Post by Haagen P. Cumlet on Oct 24, 2018 14:48:35 GMT
Rotary E-Club One of Denmark – Resume af medlemsmøde den 16-10-2018.
Deltagere:
Claus Nielsen, Henrik Stirø-Larsen, Haagen Cumlet, Preben Wichmann, Birgitte Rubæk, Pia Juel Verland, Tommy Højegaard, Maria Christensen, Karin Lindegaard, Claus Lynge, Ole E. Frederiksen (H), Pernille Bache (G) og Henrik Kohl (referent).
Gæster: Ruth Sloth Frederiksen, Copenhagen Strandparken Rotary Klub. Helle Holbek, inviteret af Pia.
Mødeprocent: 79.
Vi mødte alle i god tid og startede til tiden. Birgitte Rubæk fungerede som aftenens styrer af teknikken.
1. Velkomst v/præsidenten
Præsidenten ringede mødet ind og bød velkommen på klokkeslæt. Præsidenten noterede, at vi havde et spændende foredrag foran os.
2. Præsidentens meddelelser.
- Distriktskonferencen 27. oktober. P.t. flere end 130 tilmeldte. Bestyrelsen har tidligere bevilget et tilskud til deltagelse i dagsmødet. Tilmeld dig, hvis du har tid og lyst.
- Næste møde er 6. november, hvor vi kan høre meget mere om Rotary. Per Høyen, trustee i The Rotary Foundation, er aftenens foredragsholder.
3. Forslag til vedtægtsændring om udvidelse af bestyrelsen med CICO og præsidentnominee.
Forslaget var udsendt tidligere. Præsidenten konstaterede, at vi var tilstrækkeligt mange til at vedtage forslaget i henhold til vedtægternes paragraf 6, stk. 8. Forslaget blev begrundet med, at i en e-klub er teknikken en væsentlig del af klubbens funktion, og af hensyn til kontinuiteten i planlægningen er det vigtigt, at også næstkommende års præsident (nominee) deltager i bestyrelsesarbejdet og dermed kender alle sager.
Forslaget vedtaget.
4. 3 minutter
Udgik
5. Foredrag v/Henrik Stirø-Larsen. Om en pilgrimsvandring på 800 kilometer på Caminoen. (Linket til det båndede møde findes nederst i referatet)
Henrik Stirø-Larsen indledte med at oplæse teksten fra omtalen i Kirkebladet for Jyllinge Sogn, hvor han den 15. november holder den lange udgave af foredraget om vandreturen.
”I hverdagen har de fleste af os travlt med de daglige gøremål. Der skal handles ind, børnene skal hentes og bringes, huset og haven måske ordnes, fritidsaktiviteterne skal passes ligesom venner og familie skal besøges og meget mere.
Vi lever i en materialistisk verden, hvor mere er godt, og meget mere er endnu bedre, synes at være mantraet.
Man glemmer nogle gange sig selv og ind imellem dukker der måske en tanke op, at det kunne være rart, hvis man bare kunne tage lidt væk og få ro på, til at tænke og få mere balance i både krop og i sjæl.
Hvor er jeg på vej hen? Hvad er det, jeg vil her i livet? Går jeg ud ad den vej, jeg ønsker?
Har jeg sjælen (og troen) med mig, eller er den for længst tabt bagude.
Det var netop sådanne tanker, der en dag kom forbi og plantede sig som et frø, der kun voksede og blev større og større.
I efteråret 2017 traf jeg en beslutning: Jeg gør det, jeg tager væk, jeg vil finde ind i
mig selv igen.
Jeg vil gå Caminoen og bruge én dag på turen for hvert år, Jesus levede.
Det syntes som en smuk tanke.
Der blev investeret i vandrestøvler og rygsæk og gået 600 km rundt omkring Jyllinge, inden jeg i marts 2018 drog af sted mod Spanien.
Jeg startede på den franske side af Pyrenæerne og gik mod Pamplona.
Herfra til hovedstaden i Rioja, Logrono, videre mod Burgos til Leon og endelig Santiago de Compostela. Denne rute kaldes for ”Den Franske Vej”.
Med 10 kilo på ryggen, sovepose, skiftetøj m.m. gik jeg i gennemsnit 26 km om dagen. Jeg gik i 31 dage og holdt én hviledag - i alt 32 dage. Man mener, Jesus levede i ca. 33 år.
