksen havde inviteret præsidenten til frokost med veteranerne fra den nedlagte Rødovre-Vanløse Rotaryklub.
Poul Erik orienterede om, at på Grønlandsdagene i Tivoli 31/7-1/8 2015 vil der være den tidligere omtalte stand. Poul Erik kommer tilbage vedr. behov for evt. bemanding fra e-klubben.
Præsidenten oplyste, at der ikke havde været indsigelser til optagelse af vort prospektive medlem Tine Duch Bonde (tidl. præsident i Lejre Rotary Klub), så vor præsident har indbudt Tine til at deltage, så snart hun får tid. Vi ser frem til, at Tine melder sig på banen.
Præsidenten oplyste, at der komme mange mails fra Rotary International om deltagelse i aktiviteter, informationer m.m., som han ikke videresender, men nu ville scanne for vor interesse.
5. Afslutning
Mødet sluttede til tiden.