Post by Haagen P. Cumlet on Apr 14, 2018 18:09:17 GMT
Rotary E-Club One of Denmark – Resume af medlemsmøde den 3-4-2018.
Deltagere: Haagen Cumlet, Preben Wichmann, Claus Lynge og Henrik Kohl.
Afbud: Henrik Stirø-Larsen, Claus Nielsen (der dog lige kikkede inden for fra Norge). Uden afbud: Victor Lee, Frank Jelmo.
Mødeprocent: 50 % ekskl. honorært medlem.
Gæster: ingen af gæstemedlemmerne deltog.
Referent: Henrik Kohl.
Vi startede til tiden.
1. Velkomst v/præsidenten
Pastpræsident Haagen bød velkommen på klokkeslæt.
2. Pastpræsidentens meddelelser.
- I aften har vi debut på en mødeform, hvor vi afspiller en video fra Youtube med hjælp af en app, som vi har på prøve i 30 dage. Det kan give os en ny måde at skabe interessante møder på, idet der ligger meget interessant stof på YouTube, som kan anvendes enten som diskussionsoplæg eller til udbygning af et emne.
3. 3 minutter v/Haagen Cumlet
Haagen brugte de tre minutter (varede 10 i praksis, så interessant var det) dels som en optakt til et videoforedrag om blodprop i hjertet, dels til at slå et slag for, at vi hver især lærer at kunne gribe ind, hvis vi pludseligt står over for et sådan tilfælde.
’Det drejer sig om ham eller hende, der bliver dårlig og/eller falder om på fortovet foran en, i butikken eller hjemme ved ens eget spisebord med noget, der måske er en blodprop i hjertet eller et direkte hjertestop.’
’Vi skal høre et videoforedrag af formanden for Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, som er ledende overlæge og speciallæge i kardiologi på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Vi har for nogle år siden i e-klubben på et hybridmøde fået en demonstration i brugen af hjertestartere, som nu bliver mere og mere almindelige i boligkvarterer, på arbejdspladser, forretningscentre, sportssteder, togstationer, lufthavne etc., og disse apparater har fået en tydelig effekt på chancen for overlevelse efter hjertestop.’
’Førstehjælp er noget, der bør holdes vedlige, og det gælder selvfølgelig også sådan noget som det at kunne hjertemassage og kunstigt åndedræt. Så måske skulle e-klubben ved lejlighed bruge et hybridmøde på at få genopfrisket denne læring.’
Haagen fortalte, at han som dreng, endnu ikke fyldt syv år, så sin morfar dø af en blodprop. Det var i 1950’erne, hvor man ikke kendte til hjertemassage og kunstigt åndedræt. For nogle år siden havde han haft en fornemmelse af, at en bekendt døde helt unødvendigt af en blodprop, fordi ingen i hans nærhed havde reageret, mens tid var.
’Efter tre blodpropper i hjertet sidste år i april er min hjertekapacitet anslået til 40 procent, og jeg er dømt til hjertemedicin og motionering resten af mit liv. Kosten var allerede tilpasset, kan man sige, idet min kone, Cynthia, af helt andre grunde unilateralt havde indført først det vegetariske køkken for år tilbage og siden det veganske.’
’Måske noget af det vigtigste, som jeg mener at have lært af mit hjertetilfælde er, at man som den, der er under trussel, nok ikke er den bedste til at vurdere situationen. Skal-skal-ikke-på-hospitalet? Derfor er det vigtigt, at nogen i omgivelserne kan træde til.’
’Det var min kone, der fik mig overtalt til at opsøge et hospital, som jeg ellers havde afvist i flere timer, og det gjorde vi så på en måde, der kraftigt frarådes af både læger og ambulancefolk.’
’Vi kørte selv på sygehuset sydpå ad Køge Bugtmotorvejen, og det var, fordi jeg ikke ville have en ambulance komme blæsende ned ad vores villavej med horn og blå blink.’
’Formentlig nåede vi skadestuen nogenlunde samtidig med, hvad en ambulance kunne have formået, men hvad jeg på den mest ubetænksomme måde påførte min kone var at bringe hende i en situation, hvor hun ikke ville have kunnet gøre andet end at køre bil, hvis de blodpropper, der viste sig at lure i kranspulsårene, havde slået til for alvor.’
Inden dagen var omme var han alligevel overført til Rigshospitalet med udrykning.