Undervejs besøgte jeg alle de kirker, der var mulige at besøge. Mange var desværre lukkede og aflåste. Men hvor muligt var det som oftest en stor oplevelse.
At gå ind i en fremmed kirke, tage sin rygsæk af – sidde og fordybe sig, inden man drager videre på apostlenes heste, det gav en ubeskrivelig energi. En dejlig fornemmelse.
Roen i sind og sjæl vendte langsomt tilbage.
Jeg var på rette vej.”
Henrik viste herefter en slide med de mange ”Caminoer”, som alle ender i Santiago de Compostela i Nordspanien. Der var mange, nogle på kun 100 km og mange meget længere.
I middelalderen kom man vandrende helt oppe fra klostre i Danmark og Sverige. I 2017 gik omkring 300.000 en Camino, heraf ca. 60% en fra Frankrig og 20% fra Portugal. Kun 6% gik den såkaldte Nordrute langs Spaniens nordkyst, som var den oprindelige.
Den mindste distance for at få bevis for gennemførelse af en Camino er 100 kilometers vandring eller 200 km på cykel eller hest. Der er både direkte veje og omveje alle steder på Caminoen, så man kan vælge den smukkeste omvej eller via interessante landsbyer eller den lige vej.
Så hørte vi om Jacobs legenden, som var grundlaget for Caminoen og om, hvordan legenden hvert år i middelalderen fik op mod ½ million mennesker fra hele det tyndtbefolkede Europa til at gå en pilgrimsvandring til Santiago for at opnå sjælens frelse.
Henrik regnede med, at i det næste ”jubelår” i 2021 vil en tilsvarende ½ million mennesker fra hele verden gå en Camino. Hvis man går en Camino i et jubelår og samtidigt går igennem de hellige døre i katedralen i Santiago de Compostela, får man tilgivelse for alle synder, man har begået op til dags dato.
Mange unge sydkoreanere, der lige er blevet færdige med deres uddannelse, går Caminoen, for når de først får job, vil de ikke have mere end 8 dages ferie pr. år.
Den franske Caminorute blev i 1987 udnævnt til den første kulturvej i EU.
Den jyske hærvej kom til i 2010.
Henrik gik herefter over til at beskrive de mange detaljer undervejs i vandringen.
Vi så Henriks pilgrimspas startende med et stempel fra præsten i Jyllinge, som Henrik fortalte, at hans lokale præst havde velsignet hans vandring, og stemplerne fra alle herberger, klostre etc., hvor Henrik havde overnattet. Beskrivelserne og billederne fra alle dele af ruten fik os med på turen, så vi næsten gik den med Henrik. Vi hørte om og så sovesalenes spartanske udstyr, følte næsten selv kulden, var med ved fællesspisninger og så, hvordan man skaffede sig morgenmaden i form af en bolle med ost eller kød fra ”et hul i væggen”.
Herbergerne passes af ”hospitalero’s”, som er frivillige, der i en måned eller mere er en slags servicepersonale. De modtager din betaling, stempler pilgrimspas og fotograferer dit rejsepas, som alle overnatningssteder skal registrere. De anviser dig din køje og fortæller om stedets regler.
Den danske forening af Santiago pilgrimme (hjemmesiden: santiagopilgrimme.dk) formidler ophold som hospitalero og har p.t. samarbejde med et herberg i Astorga.
Det at finde vej kan enkelte gange være besværligt, for skiltningen er mangetydig. Men de gule pile er over alt. Det var en lokal præst, Elias Valina Sampedro, som fra omkring 1980 og fremover gerne ville hjælpe pilgrimmene med at finde vej, som startede med at male de gule pile, og nu er de over alt.
Det hele slutter så i Santiago de Compostela, hvor man går til pilgrimskontoret. Her tjekkes dit pilgrimspas + et Compastela udleveres = et bevis på vandringes gennemførelse.
Hvis man betaler 3 euro, udstedes et bevis med angivelse af, hvor mange kilometre man har gået.
