Post by Haagen P. Cumlet on Feb 18, 2017 10:36:48 GMT
Rotary E-Club One of Denmark – Resume af medlemsmøde den 7-2-2017
Deltagere: Poul Erik Hansen, Haagen Cumlet, Henrik Stirø-Larsen og Henrik Kohl.
Afbud: Victor Lee, Frank Jelmo, Claus Nielsen,
Mødeprocent: 57% ekskl. honorært medlem.
Gæst: Professor i sammenlignende dyrewpsykologi, ph.d. Hans Ramløv, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet.
Referent: Henrik Kohl
Velkomst v/præsidenten
Præsidenten bød velkommen på klokkeslæt. Dagens foredragsholder, professor Hans Ramløv, blev præsenteret af præsidenten. Vi, der var mødt lidt før tiden, havde en oplevelse af Hans Ramløvs multitalent og interesser, idet HSL og Hans Ramløv udvekslede interesser (som connaisseurer) og viden omkring whisky og øl.
Professor Hans Ramløv om antifryseproteiner og deres anvendelse.
Referenten glæder sig på alles vegne over, at Hans Ramløvs foredrag er båndet og lægges ud på klubbens hjemmeside, www.rotaryeclubonedenmark.com, sammen med referatet (under Diskussionsforum). Derfor gives hermed kun nogle sporadiske nedslag i et entusiastisk og højt specialisteret indlæg.
Hans Ramløv indledte med at fortælle, at han i 30 år havde arbejdet med dyrs tilpasning til tørke og kulde. Først med bjørnedyr og så græshopper.
Den store inspiration fandt han på New Zealand, hvor han boede i 3 år i første del af 1990’erne og arbejdede med og havde stor inspiration fra de bedste forskere.
Han deltog i Galatea 3-ekspeditionen (august 2006 til april 2007), som måske desværre ikke helt nåede det epokegørende, fordi en stor scanner under skibet skræmte fiskene. Men til gengæld gav ophold på Antarktis med bl.a. amerikanske forskere yderligere adgang til udvikling.
Hans Ramløb er på verdensplan en af omkring 300 forskere ved universiteter og institutter, som arbejder med antifryseproblematikker. Hertil kommer den private industris forskere.
Som tilhørere/-skuere, så vi også isboremaskiner i aktion, ”besøgsven-sælen” som kom 3 måneder i træk for at få luft, og hvordan forskerne lever i årevis på den amerikanske base.
Vi lærte bl.a., at der var 4 metoder for vekselvarmedyr at håndtere frosten:
Undvige, tolerance (hvor op til 85% af kroppen omdannes til is), protektiv dehydrering (fjerne væske, som kan fryse) og kryptobiose (stofskiftet stopper).
For fiskenes vedkommende var der også teknikker, hvor antifryseproteinet gør, at de kan klare underfryst vand på 1,2 grader minus. Man antager, at fiskenes milt kan omgøre isen.
Til gengæld kan insekter klare ned til 8-9 grader minus, men nogle, de mest hårdføre, norske træbukke, kan klare minus 30 grader.
Hans Ramløvs opsamlede foredraget i, at antifryseproteinet hæmmer væksten af iskrystaller, optagelsen af is fra omgivelserne og styrer lokaliseringen af is kroppen.
Anvendelsen af antifryseproteiner hos os:
Fødevarer og foder: f.eks. så is kan nedfryses igen, eller planter kan vokse eller ikke ødelægges i frostvejr (GMO);
icerepelling: måske til flyvinger;
olie og gas: forhindre at olie og gas fryser i rør og dyser;
medicoindustrien: nedfrysning af væv og celler.
På spørgsmål oplyste Hans Ramløv, at antifryseprotein ikke kan anvendes mod frysende vejbaner, i hvert fald ikke med den viden, man har i dag.
RUC har patent på en række proteiner, som har potentiale i industrien.
Ud over alle henvisningerne til Hans Ramløv, hvis man googler ham, har referenten også haft udbytte af en.wikipedia.org/wiki/Antifreeze_protein samt en række af de links, som ligger der.
Vedtagelse af vedtægtsændringer.
Vedtægtsændringerne, som var rundsendt, blev vedtaget med alm. flertal, som krævet, da det var et ekstraordinært møde efter årsmødet.
Andet at interesse for foreningen og dens medlemmer.
Aftalen med Opera Hedeland fortsætter. Haagen har sørget for aftalen. Vi bør sprede budskabet i kontakter med AG'er og DG'er og få omtale i månedsbrevene.
Poul Erik havde videresent informationer om Short-term exchange.
Haagen havde konstateret datoproblemer ved brug af feltet 'Arrangementer' på rotary.dk. Det var videregivet til landswebmasteren.