Omkring 9000 danskere rammes hvert år af blodprop i hjertet. Heraf overlever ca. 1500 ikke. Haagen endte i den heldige del af statistikken
Hjerte-kar-sygdomme generelt er med 24.000 dødsfald om året den hyppigste dødsårsag i Danmark. (Der er 30.000, som får konstateret kræft om året, og ca. halvdelen dør).
Hjertet er jo vor vigtigste muskel. Den reducerede hjertekraft, i Haagens tilfælde altså ned til 40 procent, medfører bl.a. træthed - om end træthed også kan være noget, der følger med alderen som folkepensionist, mente han.
Haagen havde været i fysisk genoptræning over tre gange seks uger, og det var helt fantastisk. Først på universitetshospitalet i Roskilde, derefter i en kommunal genoptræningsenhed.
’Hvis jeg træner for hårdt, det kan være hjemme eller i motionscentret, kan jeg få en fornemmelse af, at jeg ’ikke ved, hvor gammel jeg bor til fornavn’, og i hvert fald skal jeg holde mig i ro et lille stykke tid for at føle, at jeg er mig selv igen.’
Andre følgevirkninger, som omtales i litteraturen, havde ikke gjort sig gældende i Haagens tilfælde, så han havde været heldig i dobbelt forstand. Han fortalte, at han på intet tidspunkt havde været ramt af depression, dødsangst, åndedrætsbesvær og vist heller ikke vand i hverken krop eller ben.
’Optakten til en blodprop i hjertet er meget individuelt. Det kan være voldsomme smerter eller mindre voldsomme. I mit tilfælde opfattede jeg det ikke umiddelbart som noget særligt alarmerende.’
Det begyndte med noget stikkende ubehag i venstre side af brystet ud imod armhulen, tydeligst, når han lige var gået i seng, og en trykkende fornemmelse i et bælte hen over brystet, især når han var ude at lufte hundene. Men på ingen måder noget voldsomt, fortalte han.
Om formiddagen, hvor de kørte til hospitalet om eftermiddagen, fik han et begyndende ildebefindende, fortalte Haagen, mens han var i den lokale Silvan. Efter at være kommet hjem fik han en stærk kvalme og lagde sig.
Det var kvalmen, der overbeviste ham om, at der var noget alvorligt undervejs.
Da regnskabet var gjort op på Rigshospitalet nogle dage senere, havde man indopereret fire omløb, også kendt som bypass. Der havde været fem forsnævringer i kranspulsårene, altså alvorlig forkalkning i hjertet. Reservedelene var en arterie, som lægerne havde opereret ud af venstre ben.
En blodprop i hjertet er en livstruende tilstand, sagde Haagen og opfordrede os til at lade være med at opføre os ligeså dumt, hvis uheldet skulle være ude, som han havde gjort det anden påskedag 2017. Dette uanset om man selv rammes, eller en anden i ens nærhed. Der skal handles, og der skal ringes til alarmcentralen.
Haagen sluttede med et lille rim om sine oplevelser. Det interessante med rim og versefødder var for Haagen mest, at man ikke ved, hvor rimet/digtet havner.
’Men her er det, og det er naturligvis på ingen måde verdenspoesi,’ sagde Haagen:
Kirurger versus Gud
Mit hjerte skulle stoppe.
Det mente ’Ham’ deroppe
Men kirurger kom på tværs,
så jeg fik et ekstra vers.
Thi på Jord er læger gud.
Det er dem, man sender bud,
når man fået har en prop.
Kom og hjælp mig, skær mig op.
Nu skal jeg bare nyde,
at døden jeg ku’ snyde.
Men piller skal jeg spise,
hvis livet jeg vil lease.
Referenten opfordrer alle til at se videoen, der rummer en god, velopbygget forklaring med afmystificering af mange punkter omkring blodpropper og hjertestop. Vi bliver ledt igennem forklaringer på, hvad blodpropper er, hvordan de virker på hjertet, og hvilke behandlingsmetoder der er udviklet igennem de 40 år, man har arbejdet med behandling.
Vi var enige om, at overlægen er en blændende oplægsholder, og at emnet vedrører os alle.
Vi talte om hjertestartere og muligheden for at træne brugen heraf.
5. Evt.
- Vi konstaterede, at vi har gennemført et eksperiment med afspilningen fra nettet/YouTube. Videoen gik i stå cirka 24 minutter fremme, men kom i gang igen, og vi fik også de sidste seks minutter med. I hvert fald har vi for nærværende fået en ny kilde til at inspirere vore møder.