Derefter til Pilgrimsmesse i katedralen, hvor tusindvis af vandrere samles til en messe. Som Henrik sagde, så fældede mange, også han selv, en tåre ved, at nu var de kommet frem ligesom de tusinder, der i middelalderen årligt flokkedes i katedralen. Der er pilgrimsmesse hver dag kl.12:00 foruden de adskillige andre messer i løbet af dagen.
Henrik kom ind på, hvad den enkelte får ud af at gå en Camino. Et af den franske pilgrims rutes højdepunkter er, når pilgrimmen kaster sin sten i stenbunken ved Cruiz del Ferro (jernkorset). Hver enkelt har nemlig hjemmefra medbragt en sten, som symboliserer det, man gerne vil lægge bag sig. Henrik sagde, at vandringen på Caminoen gjorde noget ved en.
Man får jo megen tid til at gå og tænke – det er terapi.
Og Henrik havde også sin sten med og lagde den.
På spørgsmål oplyste Henrik, at det vigtigste nok var at forberede sig godt, specielt fysisk – for det er hårdt at gå i bjergene – orienterer sig om, hvilke veje man ønsker at gå, hvor man ønsker at overnatte, hvad man vil se etc.
Og så skal man vælge årstiden, efter hvad der passer en. Han selv ville undgå sommeren, fordi der er voldsomt varmt, og den deciderede vinter, for den kommer tidligt i Pyrenæerne og forsvinder sent.
Han mente, det var i orden for dem, der ønskede det, at gå sammen, men man oplever meget mere ved at gå alene.
Og i øvrigt er man sjældent helt alene, for alle hjælper hinanden.
Vi klappede og takkede Henrik Stirø-Larsen for et spændende og inspirerende foredrag. Nogle af os havde fået inspiration til at gøre som Henrik.
Referenten opfordrer til, at man opsøger internettets mange muligheder, hvis man vil se og høre mere om Caminoen.
(Linket til YouTube-kanalen med klubmødet og Henriks foredrag kan ses/genses på linket youtu.be/Fx8ixGVPVNo
6. Andet af interesse for klubben og dens medlemmer.
Præsidentens korte remindere er flyttet til meddelelserne i punkt 2.
7. Afslutning.
Præsidenten takkede for et godt møde. Vi sluttede kl. 21.36.
>Switch AccountSwitch ForumAccount Settings
Deltagere:
Claus Nielsen, Henrik Stirø-Larsen, Haagen Cumlet, Preben Wichmann, Birgitte Rubæk, Pia Juel Verland, Tommy Højegaard, Maria Christensen, Karin Lindegaard, Claus Lynge, Ole E. Frederiksen (H), Pernille Bache (G) og Henrik Kohl (referent).
Gæster: Ruth Sloth Frederiksen, Copenhagen Strandparken Rotary Klub. Helle Holbek, inviteret af Pia.
Mødeprocent: 79.
Vi mødte alle i god tid og startede til tiden. Birgitte Rubæk fungerede som aftenens styrer af teknikken.
1. Velkomst v/præsidenten
Præsidenten ringede mødet ind og bød velkommen på klokkeslæt. Præsidenten noterede, at vi havde et spændende foredrag foran os.
2. Præsidentens meddelelser.
- Distriktskonferencen 27. oktober. P.t. flere end 130 tilmeldte. Bestyrelsen har tidligere bevilget et tilskud til deltagelse i dagsmødet. Tilmeld dig, hvis du har tid og lyst.
- Næste møde er 6. november, hvor vi kan høre meget mere om Rotary. Per Høyen, trustee i The Rotary Foundation, er aftenens foredragsholder.
3. Forslag til vedtægtsændring om udvidelse af bestyrelsen med CICO og præsidentnominee.
Forslaget var udsendt tidligere. Præsidenten konstaterede, at vi var tilstrækkeligt mange til at vedtage forslaget i henhold til vedtægternes paragraf 6, stk. 8. Forslaget blev begrundet med, at i en e-klub er teknikken en væsentlig del af klubbens funktion, og af hensyn til kontinuiteten i planlægningen er det vigtigt, at også næstkommende års præsident (nominee) deltager i bestyrelsesarbejdet og dermed kender alle sager.
Forslaget vedtaget.