Afslutning
Præsidenten takkede alle. Vi sluttede næsten til tiden.
Professor Hans Ramløb
Deltagere: Poul Erik Hansen, Haagen Cumlet, Henrik Stirø-Larsen og Henrik Kohl.
Afbud: Victor Lee, Frank Jelmo, Claus Nielsen,
Mødeprocent: 57% ekskl. honorært medlem.
Gæst: Professor i sammenlignende dyrewpsykologi, ph.d. Hans Ramløv, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet.
Referent: Henrik Kohl
Velkomst v/præsidenten
Præsidenten bød velkommen på klokkeslæt. Dagens foredragsholder, professor Hans Ramløv, blev præsenteret af præsidenten. Vi, der var mødt lidt før tiden, havde en oplevelse af Hans Ramløvs multitalent og interesser, idet HSL og Hans Ramløv udvekslede interesser (som connaisseurer) og viden omkring whisky og øl.
Professor Hans Ramløv om antifryseproteiner og deres anvendelse.
Referenten glæder sig på alles vegne over, at Hans Ramløvs foredrag er båndet og lægges ud på klubbens hjemmeside, www.rotaryeclubonedenmark.com, sammen med referatet (under Diskussionsforum). Derfor gives hermed kun nogle sporadiske nedslag i et entusiastisk og højt specialisteret indlæg.
Hans Ramløv indledte med at fortælle, at han i 30 år havde arbejdet med dyrs tilpasning til tørke og kulde. Først med bjørnedyr og så græshopper.
Den store inspiration fandt han på New Zealand, hvor han boede i 3 år i første del af 1990’erne og arbejdede med og havde stor inspiration fra de bedste forskere.
Han deltog i Galatea 3-ekspeditionen (august 2006 til april 2007), som måske desværre ikke helt nåede det epokegørende, fordi en stor scanner under skibet skræmte fiskene. Men til gengæld gav ophold på Antarktis med bl.a. amerikanske forskere yderligere adgang til udvikling.
Hans Ramløb er på verdensplan en af omkring 300 forskere ved universiteter og institutter, som arbejder med antifryseproblematikker. Hertil kommer den private industris forskere.
Som tilhørere/-skuere, så vi også isboremaskiner i aktion, ”besøgsven-sælen” som kom 3 måneder i træk for at få luft, og hvordan forskerne lever i årevis på den amerikanske base.
Vi lærte bl.a., at der var 4 metoder for vekselvarmedyr at håndtere frosten:
Undvige, tolerance (hvor op til 85% af kroppen omdannes til is), protektiv dehydrering (fjerne væske, som kan fryse) og kryptobiose (stofskiftet stopper).
For fiskenes vedkommende var der også teknikker, hvor antifryseproteinet gør, at de kan klare underfryst vand på 1,2 grader minus. Man antager, at fiskenes milt kan omgøre isen.
Til gengæld kan insekter klare ned til 8-9 grader minus, men nogle, de mest hårdføre, norske træbukke, kan klare minus 30 grader.
Hans Ramløvs opsamlede foredraget i, at antifryseproteinet hæmmer væksten af iskrystaller, optagelsen af is fra omgivelserne og styrer lokaliseringen af is kroppen.
Anvendelsen af antifryseproteiner hos os:
Fødevarer og foder: f.eks. så is kan nedfryses igen, eller planter kan vokse eller ikke ødelægges i frostvejr (GMO);
icerepelling: måske til flyvinger;
olie og gas: forhindre at olie og gas fryser i rør og dyser;
medicoindustrien: nedfrysning af væv og celler.
På spørgsmål oplyste Hans Ramløv, at antifryseprotein ikke kan anvendes mod frysende vejbaner, i hvert fald ikke med den viden, man har i dag.
RUC har patent på en række proteiner, som har potentiale i industrien.
Ud over alle henvisningerne til Hans Ramløv, hvis man googler ham, har referenten også haft udbytte af en.wikipedia.org/wiki/Antifreeze_protein samt en række af de links, som ligger der.
Vedtagelse af vedtægtsændringer.
Vedtægtsændringerne, som var rundsendt, blev vedtaget med alm. flertal, som krævet, da det var et ekstraordinært møde efter årsmødet.
Andet at interesse for foreningen og dens medlemmer.
Aftalen med Opera Hedeland fortsætter. Haagen har sørget for aftalen. Vi bør sprede budskabet i kontakter med AG'er og DG'er og få omtale i månedsbrevene.
Poul Erik havde videresent informationer om Short-term exchange.
Haagen havde konstateret datoproblemer ved brug af feltet 'Arrangementer' på rotary.dk. Det var videregivet til landswebmasteren.
Afslutning
Præsidenten takkede alle. Vi sluttede næsten til tiden.
Professor Hans Ramløb