6. Afslutning.
Pastpræsidenten takkede for et godt møde. Vi sluttede lidt over tiden.
Deltagere: Haagen Cumlet, Preben Wichmann, Claus Lynge og Henrik Kohl.
Afbud: Henrik Stirø-Larsen, Claus Nielsen (der dog lige kikkede inden for fra Norge). Uden afbud: Victor Lee, Frank Jelmo.
Mødeprocent: 50 % ekskl. honorært medlem.
Gæster: ingen af gæstemedlemmerne deltog.
Referent: Henrik Kohl.
Vi startede til tiden.
1. Velkomst v/præsidenten
Pastpræsident Haagen bød velkommen på klokkeslæt.
2. Pastpræsidentens meddelelser.
- I aften har vi debut på en mødeform, hvor vi afspiller en video fra Youtube med hjælp af en app, som vi har på prøve i 30 dage. Det kan give os en ny måde at skabe interessante møder på, idet der ligger meget interessant stof på YouTube, som kan anvendes enten som diskussionsoplæg eller til udbygning af et emne.
3. 3 minutter v/Haagen Cumlet
Haagen brugte de tre minutter (varede 10 i praksis, så interessant var det) dels som en optakt til et videoforedrag om blodprop i hjertet, dels til at slå et slag for, at vi hver især lærer at kunne gribe ind, hvis vi pludseligt står over for et sådan tilfælde.
’Det drejer sig om ham eller hende, der bliver dårlig og/eller falder om på fortovet foran en, i butikken eller hjemme ved ens eget spisebord med noget, der måske er en blodprop i hjertet eller et direkte hjertestop.’
’Vi skal høre et videoforedrag af formanden for Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, som er ledende overlæge og speciallæge i kardiologi på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Vi har for nogle år siden i e-klubben på et hybridmøde fået en demonstration i brugen af hjertestartere, som nu bliver mere og mere almindelige i boligkvarterer, på arbejdspladser, forretningscentre, sportssteder, togstationer, lufthavne etc., og disse apparater har fået en tydelig effekt på chancen for overlevelse efter hjertestop.’
’Førstehjælp er noget, der bør holdes vedlige, og det gælder selvfølgelig også sådan noget som det at kunne hjertemassage og kunstigt åndedræt. Så måske skulle e-klubben ved lejlighed bruge et hybridmøde på at få genopfrisket denne læring.’
Haagen fortalte, at han som dreng, endnu ikke fyldt syv år, så sin morfar dø af en blodprop. Det var i 1950’erne, hvor man ikke kendte til hjertemassage og kunstigt åndedræt. For nogle år siden havde han haft en fornemmelse af, at en bekendt døde helt unødvendigt af en blodprop, fordi ingen i hans nærhed havde reageret, mens tid var.
’Efter tre blodpropper i hjertet sidste år i april er min hjertekapacitet anslået til 40 procent, og jeg er dømt til hjertemedicin og motionering resten af mit liv. Kosten var allerede tilpasset, kan man sige, idet min kone, Cynthia, af helt andre grunde unilateralt havde indført først det vegetariske køkken for år tilbage og siden det veganske.’
’Måske noget af det vigtigste, som jeg mener at have lært af mit hjertetilfælde er, at man som den, der er under trussel, nok ikke er den bedste til at vurdere situationen. Skal-skal-ikke-på-hospitalet? Derfor er det vigtigt, at nogen i omgivelserne kan træde til.’
’Det var min kone, der fik mig overtalt til at opsøge et hospital, som jeg ellers havde afvist i flere timer, og det gjorde vi så på en måde, der kraftigt frarådes af både læger og ambulancefolk.’
’Vi kørte selv på sygehuset sydpå ad Køge Bugtmotorvejen, og det var, fordi jeg ikke ville have en ambulance komme blæsende ned ad vores villavej med horn og blå blink.’
’Formentlig nåede vi skadestuen nogenlunde samtidig med, hvad en ambulance kunne have formået, men hvad jeg på den mest ubetænksomme måde påførte min kone var at bringe hende i en situation, hvor hun ikke ville have kunnet gøre andet end at køre bil, hvis de blodpropper, der viste sig at lure i kranspulsårene, havde slået til for alvor.’
Inden dagen var omme var han alligevel overført til Rigshospitalet med udrykning.