4. 3 minutter
Udgik
5. Foredrag v/Henrik Stirø-Larsen. Om en pilgrimsvandring på 800 kilometer på Caminoen. (Linket til det båndede møde findes nederst i referatet)
Henrik Stirø-Larsen indledte med at oplæse teksten fra omtalen i Kirkebladet for Jyllinge Sogn, hvor han den 15. november holder den lange udgave af foredraget om vandreturen.
”I hverdagen har de fleste af os travlt med de daglige gøremål. Der skal handles ind, børnene skal hentes og bringes, huset og haven måske ordnes, fritidsaktiviteterne skal passes ligesom venner og familie skal besøges og meget mere.
Vi lever i en materialistisk verden, hvor mere er godt, og meget mere er endnu bedre, synes at være mantraet.
Man glemmer nogle gange sig selv og ind imellem dukker der måske en tanke op, at det kunne være rart, hvis man bare kunne tage lidt væk og få ro på, til at tænke og få mere balance i både krop og i sjæl.
Hvor er jeg på vej hen? Hvad er det, jeg vil her i livet? Går jeg ud ad den vej, jeg ønsker?
Har jeg sjælen (og troen) med mig, eller er den for længst tabt bagude.
Det var netop sådanne tanker, der en dag kom forbi og plantede sig som et frø, der kun voksede og blev større og større.
I efteråret 2017 traf jeg en beslutning: Jeg gør det, jeg tager væk, jeg vil finde ind i
mig selv igen.
Jeg vil gå Caminoen og bruge én dag på turen for hvert år, Jesus levede.
Det syntes som en smuk tanke.
Der blev investeret i vandrestøvler og rygsæk og gået 600 km rundt omkring Jyllinge, inden jeg i marts 2018 drog af sted mod Spanien.
Jeg startede på den franske side af Pyrenæerne og gik mod Pamplona.
Herfra til hovedstaden i Rioja, Logrono, videre mod Burgos til Leon og endelig Santiago de Compostela. Denne rute kaldes for ”Den Franske Vej”.
Med 10 kilo på ryggen, sovepose, skiftetøj m.m. gik jeg i gennemsnit 26 km om dagen. Jeg gik i 31 dage og holdt én hviledag - i alt 32 dage. Man mener, Jesus levede i ca. 33 år.
Undervejs besøgte jeg alle de kirker, der var mulige at besøge. Mange var desværre lukkede og aflåste. Men hvor muligt var det som oftest en stor oplevelse.
At gå ind i en fremmed kirke, tage sin rygsæk af – sidde og fordybe sig, inden man drager videre på apostlenes heste, det gav en ubeskrivelig energi. En dejlig fornemmelse.
Roen i sind og sjæl vendte langsomt tilbage.
Jeg var på rette vej.”
Henrik viste herefter en slide med de mange ”Caminoer”, som alle ender i Santiago de Compostela i Nordspanien. Der var mange, nogle på kun 100 km og mange meget længere.
I middelalderen kom man vandrende helt oppe fra klostre i Danmark og Sverige. I 2017 gik omkring 300.000 en Camino, heraf ca. 60% en fra Frankrig og 20% fra Portugal. Kun 6% gik den såkaldte Nordrute langs Spaniens nordkyst, som var den oprindelige.
Den mindste distance for at få bevis for gennemførelse af en Camino er 100 kilometers vandring eller 200 km på cykel eller hest. Der er både direkte veje og omveje alle steder på Caminoen, så man kan vælge den smukkeste omvej eller via interessante landsbyer eller den lige vej.
Så hørte vi om Jacobs legenden, som var grundlaget for Caminoen og om, hvordan legenden hvert år i middelalderen fik op mod ½ million mennesker fra hele det tyndtbefolkede Europa til at gå en pilgrimsvandring til Santiago for at opnå sjælens frelse.
Henrik regnede med, at i det næste ”jubelår” i 2021 vil en tilsvarende ½ million mennesker fra hele verden gå en Camino. Hvis man går en Camino i et jubelår og samtidigt går igennem de hellige døre i katedralen i Santiago de Compostela, får man tilgivelse for alle synder, man har begået op til dags dato.
Mange unge sydkoreanere, der lige er blevet færdige med deres uddannelse, går Caminoen, for når de først får job, vil de ikke have mere end 8 dages ferie pr. år.
Den franske Caminorute blev i 1987 udnævnt til den første kulturvej i EU.