Omkring 9000 danskere rammes hvert år af blodprop i hjertet. Heraf overlever ca. 1500 ikke. Haagen endte i den heldige del af statistikken
Hjerte-kar-sygdomme generelt er med 24.000 dødsfald om året den hyppigste dødsårsag i Danmark. (Der er 30.000, som får konstateret kræft om året, og ca. halvdelen dør).
Hjertet er jo vor vigtigste muskel. Den reducerede hjertekraft, i Haagens tilfælde altså ned til 40 procent, medfører bl.a. træthed - om end træthed også kan være noget, der følger med alderen som folkepensionist, mente han.
Haagen havde været i fysisk genoptræning over tre gange seks uger, og det var helt fantastisk. Først på universitetshospitalet i Roskilde, derefter i en kommunal genoptræningsenhed.
’Hvis jeg træner for hårdt, det kan være hjemme eller i motionscentret, kan jeg få en fornemmelse af, at jeg ’ikke ved, hvor gammel jeg bor til fornavn’, og i hvert fald skal jeg holde mig i ro et lille stykke tid for at føle, at jeg er mig selv igen.’
Andre følgevirkninger, som omtales i litteraturen, havde ikke gjort sig gældende i Haagens tilfælde, så han havde været heldig i dobbelt forstand. Han fortalte, at han på intet tidspunkt havde været ramt af depression, dødsangst, åndedrætsbesvær og vist heller ikke vand i hverken krop eller ben.
’Optakten til en blodprop i hjertet er meget individuelt. Det kan være voldsomme smerter eller mindre voldsomme. I mit tilfælde opfattede jeg det ikke umiddelbart som noget særligt alarmerende.’
Det begyndte med noget stikkende ubehag i venstre side af brystet ud imod armhulen, tydeligst, når han lige var gået i seng, og en trykkende fornemmelse i et bælte hen over brystet, især når han var ude at lufte hundene. Men på ingen måder noget voldsomt, fortalte han.
Om formiddagen, hvor de kørte til hospitalet om eftermiddagen, fik han et begyndende ildebefindende, fortalte Haagen, mens han var i den lokale Silvan. Efter at være kommet hjem fik han en stærk kvalme og lagde sig.
Det var kvalmen, der overbeviste ham om, at der var noget alvorligt undervejs.
Da regnskabet var gjort op på Rigshospitalet nogle dage senere, havde man indopereret fire omløb, også kendt som bypass. Der havde været fem forsnævringer i kranspulsårene, altså alvorlig forkalkning i hjertet. Reservedelene var en arterie, som lægerne havde opereret ud af venstre ben.
En blodprop i hjertet er en livstruende tilstand, sagde Haagen og opfordrede os til at lade være med at opføre os ligeså dumt, hvis uheldet skulle være ude, som han havde gjort det anden påskedag 2017. Dette uanset om man selv rammes, eller en anden i ens nærhed. Der skal handles, og der skal ringes til alarmcentralen.
Haagen sluttede med et lille rim om sine oplevelser. Det interessante med rim og versefødder var for Haagen mest, at man ikke ved, hvor rimet/digtet havner.
’Men her er det, og det er naturligvis på ingen måde verdenspoesi,’ sagde Haagen:
Kirurger versus Gud
Mit hjerte skulle stoppe.
Det mente ’Ham’ deroppe
Men kirurger kom på tværs,
så jeg fik et ekstra vers.
Thi på Jord er læger gud.
Det er dem, man sender bud,
når man fået har en prop.
Kom og hjælp mig, skær mig op.
Nu skal jeg bare nyde,
at døden jeg ku’ snyde.
Men piller skal jeg spise,
hvis livet jeg vil lease.
Referenten opfordrer alle til at se videoen, der rummer en god, velopbygget forklaring med afmystificering af mange punkter omkring blodpropper og hjertestop. Vi bliver ledt igennem forklaringer på, hvad blodpropper er, hvordan de virker på hjertet, og hvilke behandlingsmetoder der er udviklet igennem de 40 år, man har arbejdet med behandling.
Vi var enige om, at overlægen er en blændende oplægsholder, og at emnet vedrører os alle.
Vi talte om hjertestartere og muligheden for at træne brugen heraf.
5. Evt.
- Vi konstaterede, at vi har gennemført et eksperiment med afspilningen fra nettet/YouTube. Videoen gik i stå cirka 24 minutter fremme, men kom i gang igen, og vi fik også de sidste seks minutter med. I hvert fald har vi for nærværende fået en ny kilde til at inspirere vore møder.
6. Afslutning.
Pastpræsidenten takkede for et godt møde. Vi sluttede lidt over tiden.