Den jyske hærvej kom til i 2010.
Henrik gik herefter over til at beskrive de mange detaljer undervejs i vandringen.
Vi så Henriks pilgrimspas startende med et stempel fra præsten i Jyllinge, som Henrik fortalte, at hans lokale præst havde velsignet hans vandring, og stemplerne fra alle herberger, klostre etc., hvor Henrik havde overnattet. Beskrivelserne og billederne fra alle dele af ruten fik os med på turen, så vi næsten gik den med Henrik. Vi hørte om og så sovesalenes spartanske udstyr, følte næsten selv kulden, var med ved fællesspisninger og så, hvordan man skaffede sig morgenmaden i form af en bolle med ost eller kød fra ”et hul i væggen”.
Herbergerne passes af ”hospitalero’s”, som er frivillige, der i en måned eller mere er en slags servicepersonale. De modtager din betaling, stempler pilgrimspas og fotograferer dit rejsepas, som alle overnatningssteder skal registrere. De anviser dig din køje og fortæller om stedets regler.
Den danske forening af Santiago pilgrimme (hjemmesiden: santiagopilgrimme.dk) formidler ophold som hospitalero og har p.t. samarbejde med et herberg i Astorga.
Det at finde vej kan enkelte gange være besværligt, for skiltningen er mangetydig. Men de gule pile er over alt. Det var en lokal præst, Elias Valina Sampedro, som fra omkring 1980 og fremover gerne ville hjælpe pilgrimmene med at finde vej, som startede med at male de gule pile, og nu er de over alt.
Det hele slutter så i Santiago de Compostela, hvor man går til pilgrimskontoret. Her tjekkes dit pilgrimspas + et Compastela udleveres = et bevis på vandringes gennemførelse.
Hvis man betaler 3 euro, udstedes et bevis med angivelse af, hvor mange kilometre man har gået.
Derefter til Pilgrimsmesse i katedralen, hvor tusindvis af vandrere samles til en messe. Som Henrik sagde, så fældede mange, også han selv, en tåre ved, at nu var de kommet frem ligesom de tusinder, der i middelalderen årligt flokkedes i katedralen. Der er pilgrimsmesse hver dag kl.12:00 foruden de adskillige andre messer i løbet af dagen.
Henrik kom ind på, hvad den enkelte får ud af at gå en Camino. Et af den franske pilgrims rutes højdepunkter er, når pilgrimmen kaster sin sten i stenbunken ved Cruiz del Ferro (jernkorset). Hver enkelt har nemlig hjemmefra medbragt en sten, som symboliserer det, man gerne vil lægge bag sig. Henrik sagde, at vandringen på Caminoen gjorde noget ved en.
Man får jo megen tid til at gå og tænke – det er terapi.
Og Henrik havde også sin sten med og lagde den.
På spørgsmål oplyste Henrik, at det vigtigste nok var at forberede sig godt, specielt fysisk – for det er hårdt at gå i bjergene – orienterer sig om, hvilke veje man ønsker at gå, hvor man ønsker at overnatte, hvad man vil se etc.
Og så skal man vælge årstiden, efter hvad der passer en. Han selv ville undgå sommeren, fordi der er voldsomt varmt, og den deciderede vinter, for den kommer tidligt i Pyrenæerne og forsvinder sent.
Han mente, det var i orden for dem, der ønskede det, at gå sammen, men man oplever meget mere ved at gå alene.
Og i øvrigt er man sjældent helt alene, for alle hjælper hinanden.
Vi klappede og takkede Henrik Stirø-Larsen for et spændende og inspirerende foredrag. Nogle af os havde fået inspiration til at gøre som Henrik.
Referenten opfordrer til, at man opsøger internettets mange muligheder, hvis man vil se og høre mere om Caminoen.
(Linket til YouTube-kanalen med klubmødet og Henriks foredrag kan ses/genses på linket youtu.be/Fx8ixGVPVNo
6. Andet af interesse for klubben og dens medlemmer.
Præsidentens korte remindere er flyttet til meddelelserne i punkt 2.
7. Afslutning.
Præsidenten takkede for et godt møde. Vi sluttede kl. 21.36.
>Switch AccountSwitch ForumAccount Settings
